Senest viste titler

Gyldendal Ordbogsafdeling Gyldendals Store Tysk parlør

Louis Jensen Hundrede helt & aldeles firkantede historier

Sune de Souza Schmidt-Madsen Bonnier Forlagene i Danmark

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Se kurv
Log ind
Opret dig som kunde
Søg
< Tilbage |  Print
Forside > Skønlitteratur > Biografier og erindringer > Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Kejserinde Dagmar og Preben Ulstrup

Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim

Dagbøger og breve 1917-19. Udgivet og kommenteret af Preben Ulstrup




PRIS kr. 348,00
Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim
 

Om bogen

I starten af det nye årtusinde fandt man kejserinde Dagmars dagbøger fra Krim i en kommodeskuffe i Kent. Notaterne er skrevet under husarresten i 1917-19 og er både en registrant over det monotone liv, som indespærringen medførte for dele af zarfamilien, og et dag-til-dag vidnesbyrd om, hvad der foregik i revolutionens hedeste år.

Rigt illustreret med fotos, der aldrig tidligere har været offentliggjort.

Uddrag

Under navnet Marija Fjodorovna kom den danske prinsesse Dagmar til at gennemleve mere end et halvt århundrede i Rusland. I 1864 blev hun forlovet med den russiske kejsers, Aleksandr II's, ældste søn, tsarevitj (tronfølger) Nikolaj. Han døde imidlertid af tuberkulose i april 1865, inden brylluppet havde fundet sted, og i juni 1866 blev hun forlovet med hans yngre bror, Aleksandr, som ved Nikolajs død var blevet tronfølger.
Den 22. september 1866 forlod hun København om bord på kongeskibet Slesvig for at rejse sin nye skæbne i møde, og den 28. oktober samme år stod brylluppet i Vinterpaladsets kirke i Skt. Petersborg.
Fra 1866 til 1881 var Marija Fjodorovna Ruslands tsarevna (tronfølgerinde), og i den periode oplevede hun, at svigerfaderen, Aleksandr II, forsøgte at liberalisere det russiske samfund fra oven og lede det de første, spæde skridt i retning af demokrati. Og hun blev vidne til, at han blev myrdet ved et bombeattentat af terrororganisationen "Folkets Vilje", der fandt, at hans reformer kun var forsøg på at redde et system, der i bund og grund var uretfærdigt.
Fra 1881 til 1894 var Marija Fjodorovna Ruslands tsaritsa (kejserinde), og i den periode oplevede hun, at hendes gemal, tsar (kejser) Aleksandr III, bestræbte sig på at ophæve eller udhule faderens reformer, samtidig med at han med fast hånd holdt de revolutionære undergrundsorganisationer nede ved hjælp af såvel uniformeret som hemmeligt politi. Og hun blev vidne til, at han med statsmidler understøttede en industriel udvikling og en udbygning af infrastrukturen, så økonomien trivedes; men hun havde næppe meget blik for den utilfredshed, der samtidig blev opbygget under den velpolerede overflade.
Fra 1894 til 1917 var Marija Fjodorovna enkekejserinde, og i den periode oplevede hun, at sønnen Nikolaj II forgæves forsøgte at videreføre faderens kurs, og at de sociale spændinger brød ud i optøjer og borgerkrigslignende tilstande i 1905, så kejseren nødtvungent måtte give landet dets første grundlov og et parlament, Dumaen. Og hun blev vidne til, at statsmagten med kejseren i spidsen mistede sin autoritet og troværdighed, og at systemet under Første Verdenskrig brød helt sammen, så hendes søn uden synderlig modstand lod sig overtale til at abdicere den 2. marts 1917.

Fra bogens indledning

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  589 sider
ISBN: 9788702027617
Gyldendal 2005
Oversat af: null
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os
Spørgsmål og svar
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik

Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk