g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Martin Hall

Kinoplex

PRIS kr. 299,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

En mand ser et foruroligende videoklip på internettet. Fire måneder senere står han af flyet i en sydamerikansk storby og tjekker ind på et hotel. Men hvad eller hvem er det, han leder efter? Kinoplex er en roman om et seksuelt og eksistentielt mørke. Om 24 timer i en fremmed by og 24 års tilbageklip i erindringen. Det er historien om en mands smuldrende identitet samt om en forbrydelse, hvis forgreninger til det sidste forbliver flertydige. Kinoplex er en skildring af kuldslået kærlighed. En fortælling om en række obskøne fester og en videooptagelses betydning for tre menneskers skæbne.

Uddrag

Første kapitel

Ikke engang da jeg trådte ud af lufthavnens kølige skygger, kunne jeg med sikkerhed sige, hvad det var, jeg havde rejst så mange kilometer efter. Jeg stod efterladt med følelsen af, mere eller mindre intetanende, at være blevet drevet af tyve millioner hestekræfter, smidt mod denne fremmede bys verden af stål og energi, dens bannere, tribuner og vimpler, balkoner og boulevarder - alt sammen udelukkende i håbet om at gense et ansigt, jeg havde glemt, hvordan så ud.

Dagslyset var skræmmende: Et blændende sollys, der skar i øjnene, som stod nogen og svejsede mig op i ansigtet. Et par gamle mænds trætte ansigter passerede, ældgamle bjergrygge der aldrig ville blive sat på noget kort. Ude i horisonten ventede byen. Var det anonymitetens uendelige spillerum, der tiltrak mig ved storbyerne? Deres befolkede ensomhed? De evigt tændte skærme, de flimrende billeders langstrakte forspil til et klimaks, der muligvis aldrig ville indtræffe? Det, at der var udgange i alle retninger?
Fordeler man savnet i tilpas mange forskellige rum, burde det til sidst forsvinde. Det havde været min logik gennem alle disse år.

På trods af min lidt desorienterede tilstand var jeg også lettet over at være her. Lettet over at have taget skridtet og rædselsslagen ved tanken om, hvad en idé kan gøre ved et menneske. Et virtuelt rudenet trukket hen over jordens overflade bliver til en stedbestemmelse: Man tager af sted, søger desperat hengivelsens hukommelsestab og bliver væk. Man leder efter behovenes oprindelse.
Alt, jeg skimtede derude, var et vildnis af betonhuse og byggekraner. Et landskab oversået af rektangulære bygninger. Streger på himlen, ridser i en glasrude. Et luftrum fyldt med lyst støv, svævende sølvpartikler der blinkede og glitrede.

Nogen havde sendt mig et link i en mail. Det føltes allerede som evigheder siden. Et link til et videoklip med en pige i et rum.
Man ser det 20-25 gange, igen og igen, først fraværende, siden hen uroligt. Ikke på grund af det, der foregår - der foregår faktisk ikke noget. En sløret pigeskikkelse dækker for en krop i en seng, formentlig en mand. Klippet viser hende stå foran ham, med nøgen ryg mod kameraet, sit mørke hår strøget bagover og så et glimt af ansigtet i profil. Der er ingen lyd på klippet, hun står der bare. Som om hun venter på et tegn. Så stopper optagelsen.
Jeg så klippet mange gange. Det forekom mig bekendt.
Måske ville jeg bare gerne have, at det forekom mig bekendt.

Min længsel efter kontinuitet er ingen hemmelighed. Kontinuitet frem for denne ubeherskede strøm af øjeblikke, der hele tiden reducerer éns liv til algoritmiske reaktionsmønstre. Man tilpasser sig en given situation, forandrer sig hen over årene umærkeligt lidt, men ændrer sig aldrig tilbage til noget.
Man tager summen med sig, evnen til at lade én tendens dække en anden. Man lader billederne fordele sig efter forgodtbefindende i éns perverst rumopdelte bevidsthed. Man leder, ser, længes. Sætter sine fingeraftryk på det, man er tiltrukket af. Læner sig ind over altings hulrum, søger manglen. Bliver et publikum snarere end et vidne.

Hvorfor så jeg dette klip igen og igen? Mente jeg at genkende pigen? Måske var det værelset, der forekom mig bekendt - et nøgent rum med et stykke A4-papir fuld af tekst som vægdekoration.
Gengivelsen var meget kornet. Enten var klippet gammelt, eller også var det optaget med et overvågningskamera. Den lave opløsning gjorde det svært at bedømme. Jeg havde ingen jordisk chance for at dechifrere ordene på væggen. Det var en kvadratisk tekst, en kontur.
Havde der været lyd på optagelsen, ville den sikkert blot have gengivet stilheden. Havde det været et gammelt kassettebånd, ville det suse tomt - som en erindring uden indhold, et analogt rum.
Lyden af en stemme blev ved med at kredse i udkanten af min hukommelse.

Mailen var sendt fra en for mig ukendt adresse, r_icebeat@hotmail.com, uden emneangivelse. Klippet lå på sitet www.kinoplex@org.
Det var mange år siden, jeg sidst var stødt på ordet. Noget der begyndte som en løs idé og endte med en forsvinden. Primært min ungdom. Ved den sidste sammenkomst var jeg vel omkring 32 år. Utroligt så ungt, det nu lyder, og så gammelt det i sin tid føltes. Jeg var i færd med at ældes så hurtigt, at jeg knap nok selv kunne nå at følge med, og ordet havde virket som en tændsats for en række skjulte erindringer. Glemte navnes ansigter og deres søgende blikke.

Fire måneder efter at have modtaget mailen stod jeg så i en sydamerikansk storby.

Om bogen

Læs uddrag

1. udgave
Hæftet , 203 sider
ISBN: 9788711426500
Lindhardt og Ringhof 2010

Kinoplex

Om bogen

Uddrag