g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Ulf Stark

Min ven Percy, Buffalo Bill og jeg

PRIS kr. 229,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Ulf tror, at sommeren skal blive, som den plejer. At han skal rejse på landet til farfar og farmor, bade ved havnen, se, hvem der bliver mest fuld i dansepavillonen, tælle farfars prutter om natten og være sammen med sine ferievenner.
Men sådan bliver det ikke.
For i år bliver Ulf forelsket i Pia. Og så kommer Percy på besøg. Selv om Ulf faktisk ikke har lyst til det. Og han vil heller ikke have, at Percy danser med Pia. Det bliver en sommer fuld af eventyr, biller, kærlighed og ulykke. Og en sommer, hvor farfar bliver til den gamle westernhelt Buffalo Bill.

Uddrag

Nogle dage venter man mere på end andre.

Denne dag havde vi ventet på næsten et helt år. Solen skinnede ind gennem vinduet i klasseværelset. Den spredte sit muntre lys over vore vandkæmmede hoveder og over det røde æble, som Ann-Kristin havde lagt på katederet. Vi havde allerede ryddet bordene. Livet var så herligt, som det kunne blive. For i dag begyndte sommerferien. Og jeg tænkte bare gode tanker.
Hvad tænkte jeg da på?
Jo, jeg tænkte på Klasse, på Pia, på duften af brændenælder, på min arrige tykke farfar og på, hvor herligt det ville blive at dykke ned i de brusende bølger efter skærgårdsbådene. Så prikkede min ven Percy mig pludselig på skulderen og stak mig en krøllet papirlap.
"NÅR VI SKAL SYNGE, SÅ FORSVINGER VI!" stod der på den.
Det varede ikke længe, før lærerinden gik frem til orglet.
- Nu synger vi, sagde hun.
Hun hed Märta Lindkvist og var vikar. Hun havde rød læbestift på, røde sko og et smalt rødt bælte af ægte plastik om livet. Når hun bevægede sig, bølgede den gule kjole som en kornmark for vinden. Hun duftede af liljekonval. Og når hun smilede, smilede vore forældre også, for hun havde et meget smittende smil.
Så begyndte hun at spille. Det blev Når kornet bøjer sig for vinden, for det var den smukkeste sang, hun kendte. Selv bevægede jeg kun læberne lidt for ikke at forstyrre den gode stemning. Sådan gjorde de fleste andre også. Men ikke mor, hun sang lige så højt og sitrende, som hun plejede.
Så blinkede jeg til Percy, at vi skulle stikke af. Jeg vidste, at mor ville blive sur. Men hvorfor skulle hun også synge på den måde?
- Hallo, hvor skal i hen? spurgte lærerinden.
- Vi begynder sommerferie nu, for vi kan ikke vente, sagde Percy.
- Glædelig sommer, sagde jeg.
- Tak i lige måde, sagde lærerinden. - Og velkommen tilbage efter ferien.
Percy tog æblet fra katederet med, da han gik. Vi løb gennem gangen. Da vi endelig slog skoleporten op, blev vi mødt af den blændende sol, at den muntre kvidren af usynlige fugle og af den uendelige himmel.
For pokker, tænkte jeg.

Fra side 5-6