g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Günter Grass

Når løget skrælles

PRIS kr. 299,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Günter Grass kontroversielle erindringer er før noget andet stor litteratur." - Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

"Ikke siden Ingmar Bergmans 'Laterna Magica' har memoiregenren fået et sådant løft." - Thomas Bredsdorff, Politiken

"Günter Grass' erindringsroman er både stor og sand kunst (...) Elegant og tankevækkende." - Thomas Thurah, Information

"Tysk litteraturs ildtunge (...) En forbilledlig dansk oversættelse ved Per Øhrgaard." - Peter Wivel, Politiken

"En storslået fortæller (...) Krigens og efterkrigens Tyskland får rum, krop, lugt og lys i denne fantastiske fortælling fra den virkelige verden. Hvilke rædsler. Hvilken smerte. Hvilken høj humor. Og hvilket held, at den unge mand slap levende fra det, kun lettere såret." - Claes Kastholm Hansen, Berlingske Tidende

"Denne erindringsbog er (...) ikke til at overse. Kunstnerens hudløse møde med sin egen turbulente tid ånder igennem den sammen med den djærve, synftige humanisme og det dobbeltblik, der altid har båret Grass' forfatterskab." - Lars Bonnevie, Weekendavisen

Når et løg skrælles, driver det tårer frem, som slører blikket. Løget illustrerer førsøget på at genskabe et levet liv: Man ser uklart, kommer i tvivl, digter måske lidt til; når under alle omstændigheder aldrig ind til kernen af erindringerne eller sig selv. Modbilledet til løget er insektet i en ravklump, som minder om de øjeblikke, der for altid har fæstnet sig med smertelig klarhed.

I en stadig vekslen mellem fortid og nutid, klarhed og tvivl bevæger Günter Grass sig i sin erindringsbog fra drengeårenes uafrystelige krigsbegivenheder over den langsomme tilblivelse som billedhugger og -kunstner, til han i 1959 bryder kraftfuldt igennem som romanforfatter med Bliktrommen.

Uddrag

Skæl under skæl

I dag eller for mange år siden - fristelsen til at forklæde sig i tredje person er og bliver lokkende: Da han var næsten tolv, men stadig væk hellere end gerne sad på moders skød, begyndte og endte noget. Men kan det, som begyndte, som løb ud, gøres op så præcist? I mit tilfælde, ja.
    På et snævert område fik min barndom ende, da krigen, på forskellige steder samtidig, brød ud dér, hvor jeg voksede op. Den begyndte, så man ikke kunne undgå at høre det, med bredsiderne fra et linjeskib og styrtbomberes indflyvning over havneforstaden Neufahrwasser, som den polske militærbase Westerplatte lå over for, desuden længere væk med de målrettede skud fra to pansrede rekognosceringsvogne i kampen om Det polske Posthus i Danzigs gamle by, og tæt på forkyndt af vores radio, folkemodtageren, som havde sin plads på buffeten i dagligstuen: Med højstemte ord blev enden på mine barneår udråbt i en stuelejlighed, som lå i en treetages ejendom på Labesweg i Langfuhr.
    Selv hvad klokken var, ville være uforglemmeligt. Fra da af herskede der ikke kun civil travlhed på fristatens flyveplads, i nærheden af chokoladefabrikken Baltic. Set fra ejendommens tagluger steg røgen gråsort op over frihavnen; den fornyede sig under fortsatte angreb og ved en let brise fra nordvest.
     Men når jeg vil huske den fjerne kanontorden fra Schleswig-Holstein, der egentlig som veteran fra jyllandsslaget havde udtjent og nu kun duede til at være skoleskib for kadetter, eller de foranderlige lyde fra flyvemaskiner, som blev kaldt Stuka'er, og som i stor højde over kampområdet lagde sig på siden og fandt deres mål i styrkdyk med bomber, som blev kastet til slut, så melder dette spørgsmål sig: Hvorfor skal barndommen og dens så urokkeligt daterede afslutning i det hele taget mindes, når alt hvad der hændte mig fra de første og efter de næste tænder, for længst - tillige med skolestart, kuglespil og skrabede knæ, de tidligste skriftehemmeligheder og den senere troskamp - er blevet til et seddelrod, som lige siden har hængt fast ved en person, som, straks han var fæstnet til papiret, nægtede at vokse, sang glas i alle slags brugsformer itu, havde to træstikker ved hånden og takket være sin bliktromme skabte sig et navn, som fra da af har eksisteret mellem bogomslag, kunnet citreres og kræver at være udødelig på gudvedhvormange sprog?
    Fordi dette tillige med hint må tilføjes. Fordi noget på frækt iøjenfaldende vis kunne mangle. Fordi en engang faldt i brønden: Mine huller, som først blev kastet til bagefter, min vækst, som ikke var til at standse, min sproglige omgængelse med glemte genstande. Og én grund til skal nævnes: fordi jeg vil have det sidste ord.

