Din indkøbskurv
PrintMagt og ret
Et opgør med Godheden
|
PRIS kr. 175,00 |
|
Om bogen
* * * * * "Mikael Jalving har begået en i ordets bedste forstand populær bog, der giver en indlevende introduktion til en klassisk politiks tænkning (...) Sammenlignet med en bestseller som Jostein Garders Sofies verden er Jalving langt bedre til at aktualisere tænkerne til nutidens problemer. Bogen gavner og fornøjer." - Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten
"Der kommer interessante ting frem i hans opgør med godheden (...) Det er faktisk underholdende (...) Vi bør være Jalving taknemmelig for at have henledt vores opmærksomhed på disse store mænds udødelige tanker." - Lars Bonnevie, Weekendavisen
"En klog bog (...) Udfordrer sin læser med provokerende og komplekse argumenter." - Henrik Ø. Breitenbauch, Berlingske Tidende
"Sympatisk bog om et både relevant og aktuelt emne." - Henrik Jensen, Kristelig Dagblad
"Jalvings velskrevne, temperamentsfulde og underholdende værk (...) En formidlingsmæssig bedrift" - Lasse Horne Kjældgaard, Politiken
Magt og ret. Et opgør med Godheden består af fiktive interviews om kampen mellem politik og moral med fire borgerlige superstars fra den europæiske idehistorie: Niccolò Machiavelli (1469-1527), Thomas Hobbes (1588-1679), John Locke (1632-1704) og David Hume (1711-1769).
Alle fire advarede om, hvad der sker, når Godheden tager magten, dvs. når teologien og moralen overtager politikkens beskidte håndværk: Enten vil man have rene hænder for enhver pris og ender i naivitet og handlingslammelse. Eller man vil Godheden og Retten og Sandheden med alle midler og bliver totalitær og ender i tyranni.
Magt og ret. Et opgør med Godheden argumenterer for et realistisk og pragmatisk forhold til magten, for kun ved at kende dens mekanismer og ved at have modet til at bruge det onde for at opnå det gode, kan man skabe en tålelig verden.
Uddrag
Denne bog fortjener et forord. Den er naturligvis et bedrag i den forstand, at de følgende fire samtaler er fiktive. Kapitlerne udgør, hvad jeg ville have spurgt Niccolò Machiavelli, Thomas Hobbes, John Locke og David Hume om, hvis de havde levet i dag, og hvad de muligvis ville have svaret.
Jeg har skrevet bogen for at formidle fire klassisk liberale eller klassisk borgerlige tænkere fra og med Machiavelli - uakademisk og til et moderne publikum. Jeg bruger fortiden til at sige noget om nutiden for at påvirke fremtiden.
Min brug af historien er misbrug eller ligefrem propaganda, vil nogle formodentlig mene. Men set fra mit og Machiavellis bord er historien hverken værdiløs eller værdifri. Selvom den langt fra kan hjælpe os med alt i dag, så er vi godt dumme, hvis ikke vi forsøger at aflure bare nogle af dens firmahemmeligheder. Det er således ingen tilfældighed, at den energiske og ambitiøse Machiavelli spiller først ud i denne bog. For ham var historien ikke alene konjunktur (fortuna), men også menneskelig kløgt (virtù), og han understregede, at vi er nødt til at forstå os selv gennem vores historie, hvor omtumlet eller tåget den end måtte være. For hvad der gør datid til nutid, er, at elementerne forbliver de samme, hvorfor vi samtidig bliver klogere af at arbejde videre med materialet og analysere nutiden i historisk lys.
Det er blevet så populært at mene, at alting går hurtigere og hurtigere, at hastighed er alt, og at vi til stadighed skal være omstillingsparate og fremadrettede, fordi alt er nyt. Men der er noget, som ikke ændrer sig hver dag eller hver time, noget, der er mere statisk, mere grundlæggende. Det gælder f.eks. stemmerne i denne bog, som taler til os på tværs af århundreder og forholder sig til den klassiske problematik om magt og ret, politik og moral.
De fire sværvægtere anlægger et realistisk syn på tingene uden at blive kynikere. De modsætter sig idealisterne og deres kunstige orden, men de er bestemt ikke nihilister. Mens idealisterne henviser til abstrakte, over-historiske begreber, har realisterne i denne bog historien og de konkrete erfaringer med i deres overvejelser, og de vil vaccinere os mod den idealisme, der ender med at gøre det onde i det godes navn, og som er blind over for menneskets dræbende potentiale og godhedens afveje. Derfor foretrak realisterne gode love frem for gode lovgivere, frelsere, prædikanter eller romantikere. Svaret på det store spørgsmål om sammenhængen mellem magt og ret kan med andre ord kvalificeres ved at kigge disse klassisk liberale eller borgerlige tænkere over skuldrene og lære lidt, bare lidt, af deres indsigter og fejltagelser, inden vi begår flere af vores egne eller giver efter for andres.
Fra side 9-10
Anmeldelser
* * * * * "Meget læseværdige betragtninger (...) Mikael Jalving har begået en i ordets bedste forstand populær bog, der giver en indlevende introduktion til en klassisk politiks tænkning (...) Sammenlignet med en bestseller som Jostein Garders Sofies verden er Jalving langt bedre til at aktualisere tænkerne til nutidens problemer. Bogen gavner og fornøjer."
- Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten
"Der kommer interessante ting frem i hans opgør med godheden (...) Det er faktisk underholdende (...) Vi bør være Jalving taknemmelig for at have henledt vores opmærksomhed på disse store mænds udødelige tanker."
- Lars Bonnevie, Weekendavisen
"En klog bog (...) Udfordrer sin læser med provokerende og komplekse argumenter."
- Henrik Ø. Breitenbauch, Berlingske Tidende
"Sympatisk bog om et både relevant og aktuelt emne."
- Henrik Jensen, Kristelig Dagblad
"Jalvings velskrevne, temperamentsfulde og underholdende værk (...) En formidlingsmæssig bedrift"
- Lasse Horne Kjældgaard, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |
1. udgave
Hæftet , 159 sider
ISBN: 9788702053104
Gyldendal 2007
Oversat af: null
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik
Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk
Åndens fænomenologi
PRIS kr. 399,00
Krigeren, borgeren og taberen
PRIS kr. 249,00