g.dk

< Tilbage |

Samlet vurdering:

(5 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Jens Smærup Sørensen

Mærkedage

En historie

Vinder af De Gyldne Laurbær, DR Romanprisen og Weekendavisens litteraturpris

PRIS kr. 249,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Jens Smærup Sørensen har begået et litterært mesterværk om den danske landbokultur og dens endeligt. 'Mærkedage' er en svævende granitblok, luftig og graciøs, klog og kubisk. Det bliver ikke bedre. (...) Man mærker den erfarne mester, der gør lige hvad han har lyst til og behersker midlerne til det. (...) I dag er en festdag i dansk litteratur, fordi Jens Smærup Sørensen udgiver 'Mærkedage'." - Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende

"Et blændende værk om den danske bondekulturs opløsning og den moderne verdens indtog (...) en dansk Buddenbrooks i bondegevandter (...) Den danske samtidsroman, som vi har råbt og skreget på, den har vi da her. Med fortiden som det lange afsæt."- May Schack, Politiken

"Jens Smærup Sørensens livligt kloge hovedværk fester igennem i og for en spøgelses-hjemstavn (og et livs-landskab) (...) Fremragende (...) en minutiøs gravskrift over en svunden verden og en distinkt og urolig slægtstavle (med sidevogne)." - Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Til at give det fåmælte Danmark mæle er Smærup Sørensen fortsat suveræn." - Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

Modtager af De Gyldne Laurbær 2007, Weekendavisens litteraturpris 2008 og DR Romanprisen 2007, samt nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og Danske Banks Litteraturpris 2007

Der er Mærkedage der skal fejres - en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus, så længe det er der, og så - da alt andet også er forandret - på et stort hotel. Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde, men også mange af deres gæster, der for det meste er lige så ihærdigt optaget af at tilpasse sig skiftende tider og skikke som af at følge deres helt egne længsler.
Den gamle Søren Godiksen må se alt hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrene på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd: adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen; de vilde "tøser" Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte men nu ganske meningsløse kvinderoller; deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat.
Og næste generation igen har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund. Men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at forstå alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede.

Mærkedage er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden.

Uddrag

En lørdag aften

Den endnu kraftige sol over bakken kunne nok fylde de øjeblikke. De voldsomme, gyldne strøg gennem græsset, og fjorden derude - som med sortblanke felter alligevel var ved at give slip på dagens overvældende blå - og så tæt omkring dem jordens lugt af råd og vækst.
    Det kunne have fået dem til at glemme resten af verden, og hver især glemme sig selv også. Som de gik sammen dér, i det lave lys, op ad skråningen, i stilheden den forårsaften, dengang.
    De var forbundne. Det blev aldrig på noget andet tidspunkt nævnt imellem dem, og heller ikke den aften, alligevel havde det virket som om. Det blev mumlet frem af stilheden selv, kunne de synes. Det blev af lyset så godt som skrevet over hele himlen: at de hørte sammen. Og de mente jo også alle tre at det var godt, vældig godt at det bare sådan blev liggende i luften. Det behøvede slet aldrig blive sagt, med de ord der så skulle til dét. En slags ord der måske i samme nu kunne rive båndene imellem dem i stykker.
    Så skrøbelige var de. Det kunne de alligevel mærke, bare et enkelt højt og klart ord kunne bryde dem. Men samtidig så stærke, de der usynlige og unævnelige bånd, stærke nok til at de skulle kunne holde, så længe de levede. Det var de næsten også sikre på, og det var lige ved at blive sagt den aften. Som de gik der i græsset op mod bakketoppen, uden at sig et ord.
    Hele dagen var forsvundet bag dem. Hele byen, deres familier og deres gårde, selv næste dag var ved at forsvinde. Alt hvad der næste dag skulle ske af stort. Det forsvandt bare nu.
    Flagene der skulle hejses. Og gæsterne der lige fra morgenstunden ville arrivere fra alle verdenshjørner, skvaldrende og skrattende. Og turen i kirken, og hvad præsten mon kunne finde på at spørge om, og festen i forsamlingshuset, det hele var helt væk. Hele den der konfirmationssøndag var i løbet af ingen tid lagt langt tilbage for dem eller skudt ud i det fjerne, som noget der engang bare var drømt.
    At han jo endda ville blive dagens hovedperson, Peder, og det lige fra han vågnede og røg ud af fjerene til han igen skulle i seng, det kunne ikke røre en nervespids i hans hjerne her. Alle hans tanker var blidt sunket sammen i hans krop. Det eneste der i dette blå og purpurlysende vindstille kunne betyde noget, det var at gå her: sammen med Axel og Ellen at gå her.
    De var forbundne, og det var gennem Ellen af Peder var blevet det med Axel og Axel med Peder, og det var gennem deres fælles omsorg for hende at hun så havde knyttet sig til dem, ja, og var blevet så grænseløs glad for dem begge to.
    Fra hun var et par år, eller så snart også hendes forældre havde opgivet det sidste håb om, at hun kunne komme til at gå, da var Peder begyndt at komme hos dem på Kristiansminde og hjælpe hende omkring. Han hæflede hende op over ryggen eller rendte fundt med hende på en trækvogn, han var da fem eller seks.
    De havde så førhen, længe før Ellen blev født, taget Axel til sig, hendes forældre. De havde adopteret ham fra moderens kusine, eller hvad det var. Fra én som vistnok var blevet enke. Eller hvad der var sket.

