Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 298,00 |
|
"Alle romaner om utroskab er blot parafraser over Madame Bovary. Originalen er stadig bedst." - Lars Bonnevie, Weekendavisen
"* * * * * *Et genialt epokeskabende mesterværk. Så er der ikke mere at sige til det." - Hans Fl. Kragh, Ekstra Bladet
"* * * * * *Madame Bovary var så dristig, at den i 1856 gav forfatteren et søgsmål på halsen (...) Men hvad øvrigheden ikke var parat til at goutere i litterært vovemod, gav litteraturhistorien tilbage i tifold berømmelse. En klassiker var født, og i Hans Peter Lunds fremragende nyoversættelse lever den videre i bedste velgående." - Michael Jannerup Andersen, Berlingske Tidende
Fatale forventninger
En litterær klassiker.
Da den undselige provinslæge Charles Bovary gifter sig med Emma, synes hans lykke gjort. Den smukke pige kaster sig forelsket i lægens arme, men hurtigt melder hverdagens monotoni sig. Virkeligheden svarer dårligt til den verden, kærlighedsromanerne har foregøglet Emma, og snart får hun et nervøst sammenbrud. For at læge Emmas sjælesår flytter familien, men intet hjælper. Emma er blevet ramt af den romantiske syge! Alting vejes - og findes for let - i forhold til hendes romantiske ideal. For at kompensere investerer Emma sin energi og familiens formue i udenomsægteskabelige udskejelser. De bringer dog ingen lise - så hvad skal hun stille op?
Madame Bovary er en farligt forførende oplevelse - og en målestok for den moderne roman.
En lækkerbisken
Madame Bovary bliver temmelig hurtigt desillusioneret - hvad for så vidt er uundgåeligt, når man nærer tanker som disse:
Undertiden tænkte hun, at det dog var den smukkeste tid i hendes liv nu, hvedebrødsdagene, som man sagde. Men for at føle deres sødme måtte man vel rejse bort til disse lande med de velklingende navne, hvor tiden efter brylluppet fyldes af en lifligere magelighed! I postvogne, bag blå silkegardiner, føres man langsomt opad, mens man lytter til postillonens sang, som kastes tilbage af bjergene sammen med gedernes klokker og den dumpe lyd af et vandfald. I solnedgangens skær, ved bugten ud mod havet, mærker man citrontræernes duft; og om aftenen, på villaernes terrasser, alene med hinanden, fletter man fingre under stjernerne og lægger planer for fremtiden. Hun tænkte, at der måtte være steder på jorden, hvor lykken voksede som en plante, der egnede sig særligt godt til den jord og vantrivedes alle andre steder. Hvorfor kunne hun ikke stå bøjet ud over altanen i en alpehytte i Schweiz eller gemme sin sørgmodighed i en hytte i Skotland sammen med en ægtemand i sort fløjl med lange skøder, bløde skindstøvler, spidspuldet hat og brede manchettter?
Måske ville hun gerne have betroet alt dette til nogen. Men hvordan taler man om et vagt ubehag, der skifter form som skyerne på himlen og hvirvler rundt som vinden? Hun mangler altså ordene, anledningen og modet til det. Hvis nu Charles havde villet, hvis han blot havde haft en mistanke om det, hvis hans blik bare én gang havde mødt hendes tanker, så kunne en pludselig overflod, syntes hun, være faldet fra hendes hjerte som frugterne fra et espaliertræ, man strejfer med hånden. Men efterhånden som de intime bånd knyttedes endnu mere mellem dem, følte hun en indre afstand, som fjernede hende fra ham.
Alt hvad Charles kunne sige var plat som et fortov, hvor de gængse meninger defilerede forbi i deres trivielle iklædning uden at fremkalde nogen følelser, latter eller drømmerier. Han sagde, at det aldrig havde interesseret ham at gå i teatret og se skuespillerne fra Paris, den gang han boede i Rouen. Han kunne hverken svømme eller fægte eller skyde med pistol, og en dag, hvor hun stødte på et rideudtryk i en roman, kunne han ikke engang forklare hende betydningen af det.
Skulle en mand da ikke netop vide alt, være dygtig til mange forskellige ting, indføre en i lidenskabens energier, livets raffinementer, alle mulige mysterier? Men denne mand lærte ikke en noget, vidste ikke noget, ønskede ikke noget. Han troede, hun var lykkelig; og hun bebrejdede ham i sit stille sind denne afslappede ro, denne ophøjede tilfredshed, ja selv den lykke, som hun gav ham.
Fra side 54 - 55

"Alle romaner om utroskab er blot parafraser over Madame Bovary. Originalen er stadig bedst (...) efter at have gennemlæst Hans Peter Lunds fordanskning, er der for mig ingen tvivl om, at vi her står med den autoritative tolkning af teksten, som man i fremtiden vil forholde sig til og referere fra."
- Lars Bonnevie, Weekendavisen
"* * * * * *Denne bog kan ikke anmeldes i almindelig forstand. Flauberts roman (...) har for længst vist sin holdbarhed og regnes for en af de største romaner nogensinde. Et genialt epokeskabende mesterværk. Så er der ikke mere at sige til det."
- Hans Fl. Kragh, Ekstra Bladet
"* * * * * *Madame Bovary var så dristig, at den i 1856 gav forfatteren et søgsmål på halsen (...) Men hvad øvrigheden ikke var parat til at goutere i litterært vovemod, gav litteraturhistorien tilbage i tifold berømmelse. En klassiker var født, og i Hans Peter Lunds fremragende nyoversættelse lever den videre i bedste velgående."
- Michael Jannerup Andersen, Berlingske Tidende
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Gustave Flaubert |
| Anmeldelser |