Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
"Mæh og mord i vellykket fårekrimi. Det lyder som en fåret idé: at sætte en flok får til at opklare en mordgåde. Men absurditeten lykkes med vid og elegance af den tyske romandebutant Leonie Swann.- Thomas Harder, Politiken
En flok får finder en morgen deres hyrde George død i græsset, myrdet, med en spade gennem kroppen. Fårene sætter resolut ud for at finde hans morder med flokkens klogeste hoved i front, fåret Miss Maple. En morsom, spændende, original, underholdende og sjælden bog - en fårekrimi!
"I går var han stadig sund og rask," sagde Maude. Det rykkede nervøst i hendes ører.
"Det betyder overhovedet ikke noget," svarede Sir Ritchfield, den ældste vædder i flokken, "han døde jo ikke af en sygdom. En spade er ikke nogen sygdom."
Hyrden lå ved siden af høladen tæt ved markvejen i det grønne irske græs og rørte sig ikke. En enlig krage havde slået sig ned på hans uldne norske sweater og kiggede med professionel interesse ind i hans indre dele. Ved siden af den sad en meget tilfreds kanin. Noget længere væk, nær klippekysten, holdt fårene møde.
De havde bevaret roen, da de samme morgen havde fundet deres hyrde så uvant kold og livløs, og det var de meget stolte af. Naturligvis havde der i den første forskrækkelse lydt et par uovervejede råb, som for eksempel: "Hvem kommer nu med hø til os?" eller: "En ulv! En ulv!" Men Miss Marple havde hurtigt sørget for, at der ikke udbrød panik. Hun erklærede, at det i alle tilfælde kun var fæhoveder, der kunne finde på at æde hø midt om sommeren her på den grønneste og fedeste græsgang i hele Irland, og at ikke engang de mest raffinerede ulve jog deres ofre en spade gennem livet. Og det var helt utvivlsomt sådan et redskab, der stak op ad hyrdens morgenvåde indvolde.
Fra side 9.
"Mæh og mord i vellykket fårekrimi. Det lyder som en fåret idé: at sætte en flok får til at opklare en mordgåde. Men absurditeten lykkes med vid og elegance af den tyske romandebutant Leonie Swann.- Thomas Harder, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |