g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Pia Fris Laneth

Lillys Danmarkshistorie

PRIS kr. 299,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"et vægtigt og underholdende værk, der væver forfatterens familiekrønike i fire generationer sammen med kvindelivet i det danske samfund fra 1880 til 2000 (...) Det er 'Krøniken' uden vaseline på linsen." - Maria Tetzlaff, Politiken

"Storslået, subjektivt erindret, historisk belæst og medrivende forvandlingskugle, hvori fire generationers hverdag, fødsler og død, drømme og bristede illusioner, tro og skiftende moral udspiller sig." - Birgitte Possing, Information

"Udviklingen fra kraftige korsetter og senere torpedoformede bh'er over rødstrømpernes frit udfoldede kropssprog under den hjemmefarvede herreundertrøje til vor tids kropskontrol og kosmetiske kirurgi (...) fortalt med humor og dynamik." - Eva Pohl, Berlingske Tidende

"... imponerende. En tonstung cementering af, at dansk kvindehistorie aldrig har været et ligegyldigt appendiks." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Hvis nogen har glemt, at kvindekønnet er eksponent for et helt århundredes udviklingshistorie, skal de lige læse Pia Fris Laneths sværvægter af en bog (...) Det er medrivende læsning. Især i den sidste tredjedel bliver det personlige så universelt og det universelle så personligt, at det kunne være oplevet af enhver kvinde." - Liselotte Wiemer, Weekendavisen

Lillys danmarkshistorie tager afsæt i Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed - og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed.

Uddrag

Frøet til Lillys Danmarkshistorie blev sået, da min morfars lillebror, Jens Peter, i 1997 inviterede sig selv til jul og sad for bordenden i den brogede flok af enker, enlige kvinder og enlige mødre, som den københavnske del af min familie udgjorde på det tidspunkt.
Jens Peter var den sidste overlevende fra mine bedsteforældres generation og en grube af historier fra gamle dage. Ikke de gode, vel at mærke, men de gamle dage, hvor børn på landet blev sendt ud og tjene, så snart de kunne gøre nytte. Han var den yngste af min oldemor Karen Maries elleve børn, født på et husmandssted i 1912 i udkanten af Vorbasse ude på de sandede vestjyske jorde, der ikke kunne brødføde en familie.
"Hvordan kan det være, at sådan en køn pige som dig ikke er gift?" forhørte Jens Peter os efter tur - upåvirket af vores modne kvindealdre mellem tredive og halvtreds. Efter nogen tid gik det op for mig, hvad han egentlig spurgte om: Var vi i stand til at klare os selv og børnene, når vi ikke havde en mand til at forsørge os? Velfærdssamfundet havde aldrig fået jaget det levede livs fattigdom ud af Jens Peters rygrad.
Uden at have andet at øse af end gode råd repræsenterede den 85-årige mand et smuldret patriarkats smukke sider: Omsorgen over for kvinder og børn, der jo i det system er helt afhængige af mænds pligt- og ansvarsfølelse. Men kvindeflokken omkring bordet forsørgede sig selv - og i trange tider har staten gjort det. I den forstand er mænd blevet overflødige i løbet af Jens Peters levetid.

For den anden ende af julebordet sad min mor, Lilly. Som syttenårig kom hun i ´ulykke´, som det hed, når piger blev gravide uden at være gift. Ved bordets langside sad det heldige resultat af ulykken: min storesøster. Hendes og kusinernes sønner rendte rundt i lejligheden som glade beviser på, at skammen ved at være enlig mor er forsvundet.
Lilly tilhørte sidste generation, som blev opdraget med, at kvindens mål og pligt i livet er at holde hjemmet skinnende, ungerne vandkæmmede og manden så tilfreds, at han villigt går på arbejde og henter løn hjem, der kan forsørge familien.
Da min mor, moster og faster var blevet omkring tredive år og mødre til et par børn, skiftede forestillingen om den perfekte kvinde og det ideelle kvindeliv. Pludselig skulle gifte kvinder have lønarbejde. Nationaløkonomien krævede det. Kvindernes egen, mandens og børnenes lyst til at få del i velfærdsstigningerne krævede det også. Huset, bilen, charterferien, rødvinen, to frikadeller til hver kartoffel og kondicyklen til at holde velfærdsdellerne i ave lå inden for rækkevidde. Samtidig blev det åbenlyst, at børnenes fremtid lå i en længere uddannelse; de kunne ikke længere forsørge sig selv fra fjortenårsalderen som i tidligere genrationer.
Det er sådanne skift i hverdagslivet, Lillys Danmarkshistorie handler om.

Fra side 9-10.

Anmeldelser

"Pia Fris Laneth har tilføjet dansk historieskrivning et vægtigt og underholdende værk, der væver forfatterens familiekrønike i fire generationer sammen med kvindelivet i det danske samfund fra 1880 til 2000 (...) Det er 'Krøniken' uden vaseline på linsen."
- Maria Tetzlaff, Politiken

"Storslået, subjektivt erindret, historisk belæst og medrivende forvandlingskugle, hvori fire generationers hverdag, fødsler og død, drømme og bristede illusioner, tro og skiftende moral udspiller sig. Det er små fortællinger i en stor fortælling om ufattelige forandringer."
- Birgitte Possing, Information

"Udviklingen fra kraftige korsetter og senere torpedoformede bh'er over rødstrømpernes frit udfoldede kropssprog under den hjemmefarvede herreundertrøje til vor tids kropskontrol og kosmetiske kirurgi (...) Som så meget andet i Pia Fris Laneths "Lillys Danmarkshistorie" er denne springende udvikling fortalt med humor og dynamik."
- Eva Pohl, Berlingske Tidende

"Iskolde facts kombineres med hjertevarme beretninger i ny danmarkshistorie (...) imponerende. En tonstung cementering af, at dansk kvindehistorie aldrig har været et ligegyldigt appendiks."
- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten "Hold da op, hvor har vi rykket, piger! To skridt frem med sandalen, til siden og rundt i de høje spidse. 100 års korset, torpedobryster, hængebarm og push-up med silikone er nu fanget ind og holdt fast i en kogebogstyk kvindehistorie. Og ved vores side, trofast med skiftende skulderbredde: machomanden, hønsestrikkeren, stræbermappen og den metroseksuelle med den store slipseknude og det dobbelttydige blik.

Hvis nogen har glemt, at kvindekønnet er eksponent for et helt århundredes udviklingshistorie, skal de lige læse Pia Fris Laneths sværvægter af en bog (...) Det er medrivende læsning. Især i den sidste tredjedel bliver det personlige så universelt og det universelle så personligt, at det kunne være oplevet af enhver kvinde."
- Liselotte Wiemer, Weekendavisen