Fra side 9-10 i 'Mærkedage' af Jens-Smærup Sørensen.

Om Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen er født i Staun i 1946. Han udsendte i 1972 sin første roman At ende som eneboer, og den indbragte ham Det Danske Akademis 'Lille Pris', Otto Gelsted-Prisen. Efter udsendelsen af romanen Katastrofe modtog han Kritikerprisen og for hele forfatterskabet Det Danske Akademis Store Pris i 1990.
Jens Smærup Sørensen har også skrevet skuespil, radio- og tv-spil, filmmanuskripter, novellesamlinger og en række romaner.

Læs mere om Jens Smærup Sørensen

Anmeldelser

"Jens Smærup Sørensen har begået et litterært mesterværk om den danske landbokultur og dens endeligt. 'Mærkedage' er en svævende granitblok, luftig og graciøs, klog og kubisk. Det bliver ikke bedre. (...) En stor og vægtig roman, der samtidig er let, luftig og graciøs. (..) Der er passager af en overdådig og sanset skønhed (...) Forfatteren nægter sig ikke noget, men bevæger sig romanen igennem frit mellem naturskønhed, psykologisk og social realisme, historisk refleksion og ironisk kommentar. Man mærker den erfarne mester, der gør lige hvad han har lyst til og behersker midlerne til det. (...) Skal der være fest, så lad der være fest. Romankunst er også illusionskunst, og i dag er en festdag i dansk litteratur, fordi Jens Smærup Sørensen udgiver 'Mærkedage'."
- Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende

"Et blændende værk om den danske bondekulturs opløsning og den moderne verdens indtog (...) Det er hele bondekulturens selvejermentalitet, der oprulles, totalt indlevet skildret af Smærup Sørensen, der selv er opvokset med jord under træskoene, og totalt morsomt (...) Det er en imponerende komposition der er lagt ud over dette stof, en litterær arkitektur, der effektivt samler alle tråde (...) en dansk Buddenbrooks i bondegevandter (...) Bogen, hvis genrebetegnelse på omslaget er 'En historie', kan læses helt umiddelbart som slægtsroman og tidsbillede. Det er samtidig en raffineret og moderne roman. Smærup er på sin sprogkunsts fulde omdrejningshøjde - og dertil fuld af humor (...) Den danske samtidsroman, som vi har råbt og skreget på, den har vi da her. Med fortiden som det lange afsæt."
- May Schack, Politiken

"Jens Smærup Sørensens livligt kloge hovedværk fester igennem i og for en spøgelses-hjemstavn (og et livs-landskab) (...) Fremragende (...) en minutiøs gravskrift over en svunden verden og en distinkt og urolig slægtstavle (med sidevogne)." - Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Til at give det fåmælte Danmark mæle er Smærup Sørensen fortsat suveræn."
- Jakob Levinsen, Jyllands-Posten