g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Barbara Vine

Minotauros

PRIS kr. 299,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Den unge sygeplejerske Kerstin Kvist bliver af familien Cosway ansat til at passe den voksne søn John, der er skizofren. Mellem Johns fire voksne søstre og familiens dominerende mor hersker had, jalousi og gamle hemmeligheder. Og tingene bliver ikke mindre komplicerede, da Kerstin, i den overbevisning at John slet ikke er skizofren, begynder at eksperimentere med hans medicinering. Uden at vide det tager Kerstin hermed det første lille skridt mod afsløringen af en grusom familiehistorie.

Uddrag

En af de kvinder, der købte rav, lignede Mrs. Cosway så påfaldende, at jeg fik et chok ved at se hende. Hun virkede mindre, men vi skrumper jo med alderen. Bortset fra det var ligheden, fra det krøllede hvide hår til de stankelbenstynde ben og sarte ankler, næsten uhyggelig. Hun løftede en kæde af lysegule ravperler i vejret og så smilende på den med en ophidselse, man kun ser hos kvinder, der elsker at shoppe og se på smukke ting.
    Charles har en teori om, at hvis man befinder sig i X, et fjernt sted, hvor man aldrig før har været, og under opholdet møder sine nærmeste pårørende, en ægtefælle, en elskerinde eller endda et barn, eller går forbi dem på gaden, så genkender man dem ikke. Dels forventer man ikke at se dem, dels ved man, at de umuligt kan være der, eftersom man er overbevist om, at de er mange hundrede kilometer væk. Det er selvfølgelig muligt, at de faktisk kan være der, at de er der, at de har ført én bag lyset, eller at ens viden om deres opholdssted i virkeligheden er temmelig usikker, men sandsynligheden taler for, at man går lige fordi dem og siger til sig selv, at der kun var tale om en slående lighed.
    Mrs. Cosway passede ikke ind i nogen af de kategorier, jeg her har nævnt. Jeg havde ikke engang brudt mig om hende, men jeg vidste med sikkerhed, hvor hun befandt sig. Hun var død. Kvinden lignede hende, men var en anden. Jeg vendte mig om, og begyndte at gå videre. Hun kaldte på mig.
    "Kerstin!"
    Hvis hun havde udtalt mit navn, som det bør udtales, det vil sige nogenlunde som "Shashtin", havde jeg måske vendt mig om igen og var gået hen til hende, men det ville ikke have givet mig et chok, ikke sendt en gysen ned ad rygraden på mig. Hun udtalte det imidlertid "Kørstin", som alle i familien Cosway undtagen John havde gjort. Jeg skråede over den brolagte plads og gik hen til hende.
    "Du genkender mig nok ikke? Guderne skal vide, jeg har forandret mig. Det ved jeg godt. Det undgår man ikke i min alder."
    Stemmen røbede hende. "Ella," sagde jeg.
    Hun nikkede tilfreds.

Fra side 9-10.