Senest viste titler

Chahdortt Djavann Kast sløret!

Niki Daly Kaspers kyssefest

M. P. Robertson Kasper og dragen og de grusomme kæmper

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Sybille Bedford

Kastevinde

Erindringer




PRIS kr. 299,00
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Beskriver hjemløshed, sorg og tab med en præcision, som både er oplivende og bevægende. Bringer Bedford i selskab med det tyvende århundredes store fordrevne iagttagere som Nabokov, Naipaul og Sebald." - Daily Telegraph

Kastevinde inviterer læseren med på en hæsblæsende rejse gennem 1900-tallets Europa.

Sybille Bedford blev født ind i adelige og højborgerlige kredse, men levede sit liv som en ægte boheme; fart og fest forenede venner, elskere og mentorer på flugt fra forfølgelse og forarmelse.

Frem og tilbage går det mellem Berlin under Første Verdenskrig, kunstnernes og forfatternes Côte d'Azur i 1920'erne og efterkrigstidens London, Paris og Capri. I skyggen af to krige tager en usædvanlig skæbne og et enestående forfatterskab form.

Med efterskrift af Suzanne Brøgger.

Uddrag

Genève: en ubestemt dag - hvem var jeg? Hvor er jeg? - Forsinkelser: oplevelser, umulige ønsker, forelsket i livet - Et spark ind i en fremtid


Jeg begynder, som jeg håber på at fortsætte: fra midten.

Lørdag den 1. august. Morgen. Steg af toget, stadig med sand i skoene, ud ad den samme dør der blev smækket i i aftes fra perronen i Cannes, fulgte efter den sindige drager gennem to gange told ...Douane Francaise ... Douane Suisse ... til toilettet i ankomsthallen, og da jeg havde nogle timer, gik jeg ud i den åbne, funklende, luksuriøse, illuminerede by, med strålende vand, sommerblåt oplyst af sneen. Quai des Saules, Pont du Rhone, Pont de I´Isle, Quai des Bergues: Genèvesøen, med vide bredder og åben, og dér - Jet d´eau, den slankeste fontænesøjle, en hvid komet af vand der kaster sig op i himlen ...
     Halvtreds skridt inde i landet og alt er anderledes. En ældre, mindre og rodfæstet verden. Tagene er lavere og facaderne mere enkle, flimren fra søen og bjergene forsvundet. Der er platantræer på torvet og lidt skygge, kunsthandlere, blomsterstader, cafeer. Kvinder går forbi med brød ...
     Op ad serpentineveje ind i den gamle bydel ... efter en klatretur over en bakke ser det anderledes ud igen - stilhed, rækker af fornemme gader, offentlige bygninger i patricierejendomme, glimt af haver bag mure ... Og således videre og op, stå, slentre, spadsere: fokuseret og på må og få som en rejsende, der hverken har aftaler eller pligter og heller ikke skal valfarte til store seværdigheder, som regner med at være glad nok for besøget, men ved han ikke kommer til at overnatte ...
Fra A Diary in Switzerland

Nåh ja ... Men den august var i 1953, og dagbogen blev ikke nedfældet samme dag og heller ikke i den sommermåned. Den blev skrevet, med usvækket begejstring, den følgende januar på et loft i det sjette arrondissement i Paris, og nu halvtreds år senere er den stemning af spontan opdagelse, de euforiske timer i Genève stadig hos mig. Da jeg dengang steg af toget, var jeg lettere nysgerrig, alene, indifferent ... Efter få minutter med bjerge, himmel og vand trængte glæden sig på. Den varede hele dagen.
     Under den korte steghede togrejse i eftermiddagens bølgedal med et sidste knivskarpt lynglimt af Léman og Mont Blanc, forbi vinmarkerne, forbi slotte af gråsten og Pays de Vauds tæt-bladede skråninger, og ind i de blide græsningsområder, forbi frugtplantager, fyrretræer, kukkeurshuse, landsbykirketårne: glansbilledet Schweiz. Den varede ved, denne reserverede opstemthed, i en anden by, under slentreturen gennem Berns buegange, en kunstnerisk perle i miniatureformat. Jeg behøver ikke den halvt hundrede år gamle dagbog for at huske, at dér var 'intet grimt eller stort eller forfaldent eller smart eller nyt'. Stemningen varede ved hele aftenen i et andet hurtigt, rent tog, der strøg mod Luzernsøen i det lange tusmørke, varede ved under den kæmpestore tilfredsstillende middag på en billig uanselig kro, under overnatningen på et beskedent pensionat, knap nok opfattet (fik adressen fra en værelsesanvisning på stationen); den varede ved, på en mere stilfærdig, eftertænksom måde, gennem hele kadencen for den sommer: i ugerne der kom ... Den dag tog jeg en høj hvid hjuldamper ned ad søen til et lille kursted for at møde en ven.

Fra side 11-12.

Om Sybille Bedford

Foto: Evelyn Gendel
Bedford, Sybille, 1911-2006, forfatter. Hun blev født i Tyskland og voksede op i Italien, Frankrig og England. På dansk er bl.a. udkommet romanen Kviksand. En usentimental rejse (1990). I 2007 udkom Kastevinde. Erindringer, som tager læseren med på en rejse gennem 1900-tallets Europa.

Læs mere om Sybille Bedford

Anmeldelser

"Beskriver hjemløshed, sorg og tab med en præcision, som både er oplivende og bevægende. Bringer Bedford i selskab med det tyvende århundredes store fordrevne iagttagere som Nabokov, Naipaul og Sebald."
- Daily Telegraph

 
Om bogen
Læs uddrag
Læs om Sybille Bedford
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  320 sider
ISBN: 9788702054026
Gyldendal 2007
Omslag: brug ikke denne post! Imperiet
Oversat af: Hanne Tang
 
 
 
 
Bøger af Sybille Bedford
 
Sybille Bedford

Quicksands: A Memoir

Læs mere

PRIS kr. 110,00
Sybille Bedford

Legacy, A

Læs mere

PRIS kr. 121,25
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os