Senest viste titler

Marie Andreassen Maries sjove figurer

Ib Spang Olsen Mariehønen

Halfdan Rasmussen Mariehønen Evigglad

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(3 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Eve Arnold

Marilyn Monroe






PRIS kr. 299,00
 

Om bogen

Marilyn

98 intense billeder af et af det 20. århundredes helt store ikoner

I sin lange karriere som fotograf har Eve Arnold aldrig oplevet en person, der i samme grad som Marilyn gik i ét med kameralinsen.

Denne bogs dybt personlige billeder viser hende som smuk, sjov, uskyldig, sexet, lillepiget, vampet, dybsindig, bekymret, fjollet. Og når man samtidig læser Eve Arnolds tekst om sit helt særlige forhold til stjernen, får man et bevægende indblik i, at Marilyns liv var meget andet end glamour.

Uddrag

Tidligt i 1950'erne så Marilyn Monroe en artikel i Esquire som jeg havde lavet, og som hun godt kunne lide. Hun bad en kollega om at introducere os for hinanden. Billederne stammede fra nogle pladeoptagelser hvor Marlene Dietrich sang "Lili Marlene" og andre af de sange hun havde gjort berømt under krigen. Bidraget havde vakt opmærksomhed fordi det var dokumentaragtigt; det pegede i en anden retning end de velkendte atelier-portrætter af filmstjerner med omhyggelig belysning, positurer og retoucheringer. Eftersom Dietrich var kendt for at vide meget om - og holde strengt på - ordentlig belysning og ordentligt kameraarbejde, blev det betragtet både som et kup og som nyskabende at have fået lov til at fotografere hende på en tom, neonbelyst scene mens hun arbejdede.
Da vi mødtes til en fest på "21" der blev holdt for John Huston, spurgte Marilyn - med den blanding af naivitet og selvpromovering der var så enestående for hende: "Hvis du kunne få så gode resultater med Marlene, kan du så forestille dig hvad du kan få ud af mig?" Jeg smilede og sagde at det ville være en fornøjelse at prøve og at jeg ville tale med min redaktør på Esquire. På den måde begyndte et professionelt venskab der var nyttigt for os begge to. Hun var henrykt for at posere foran et fotografiapparat, og hun opnåede sin stjernestatus - og beholdt den - ved konstant at holde sig i offentlighedens søgelys. Var der nogen bedre måde at gøre det på end at lave en billedreportage som fyldte langt flere spaltemillimeter end en tekst nogen sinde ville kunne? Husk på det var billedbladenes storhedstid - før fjernsynet.
For mig var det en glæde at fotografere hende; efterhånden som hun blev mere berømt, optrådte hun på stadig flere sider i bladene, og det at jeg havde adgang til hende, gav mig en vis anerkendelse i redaktørernes øjne.
På det tidspunkt hvor vi lavede de første billeder, havde hun fundet ud af at jeg var medlem af den prestigefyldte sammenslutning af fotografer, Magnum Photos, som havde kontorer i New York og Paris og agenter der videresolgte vores billeder i hele verden. Fordi jeg havde copyrighten, ville en historie der blev lavet for Esquire, betyde videresalg til udlandet. Hun elskede tanken om at en enkelt serie fotografier førte til offentliggørelse i en mangfoldighed af sammenhænge. Vores noget-for-noget forhold der var baseret på at vi var nyttige for hinanden, udviklede sig til et venskab. Det der bandt os sammen var fotografiet. Hun kunne godt lide mine billeder og var dreven nok til at indse at de var en forfriskende måde at præsentere hende på - et løsere, mere intimt look end når hun poserede på de atalier-portrætter hun var vant til i Hollywood.
På det her tidspunkt var hun en ung starlet og stadig forholdsvis ukendt. Hun havde netop optrådt i en lille rolle i Asfaltjunglen hvor hun overskyggede alle. Hun var på vej op og ivrig efter al den offentlige opmærksomhed hun kunne skrabe til sig, og hun forventede at mine billeder ville hjælpe hende til at erobre mere plads i aviser og blade. I de følgende år var jeg i den privilegerede situation at jeg fotograferede en kvinde som jeg først troede var talentfuld foran fotografiapparatet, og som siden viste sig at være genial.

Fra side 9-10

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
1. udgave
Indbundet ,  160 sider
ISBN: 9788702052527
Gyldendal 2006
Oversat af: Niels Lyngsø
 
 
 
 
Bøger af Eve Arnold
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os