Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet i en bilulykke, kastes partiet ud i en magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. Det vil nemlig være en af de to, der skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Det udvikler sig til en veritabel magtkamp, hvor fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i bestræbelserne på at nå helt til tops.
Selv om det var mandag og fridag for folkestyret, var Grønlandsværelset på Christiansborg fyldt med journalister.
I den ene ende af lokalet, centralt placeret i Vandrehallen mellem folketingssalen og den gamle rigsdagssal, stod et bord og en stol. Her skulle det foregå. De heldigste sad på stole. De fleste enten stod op eller havde sat sig på bordene langs den ene væg. Snakken gik.
Ved du, hvad det her drejer sig om?
Det var et bisset indslag, du havde i aftes.
Hvis I venter til efter ni, så kan jeg nå at komme med.
Nej, vi har ikke købt huset endnu - jeg synes, det er for dyrt.
Har du også tømmermænd?
Guud, hvor ser du godt ud med det hår.
Hvis der ikke er noget i det her, kan jeg nå at hente børn.
Hvornår begynder det?
På bordet lå en bunke små båndoptagere. Ejermændene stod ikke langt derfra - klar til at tænde for dem, når hovedpersonen trådte ind.
Klokken var 16.00. Ifølge telegrammet fra Ritzau skulle pressemødet begynde nu. En kvinde pressede sig igennem mængden. Under armen havde hun en stor ghettoblaster, som hun stillede yderst til venstre på bordet. Så gik hun igen.
Grønlandsværelset trådte vande.
Et par teknikere rettede lidt på lyset. Tre projektører kastede et skarpt lys på bordet. Fotograferne tjekkede udstyret. Der skulle ikke laves nogen kiksere nu!
Så lød en mumlen efterfulgt af en råben udenfor.
Hovedpersonen var på vej ind. Smilende trængte han sig ind gennem mængden.
Så sad han ved bordet, badet i projektørlyset. Journalisterne skubbede sig frem for at tænde båndoptagerne.
- Ja, tak, lød det fra bordet.
- Tak fordi I kom. For mit vedkommende bliver det ikke noget langt pressemøde. Jeg har kun en kort erklæring.
Han holdt en kunstpause.
- Jeg har efter nøje overvejelse besluttet, at jeg alligevel ikke ønsker at påtage mig hvervet som leder af Det Demokratiske Parti. Beslutningen har ikke været let. Det politiske lederskab af demokraterne har gennem det meste af mit liv været et mål, jeg brændende har ønsket. Jeg troede - og tror for så vidt stadig - at jeg ville være i stand til at gøre en forskel til det bedre. Men af mange grunde, som jeg ikke ønsker at gå i detaljer med, ønsker jeg ikke at stille op. Beslutningen er definitiv og truffet af mig alene. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, som har støttet mig. Det er muligt, de nu er skuffede, men ingen er uundværlig i politik. Tror man først det om sig selv, så er man enten en fange af sit eget magtbegær eller steget så meget til vejrs, at man under alle omstændigheder er uegnet som politiker.
Med de ord, vil jeg gerne slutte dette - for mig - korte pressemøde.
Hovedpersonen så sig omkring. Især tv-journalisterne snublede over hinandens spørgsmål.
- Nej! Ingen spørgsmål. Eller - ja, det skal jeg ikke bestemme. Men der kommer ingen svar. Det eneste jeg vil tilføje er, at jeg her til morgen modtog noget med posten, som I skal få lejlighed til at høre.
Så tog han et kassettebånd frem fra inderlommen og puttede det i ghettoblasteren.
- Der findes kun dette ene eksemplar. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. I kan gøre med det, hvad I vil.
Han trykkede på knappen og forlod Grønlandsværelset.
Uddrag fra bogen.
| Om bogen |
| Læs uddrag |