Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 98,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Det er en henrivende velskrevet barndoms- og egnsfortælling, han har skrevet." - Bettina Heltberg, Politiken
Mands minde foregår for fyrre-halvtreds år siden, i den periode, da vandringen fra land til by kulminerede og Danmark ændrede sig radikalt, fra landbrugs- til industriland. Hans Edvard Nørregård-Nielsen fortæller om sit hjem og sin familie, om det anspændte forhold mellem hans forældre, om søskendesammenhold, om onkler, tanter, mostre med alle deres særpræg og særheder, og han panorerer derfra udover det danske land og beskriver de omvæltninger, der sker med livs- og omgangsformer i halvtredserne.
Det sker med lune og humør, med smerte og indføling, med forståelse både for de gode gamle dage og for de nye.
Måske har det for alle mennesker set ud, som om deres liv begav sig i et tidehverv med bratte opbrud og halve ankomster. Alligevel er der ikke nogen periode, som tåler sammenligning med vores tid, som den langsomt accelererende fra forrige århundredskifte og over to verdenskrige er nået frem til i dag. Det begyndte med en bil, som kom ad guldalderens veje, telefonen greb på en anden måde ind i afstandene, og en skønne dag kløvede en flyvemaskine sig vej gennem himmelrummet. Kloden blev ikke længere udvidet af opdagelsesrejser, verdensdelene var kommet på plads, men opfindelse efter opfindelse ændrede dagligt på både verdenssituationen og hverdagslivet. Medens en søn tidligere havde kunnet lære, hvad han behøvede, af sin far, og generation fulgte generation med bitte små forskydninger i adfærd, begyndte et begreb som "mands minde" at give sig i sammenføjningerne.
Da der her ikke mindst skal snakkes jysk, vil jeg erindre om St.St. Blicher, der indkredsede, hvad man tidligere forstod ved "mands minde", når det hedder: "Læ wos ålti blyw ve de!/ Fåer sin Båen ka kjennes ve!"
Mands minde strakte sig over tre generationer, som med de samme betingelser også skønnedes at have de samme værdinormer og livserfaringer. Man blev ved sin hjemmen, i sin stand og i sin stilling, havde sine grave og giftede sig i det nærmeste, uden sorg eller måske rettere tanke. Det er fra menneske til menneske, at det evige liv er blevet givet videre.
Naturligvis ramlede der begivenheder ind udefra, som i perioder vendte op og ned på alting. Nødsår fulgte nødsår, ja ulykkerne kunne vandre således til hobe, at selv Hans Adolph Brorson undertiden måtte spørge, hvor Gud havde sine tanker.
Der var hændelser, hvor den gode og den onde lykke færdedes hånd i hånd, men det sker også, at alt bevæger sig for aldrig mere at vende tilbage til den vante plads.
"Det er en henrivende velskrevet barndoms- og egnsfortælling, han har skrevet."
- Bettina Heltberg, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |