g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Erlend Loe

Kvinden flytter ind

PRIS kr. 175,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Frygtelig komisk (...) Det er godt, vi nu har 'Tatt av kvinnen' på dansk i en god oversættelse (...) Der er masser af latterbrøl i dens 300 små stykker" - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"Den seriøst morsomme norske forfatter Erlend Loe debuterede som 24-årig med en roman, der nu er oversat til dansk (...) Man kan godt finde Loe-grinet frem." - Lilian Munk Rösing, Information

"Slapsvansen og damptromlen slår pjalterne sammen i Erlend Loes rørende koncise debutroman, Kvinden flytter ind. Dybt underholdende." - Lise Garsdal, Politiken

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

Uddrag

1) Det var dengang, hun begyndte at komme oftere. Om aftenen, lige før jeg gik i seng. Hun satte sig ned og talte. Altid om hvor meget hun holdt af stilhed, om hvor godt det er bare at være sig selv. Talte og talte og blev aldrig færdig. Det kunne ske, at jeg faldt i søvn, forsvandt i små øjeblikke, men hun lagde ikke mærke til det. Jeg vågnede hver gang med et lille sæt, indimellem med en lyd fra struben.
    Når jeg fik samlet mig, opdagede jeg, at hun stadig talte. Om den dejlige tavshed to mennesker kan opleve sammen, om den uendelige lydhørhed et menneske er i stand til at vise over for et andet. Det var harmoni, hun talte om. Kommunikation. Men hun talte så hurtigt. Og det lykkedes mig så sjældent at sige, undskyld, hvad var det, du sagde? Jeg sad og nikkede stille, sådan eftertrykkeligt, tilsyneladende intenst lyttende. Ja, det har du sandelig ret i, sagde jeg og nikkede tungt med hovedet, himmel og hav, ja selvfølgelig. Og jeg så på hende, på hendes ben, og på læberne. Utroligt smukke, læberne. Og jeg vidste nøjagtigt, hvornår hun ville prøve at fange mit blik for at møde mig et andet sted end bare i ordstrømmen. Så var jeg der med blikket, lige før hende, på plads. Som ventende. Hun havde lange intervaller mellem hver gang, hun havde brug for mine øjne for at komme videre. Jeg lærte at genkende de intervaller. Brugte måske fem aftener på det. Nå ja, jeg talte ikke.
2) En aften kom hun senere, end hun plejede. Jeg var gået i seng. Hurtigt tog jeg det første, det bedste par underbukser på. Det viste sig at være de mest forræderiske af alle mine underbukser, Næsten uden elastik i lårene, i praksis nærmest et skørt. Jeg måtte hele tiden passe godt på, sidde i bestemte stillinger, lade være med pludselig at røre mig. Alligevel anså jeg det for endnu værre at trække i et par rigtige bukser, Det ville hun nemlig tolke som et signal om, at hun godt kunne blive, at jeg overhovedet ikke havde tænkt at sove, og at også min nat var uden begrænsninger eller ende.
    Det slog mig, hvor rigtigt denne beslutning var, og i samme øjeblik indså jeg, at forskellen mellem et menneske i underbukser og i rigtige bukser er enorm, nærmest uoverskuelig. Med bukser på er man parat til alt. Ingen handling er utænkelig. Med underbukser, derimod, er man fri. Det vil for eksempel ikke være så ligetil at foreslå en mand i underbukser at gå en tur midt om natten, et forslag som ellers på ingen måde ville have overrasket mig.
    Hun satte sig i den sædvanlige stol, altid den samme. Ved siden af askebægeret. Først sagde hun som sædvanligt, at hun holdt så meget af stilhed, den betød så meget for hende, sandsynligvis langt mere end jeg kunne forstå. Jeg nikkede. Så begyndte hun at tale om sin far. De havde sådan et dårligt forhold, de to, sagde hun, og hun fortalte, hvad hendes far havde gjort og sagt og ikke gjort og ikke sagt gennem lange perioder af hendes opvækst. Jeg må være faldet i søvn (jeg har det altid så svært mellem to og tre om natten), for jeg kan huske, at jeg pludselig vågnede og hørte en særligt skelsættende begivenhed fra hendes barndom. Hun var nået ind til kernen.
    Det, hun fortalte, chokerede mig, og glad for endelig at kunne give hende respons, sagde jeg, at det var frygteligt, og jeg rådede hende til hurtigst muligt at få talt ud med faren. Konfrontere ham, simpelthen. Herregud! Hun var jo en voksen kvinde, sagde jeg, hun havde brug for at få gjort op med den mand, der var hendes far. Jeg syntes, hun skulle kontakte ham straks, jo helt afgjort, måske allerede næste dag. Hvad ventede hun på?
    Derefter så vi længe på hinanden. Jeg havde sagt noget, engageret mig i hende. Det kunne man ikke se bort fra. Jeg tænkte på, om hun mon syntes, jeg havde været lydhør.

Fra side 7-9

Anmeldelser

"Frygtelig komisk (...) Det er godt, vi nu har 'Tatt av kvinnen' på dansk i en god oversættelse (...) Der er masser af latterbrøl i dens 300 små stykker - og en melankolsk og foruroligende mistanke om, at livet (og kunsten måske også) ikke er andet end småsnak før tæppefald."
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"Den seriøst morsomme norske forfatter Erlend Loe debuterede som 24-årig med en roman, der nu er oversat til dansk (...) Man kan godt finde Loe-grinet frem (...) Kan skrive bøger, som var de filmkomedier."
- Lilian Munk Rösing, Information

"Slapsvansen og damptromlen slår pjalterne sammen i Erlend Loes rørende koncise debutroman, Kvinden flytter ind. Dybt underholdende."
- Lise Garsdal, Politiken

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 160 sider
ISBN: 9788702052688
Gyldendal 2007
Omslag: Harvey Macaulay - Imperiet
Oversat af: Susanne Vebel

Andre bøger af Erlend Loe