Senest viste titler

Miyuki Miyabe Skyggefamilie

Andrea Larsson Indret med tapet

Tsugumi Ohba Death Note 2: Duel

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(1 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Kirsten Jacobsen

Løkkeland

Lars Løkke Rasmussens Danmark




PRIS kr. 249,00
 

Om bogen

Pressen skrev
 

" * * * * Et læseværdigt resultat, hvor Lars Løkke Rasmussen bramfrit og med sund selvironi præsenterer en række af de midtliberale statements, der karakteriserer hans aktuelle holdninger." - Karsten Svensson, Berlingske Tidende

For at hæve sig op, hvor udsigten er bedre, har Venstres næstformand, daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sagt ja til for en gangs skyld at lade den tunge ministermappe med det daglige ansvar blive stående på Folketingets diagonalvævede gulvtæppe.

For første gang giver han her, efter at han har nået magtens isbelagte tinde, sit private, kontroversielle - og ofte humoristiske - bud på den danske folkesjæl, på sundhed, sygehuse, nærhed og centralisme, på velfærd og uddannelse og på skattestoppet i nutidens og fremtidens Danmark.

Uddrag

Denne bog udspringer af lige dele glæde, forvirring, undren og vrede.
Et nært familiemedlem mødte for nogle år siden op på Amtssygehuset i Gentofte for at blive opereret for brystkræft. Hun sad i timevis på en stiv stol, blev modtaget med venlig distraktion, oplevede bortkomne blodprøver og journaler og vågnede efter operationen op på en stue med store nullermænd under håndvasken.
Oplevelsen, som jo langt fra er enestående, efterlod mig som pårørende rasende og afmægtig og med en totalt - alene af hensyn til mit familiemedlem - indebrændt protesttrang.
I foråret blev en kær veninde indlagt på Mammokiurgisk afdeling på Rigshospitalet og fik en stjernemodtagelse og behandling, som jeg troede kun blev dronning Margrethe og ministre til del. Oplevelsen efterlod mig naturligvis positivt overrasket og lykkelig, men også forvirret.
To kræftpatienter med bopæl i cykelafstand fra hinanden, men hver i sin kommune i hovedstaden. To offentlige sygehuse med kun tolv kilometers afstand, men en hel verden til forskel.
Hvorfor?
Har vi ikke i årevis rost os af, at her i Danmark behandles alle ens, når vi er svage og har behov for hjælp? Og har vi ikke accepteret et af verdens højeste skattetryk for ikke i enhver situation at skulle være vores egen lykkes smed?

Et nyt danmarkskort er færdigt på tegnebrættet; kommuner slås sammen; amterne er (på vej til at blive) nedlagt og erstattet af fem regioner. Og hvis ventetiden på en sygehusbehandling i det offentlige er længere end to måneder, snart én, er der nu frit valg - mellem de offentlige og private tilbud.
Vi diskuterer velfærdsydelser, uddannelse, lokalt contra globalt, konkurrence, effektivitet, skat, nationale test og friværdier med en sjældent hørt intensitet. Vi er på bedste demokratiske vis ikke enige om vejen, ad hvilken vi skal gå, og taler om politisk spin og værdikamp; men også om at 'det går nu alligevel meget godt i Danmark'.

Det danske samfund er altså under radikal forvandling, så jeg sendte en e-mail til Venstres næstformand, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og spurgte, hvor fregatten Danmark egentlig sejler hen med ham og den borgerlige regering ved roret?
Og ville han måske tage sig tid til at svare på spørgsmål og indvi mig/os i sit syn på nutidens og fremtidens Danmark? Vel at mærke i en bredere og mere nuanceret form end mediernes politiske interview, daglige reportager, kommentarer og analyser giver mulighed for?

Efter en betænkningstid, der holdt sig pænt inden for rammerne af 2006-fristen i det offentlige sygehusvæsen, svarede Lars Løkke Rasmussen: "Okay, lad os prøve!"
Men han tilføjede, næsten som en advarsel: "Du skal lige vide, at jeg er en mand med en mission!"
Jubi! Jeg kunne næsten ikke vente.

(...)

Løkkeland er mit destillat af Lars Løkke Rasmussens og mine mange og lange diskussioner i løbet af foråret og sommeren - og med det som udgangspunkt kan vi begynde rejsen.
Kirsten Jacobsen
Sommeren 2006

Fra side 9-12

Om Kirsten Jacobsen

Foto: Lisbeth Thorlacius
Kirsten Jacobsen, f. 1942, journalist og forfatter til en lang række bøger, bl.a. Dagbog fra Dogville, om processen bag Lars Von Triers kontroversielle film Dogville, Alfreds huse, om skagenarkitekten Alfred Hansen, På livet løs, en samtale mellem Birthe Rønn Hornbech og Lise Nørgaard, Søren Louis Pilmark, om skuespillerens liv og arbejde og Løkkeland, om Lars Løkke Rasmussen Danmark.

I 2007 udkom bogen Klaus og Kærligheden - en konfrontation med Rifbjerg.

Læs mere om Kirsten Jacobsen

Anmeldelser

" * * * * Et læseværdigt resultat, hvor Lars Løkke Rasmussen bramfrit og med sund selvironi præsenterer en række af de midtliberale statements, der karakteriserer hans aktuelle holdninger."
- Karsten Svensson, Berlingske Tidende

"Lars Løkke er en god formidler og fortæller, og hans refleksioner (...) giver et godt indblik i, hvordan politik bliver til, og hvordan selv en professionel politiker som Løkke henter sit råstof i det nære."
- Hanne Fall Nielsen, Politiken

 
Om bogen
Læs uddrag
Læs om Kirsten Jacobsen
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  209 sider
ISBN: 9788702047929
Gyldendal 2006
Oversat af: null
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os