Erindringen elsker ligesom børn at lege skjul. Den gemmer sig. Den har tilbøjelighed til at besmykke, og den pynter gerne, tit uden at det er påkrævet. Den modsiger hukommelsen, som fører sig pedantisk frem og trættekært vil have ret.
    Når den med spørgsmål trænges op i en krog, ligner erindringen et løg, som gerne vil skrælles, så at det kan komme frem, hvad der bogstav for bogstav står at læse: sjældent entydigt, tit i spejlskrift eller på anden måde gjort gådefuldt.
    Under det første, endnu tørt knasende lag ligger det næste, som knap er løsnet, førend det fugtigt frigiver det tredje, under hvilket det fjerde, det femte venter og hvisker. Og hvert videre lag sveder for længe undgåede ord ud, også snørklede tegn, som havde en hemmelighedskræmmer allerede fra barnsben, da løget endnu lå i kim, ville kryptere sig selv.

Fra side 9-10

Om Günter Grass

Günter Grass, f. 1927, tysk forfatter og billedkunstner; modtog sonningprisen 1996 og nobelprisen 1999. Hans romaner er ofte montageagtige og barokt fabulerende. De kredser om historien som en undergangshistorie, ofte med udgangspunkt i hans fødeby Danzig. Danziger-trilogien tæller Bliktrommen (1959, da. 1961, film 1978), der gjorde ham internationalt berømt, Kat og mus (1961, da. 1963) og Hundeår (1963, da. 1965). Flynderen (1977, da. 1978) er en roman om at ville fremskridtet uanset omkostningerne. Grass har anvendt sit apokalyptiske historiesyn på den tredje verden i Række tunge (1988, da. 1989) og i sin roman En længere historie (1995, da. 1996), hvor han drager en advarende parallel mellem Tysklands historie 1870-1945 og tiden efter genforeningen. Som socialdemokrat har han altid advaret imod politisk ekstremisme, fx i Af en snegls dagbog (1972, da. 1973). 1999 udkom Mit århundrede (da. s.å.) og i 2002 den lange novelle I krebsegang (da. s.å.).

Læs mere om Günter Grass

Anmeldelser

"Günter Grass kontroversielle erindringer er før noget andet stor litteratur."
- Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

"Ikke siden Ingmar Bergmans 'Laterna Magica' har memoiregenren fået et sådant løft."
- Thomas Bredsdorff, Politiken

"Günter Grass' erindringsroman er både stor og sand kunst (...) Elegant og tankevækkende."
- Thomas Thurah, Information

"Grass' tekster er så mangfoldige og sammenfiltrede som den brasilianske urskov. De er tysk litteraturs iltlunge. (...) Grass kan iklæde de spinkleste erindringer kød og blod. (...) En saftig bog om en efterkrigstid, hvor man kun blev til noget, hvis man var langt fremme i skoene. (...) Erindringsbindet er oversat af Per Øhrgaard, så man skulle tro, at 'Når løget skrælles' var originaludgaven, mens 'Beim Häuten der Zwiebel' er Grass' forsøg på at fortyske mesterværket."
- Peter Wivel, Politiken

"En storslået fortæller (...) Krigens og efterkrigens Tyskland får rum, krop, lugt og lys i denne fantastiske fortælling fra den virkelige verden. Hvilke rædsler. Hvilken smerte. Hvilken høj humor. Og hvilket held, at den unge mand slap levende fra det, kun lettere såret."
- Claes Kastholm Hansen, Berlingske Tidende

"Denne erindringsbog er (...) ikke til at overse. Kunstnerens hudløse møde med sin egen turbulente tid ånder igennem den sammen med den djærve, synftige humanisme og det dobbeltblik, der altid har båret Grass' forfatterskab. (...) Når man læser Grass i Per Øhrgaards oversættelse sker der det forunderlige, at man føler, at man læser bogen på originalsproget, for så vidt som den er et fascinerende eksempel på, hvad dansk kan holde til af udanske syntaktiske påfund. En stædig omstændelighed, en jernvilje, en håndværksmæssig opfindsomhed til at få sagt og tænkt, hvad man vil, om det så går ud over sprogets konventionelle rammer og forgrener sig i labyrintiske digressioner, er karakteristisk for Grass? stil, og det er Øhrgaards fordanskning en trofast og medvidende genspejling af. Man føler trang til at klappe."
- Lars Bonnevie, Weekendavisen