Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 179,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Dette klassiske værk, der her udkommer i en kritisk udgave med nyfundne afsnit, er en ironisk skildring af den sicilianske adels storhed og fald - og Italiens samling.
På Sicilien i revolutionsåret 1860 frygter det gamle aristokrati for sine privilegier og bakker instinktivt op om kong Ferdinando mod Garibaldis revolutionære styrker. Don Fabrizio fra den stolte Salino-slægt forstår ikke, hvorfor hans elskede nevø, Tancredi, kæmper på den modsatte side. Oversat fra italiensk efter Il Gattopardo.
Maj 1860
"Nunc et in hora mortis nostrae. Amen"
Den daglige rosenkransbøn var til ende. I en halv time havde Fyrstens rolige stemme mindet om Smertensmysterierne; i en halv time havde andre stemmer blandet mellem hinanden været en bølgende summen, fra hvilken sjældent hørte ord skilte sig ud som gyldne blomster: kærlighed, jomfruelighed, død; og så længe denne summen stod på, syntes rokokosalen at have ændret udseende; selv papegøjerne, hvis farvestrålende vinger dækkede silketapeterne, virkede kuede; og om det så var Magdalena´en mellem vinduerne, lignede hun snarere en bodfærdig synderinde end den smukke, frodige blonde pige, som man ellers altid så sidde fordybet i Gud ved hvilke drømmerier.
Nu, da stemmen var forstummet, vendte alt tilbage til den sædvanlige orden eller uorden. Granddanois'en Bendicò, der var ked af at have været udelukket, kom logrende ind ad den dør, som tjenestefolkene var gået ud ad. Kvinderne rejste sig langsomt, og deres skørters bølgende tilbagetrækning blottede lidt efter lidt de nøgne mytologiske skikkelser, der tegnede sig mod mosaikgulvets mælkehvide baggrund. Kun en Andromeda forblev skjult; den var dækket af Pater Pirrones soutane, og opslugt af yderligere bønner forhindrede han den en rum tid i at gense den sølvskinnende Perseus, der svævende over bølgerne ilede til undsætning og til kys.
I loftsfresken vågnede guddommene atter op. De skarer af tritoner og dryader, der fra bjerge og have gennem højrøde og cyklamenfarvede skyer styrtede frem mod en ophøjet fremstilling af Palermobugten for at hylde huset Salinas storhed, lod straks til at fyldes af en sådan jubel, at de overtrådte selv de mest elementære regler om perspektiv; og de større guddomme, fyrsterne bladet guder, den lynende Jupiter, den bistre Mars og den smægtende Venus, der var kommet før sværmen af mindre guder, støttede velvilligt det blå våbenskjold med leoparden. De vidste, at de nu i 23½ time igen ville være herre over villaen. På væggene begyndte abekattene igen at drille kakaduerne.
Under denne palermitanske Olymp steg også huset Salinas dødelige hurtigt ned fra de mystiske sfærer. Pigerne ordnede folderne i deres kjoler og udvekslede lyseblå blikke og bemærkninger på klosterskolejargon; for over en måned siden, da ?4. april-urolighederne? brød ud, havde man for en sikkerheds skyld hentet dem hjem fra skolen, og de savnede sovesalene med himmelsengene og den kollektive fortrolighed, der herskede på Salvatore-skolen. Drengene var allerede røget i totterne på hinanden over et billede af den hellige Francesco fra Paola; den førstefødte, arvingen, hertug Paolo, der havde fået lyst til at ryge, men ikke vovede at gøre det, mens forældrene var til stede, sad og fingererede gennem jakkens stof ved det cigaretui af flettet strå, som han havde i lommen. Hans udtærede ansigt var præget af en metafysisk melankoli: Det havde været en dårlig dag: "Guiscardo", den isabellafarvede irske hingst, havde virket, som om den var i dårlig form, og Fanny havde ikke haft lejlighed (eller lyst?) til at sende ham det sædvanlige lille brev på violet papir. Hvad kunne det så nytte, at Frelseren havde antaget menneskeskikkelse? Med en voldsom bevægelse lod Fyrstinden pludselig rosenkransen flade ned i tasken, der var broderet af gagatperler, mens hendes smukke og maniske øjne skottede hektisk til de underkuede børn og den tyranniske mand, som hendes diminutive krop higede mod i en forgæves stræben efter erotisk overmagt.
| Om bogen |
| Læs uddrag |