Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 179,00 |
|
MACHINE er historien om en dråbe olie, der engang var hjertet i brystet på en lille urhest. Senere bliver den raffineret til benzin, forbrændt i en bilmotor og forvandlet til udstødningsgas. Samtidig fortælles historien om Djamolidine/Jimmy og Clarissa, to mennesker, hvis skæbner på særlige punkter krydser oliedråbens. ?Extraordinary feeling and beauty ? taut, intelligent, continually arresting ? brilliant ? profoundly convincing ? triumph.? - Poul Binding, Independent
Klokken 7:59 p.m., d. 23. juni 1975, på 1st South St. i Austin, Texas, eksploderede en dråbe benzin i en bilmotor. Tilfældet gjorde, at afbrændingen af denne dråbe brændstof dannede et skæringspunkt for historierne om bilens to passagerer og dråben selv, der igen var forvandlet, nu til udstødningsgas.
* * *
Engang var tid og rum krummet så meget ind i hinanden, at ingen af delene fandtes, men alligevel, pludselig, somehow, opstod en boble; en eksplosion indtraf samtidig overalt, og hver eneste af materiens partikler fjernede sig fra alle andre, idet alting blev spædet op med tomhed. Efterhånden som universet spredtes, faldt temperaturen tilstrækkeligt til at de første grundstoffer kunne dannes, hvilket de fluks gjorde og således indledte en kæde af metamorfoser, der har varet lige siden. Det kan følgelig hævdes, at alt stof har eksisteret altid, blot i forskellige tilstande og grader af organisation, og på kosmisk skala altid udgør den samme mængde; intet kan lægges til og intet trækkes fra. Universet besidder så umådelig meget stof, plads og tid til at lade forvandlingernes forvandlinger afprøve mulige kombinationer, at det har resulteret i nuværende enorme mængder af strukturer, fra aminosyrer til galaksehobe. Fortællingen om et givet gran stof er derfor historien om disse spontane strukturer og deres forvandlinger. Den konkrete smule materie, som angår os her, har som alt andet eksisteret siden det såkaldte big bang, men tidspunktet for denne dråbe benzins højeste grad af organisation, dengang den indgik i sin mest raffinerede struktur, var her på planeten, for 55 millioner år siden, i yngre eocæn, da den var en lille urhests hastigt bankende hjerte. Efter afbrændingen d. 23. juni 1975 antog dråben sin mest ustrukturerede tilstand, som udstødningsgas, men kunne alligevel, i denne form, et døgn senere, afstedkomme en samtidig kompleks og kaotisk struktur: Kræft. Det ved jeg, fordi jeg smuglyttede fra naboaltanen, idet hun indåndede partiklerne, som forårsagede den patologiske celledeling. Men det er at foregribe begivenhederne; vi begynder med urhesten:
Fra side 7-8.

| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Peter Adolphsen |