Om bogen
MIN BRODERS VOGTER er en ny stor spændingsroman af Leif Davidsen.
Vi er i 1930'erne med økonomisk depression og optakt til verdenskrig. 25-årige Magnus Meyer er efter fem år - og en blodig hændelse - i Amerika flygtet tilbage til barndomsbyen i Danmark - blot for at finde ud af, at hans elskede lillebror, den følsomme idealist Mads, er taget til Spanien for at deltage i borgerkrigen på Folkefrontens side.
På deres storesøsters anmodning drager Magnus til Spanien for at hente lillebroren hjem. Dermed indledes en rejse, der fører Magnus gennem det borgerkrigshærgede, men også smukke, støvede og solbeskinnede Spanien, hvor han møder sit livs kærlighed - og kommer på sporet af en Inka-skat fra kolonitiden ... Det bliver en lang rejse, som på dramatisk vis kulminerer i Stalins Sovjetunionen.
MIN BRODERS VOGTER er en roman om krig og kærlighed - og om kampen mellem idealisme og kynisme, som det indimellem kan være svært at skelne fra hinanden.
Om Leif Davidsen
Leif Davidsen, f. 1950, dansk forfatter og journalist.
Hans arbejde som DRs tv-korrespondent i Moskva 1984-88 har givet stof til hans meget læste, internationalt anlagte politiske kriminalromaner om Sovjetunionens sammenbrud og tiden derefter, fx
Den russiske sangerinde (1988, film 1993),
Den sidste spion (1991) og
Den troskyldige russer (1993).
Analyser af Europa efter Berlinmurens fald indgår i
Den serbiske dansker (1996), der danner en slags trilogi med
De gode søstre (2001) og
Fjenden i spejlet (2004), og
Limes billede (1998).
Den dokumentariske
Østfronten: danskere i krig (1999) er en fremstilling af danskere i udenlandsk krigstjeneste under 2. Verdenskrig. 2001 kom romanen
De gode søstre.
Dostojevskis sidste rejse (2002) er både erindringsbog og Ruslandsreportage. I 2006 udkom romanen
Den ukendte hustru. Også her udløses handlingens spænding i et moderne Rusland, der rummer store modsætninger. For romanen modtog Davidsen Læsernes Bogpris 2007.
Leif Davidsens romaner er oversat til en lang række sprog, og han har for sit forfatterskab modtaget mange priser. Bl.a. Boghandlernes Gyldne Laurbær og krimiprisen Glasnøglen.
Læs mere om Leif Davidsen