Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"En detaljemættethed, der vil lade selv Tolstoj eller Bret Easton Ellis tabe pusten (...) Den associative fortællerstils høje tempo bringer os vidt omkring og formår at koble melankoli, vrede og afmagt med humor, sanselighed og nærvær."- Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende
"Livret kan blive en kultbog for finsmagere." - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
Debutroman om gourmeten og madanmelderen Robin McCoys liv, som det udspiller sig efter hans kones traumatiske selvmord. Det er fortællingen om en mand, som først længe efter konens død formår at være til stede i sit eget liv. På overfladen en hyldest til sanseligheden og gastronomien og på det psykologiske plan en sammenbrudshistorie om en mand, der kæmper for at komme tilbage til livet.
PERUGIA
Blodige jordbær
Jeg bider. Tygger. Lader det rulle rundt i munden. Gnasker lidt. Sutter.
Hm. Det er meget rodet, det indtryk, jeg får.
Ordet kunne være syrlig, ældet, stenet, stærk, måske kæk? Det kunne være alt muligt. Måske simpelthen stilet. Som en kvinde, der træder ind på en restaurant? Subtil, sød. Tanget? Det er meget mildt. Nej, det er ikke mildt. Eller også er det mildt? Halvmildt? Nja.
Lidt efter lidt bliver det en tyk, nej, ikke en tyk, en cremet eller rettere en tynd, en skarp eller lidt barsk, nej. Nej, det er ikke barsk. Selv om den er grov, er det mere, som om den ikke er der, som om den er transcendental, som om den er tænkt.
Den er i hvert fald ubalanceret, uharmonisk. Indtil den så med et skifter, nu, dér, og så bliver den helt harmonisk og fløjlsagtig, nærmest vinøs i næsen. Men den er svag. Den er umoden, lys, og den har en alt for hurtigt afklingende eftersmag. Fordi den er så lille, så livlig, så varm, så lysende. Nej. Det er ikke lysende. Den er snarere noget andet.
Den er majestætisk! Nej, det er den for mager til, den er for medium, for mineralsk, for mosset, alt for mosset, men stadig ? den er nobel, selv om den også er neutral. Nej. Den kan ikke være begge dele. Eller jo. Eller også er den ... neutral? Neutral!? Neutral.
Men den har næse! Eller det vil sige, den er nøddet eller egeagtig i eftersmagen. Vild og ældet og træagtig i ganen. Men også ung. Meget ung. Den er næsten helt alkoholisk et sted nede bag i munden. Garvesyre. Skåret og arret og ødelagt i strukturen.
Den savner skelet. Det er dét, den savner. Den savner skelet! Måske er den også en tand for forrådnet i det, men storslået, det er den, den er bittersød på en grand måde. Med drabeligt bid. Den har en virkelig ram bouquet, når den har været lidt på tungen.
Ellers skulle man komme fra en helt anden vinkel, og så skære igennem og simpelthen sige, at det er en kvik smag af godt opdræt, det kunne man også godt sige, hvis det var det. Og at der er noget smøragtigt ved den. Noget karamel nederst. Den er kalket hen over midten, men den har så karakter til sidst. Den er dybt, dybt charmerende. Ren. Eller ikke ren, nej, den er ... er den simpelthen kantet? Ordinær? Nej. Så ville jeg snarere sige blid og druet, selv om det jo ikke er drue, men så fruity, juicy, juicy-fruity, det er dét, den er. Nej, den er mere kulørt end dét. Tuttifrutti, for den er også kitschet, den smager nærmest tivoliseret.
"En detaljemættethed, der vil lade selv Tolstoj eller Bret Easton Ellis tabe pusten (...) Den associative fortællerstils høje tempo bringer os vidt omkring og formår at koble melankoli, vrede og afmagt med humor, sanselighed og nærvær."
- Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende
"Livret kan blive en kultbog for finsmagere."
- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |