Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 159,00 |
|
"Interessant og anbefalelsesværdig læsning om en anmassende problemstilling i den danske debat." - Rasmus Alenius Boserup, Politiken
Vi læser og hører den ene vestlige iagttager efter den anden, som udlægger Mellemøstens problemer. Men når vi støder på mellemøstlige iagttagere, er det ofte kun for at høre deres mening om problemer i deres egen region. I denne bog får vi netop deres mening om forholdet mellem Vesten og Mellemøsten.
I modsætning til, hvad de fleste tror, har en romanforfatters politik intet at gøre med de samfund, partier og grupper, han måtte tilhøre - og heller ikke med hans engagement i nogen politisk sag. For en forfatter udspringer det politiske af hans fantasi, af hans evne til at sætte sig i en andens sted. Denne evne gør ham ikke blot til en person, der udforsker sider af den menneskelige virkelighed, som aldrig har været formuleret før - den gør ham til talsmand for dem, der ikke kan tale deres egen sag, hvis vrede aldrig bliver hørt, og hvis ord bliver undertrykt. En forfatter (som mig selv) har måske ingen egentlig grund til at engagere sig i politik, når han er ung, og hvis han alligevel gør det, kan hans motiver vise sig at være ganske irrelevante. I dag læser vi ikke alle tiders største politiske roman, Dostojevskijs Djævlene, sådan som det oprindeligt var hensigten - som en polemisk roman, der angriber russiske nihilister og dem, der ville vestliggøre samfundet; vi læser den i stedet som en roman, der afspejler datidens Rusland, som viser os den store hemmelighed dybt inde i den slaviske sjæl. Det er en hemmelighed, som kun en roman kan afsløre. Vi kan naturligvis ikke gøre os håb om at begribe så dybe temaer blot ved at læse aviser og tidsskrifter eller ved at se fjernsyn. For at forstå det, der er enestående ved andre nationers og befolkningers historie, for at få indsigt i unikke liv, der foruroliger og ryster os, skræmmer os ved deres dybde og chokerer os ved deres enkelthed, må vi læse romaner - den slags sandheder kan vi kun få indblik i gennem omhyggelig, tålmodig læsning af store romaner. Lad mig tilføje, at når Dostojevskijs djævle begynder at hviske læseren i øret og fortælle ham om en hemmelighed, der har rod i historien, en hemmelighed, der udspringer af stolthed og nederlag, skam og vrede, så kaster de samtidig lys på skyggerne af læserens egen historie. Bag denne erkendelse står en fortvivlet forfatter, der elsker og afskyr Vesten lige stærkt, en mand, der ikke helt kan se sig selv som vesterlænding, men er blændet af skæret fra den vestlige civilisation, et menneske, der føler sig fanget mellem de to verdener.
Her kommer vi frem til Øst-Vest-spørgsmålet. Det er en betegnelse, som journalister er svært begejstrede for, men når jeg ser, hvilke konnotationer den har i dele af den vestlige presse, hælder jeg til at mene, at vi slet ikke bør tale om Øst-Vest-spørgsmålet. For det betyder som regel bare, at de fattige lande i øst skal bukke og skrabe, uanset hvad Vesten og USA finder det for godt at tilbyde dem. Der er også en stærk tendens til, at den kultur, livsstil og politik, der præger steder som der, hvor jeg er opvokset, udløser trættende spørgsmål, som forfattere som mig forventes at være sat på jorden for at besvare. Men selvfølgelig er der et Øst-Vest-spørgsmål, og det er ikke bare et ondsindet begreb, som Vesten har opfundet og bragt til torvs. Øst-Vest-spørgsmålet handler om velstand og fattigdom og om fred.
Fra bidraget At forestille sig 'den anden' af Orhan Pamuk
"Interessant og anbefalelsesværdig læsning om en anmassende problemstilling i den danske debat."
- Rasmus Alenius Boserup, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |