g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Judith Thurman

Karen Blixen

En fortællers liv

PRIS kr. 299,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"En funklende biografi over ildfuglen i dansk litteratur. Et vældigt billedtæppe, hvor Karen Blixens skæbne går som glødende tråde over de fantastiske fortællingers urolignende baggrund." - Bris, B.T.

"En smuk præstation." - Margaret Drabble

Biografi om Karen Blixens liv med litterære tolkninger, der viser hvorledes hendes liv afspejles i fortællingerne.

Uddrag

KAREN BLIXEN var datter af to mennesker, som hver for sig var legemliggørelse af to helt forskellige holdninger til tilværelsen. Westenholzerne, moderens familie, hørte udpræget til borgerskabet. Mændene i slægten var købmænd, der havde skabt sig store formuer; de var blevet velstående gennem dygtighed, hårdt arbejde og sparsommelighed. Kvinderne var dannede og kultiverede. De var desuden - hvilket var sjældnere - lidenskabelige kvindesagsforkæmpere og frikirkelige; de tilhørte den unitariske kirke. Men selv om det var en overordentlig stærk familie, var den ikke egentlig udadvendt. Dens medlemmer brugte kræfterne på praktiske eller abstrakte projekter og hovedsagelig på deres egen moralske fremgang. For dem var livet som en lang og dyr prioritet: de var skyldnere i forhold til tilværelsen og betalte langsomt af på deres sjæle.
    Symmetrien er ikke fuldkommen, for hendes fars slægt var på ingen måde en skare dekadente personer eller æsteter, og de var ikke adelige. Men hvor Westenholzerne var bymennesker, kultiverede og kræsne, var slægten Dinesen agrarer; de var elskværdige og rundhåndede og var i slægt med de fornemste adelsfamilier i landet. Mændene var raske og beslutsomme, kvinderne smukke og elegante og efter de westenholzske normer noget "flagrende og overfladiske". De følte sig ikke forpligtet til at sætte deres præg på verden, men havde en aristokratisk vished om deres plads i den: en følelse af, at "selve eksistensen tydeligvis er nedarvet" - uden moralske bånd. Deres hænder var frie. Karen Blixen huskede, at de ejede - og følte, at hun selv havde arvet - "en vældig, ubevidst lykke ved at leve".
    Lige fra sin barndom så Karen Blixen de to familier som modsætninger: den ene var umådelig tillokkende, den anden yderst problematisk. Hun hævdede til stadighed, at hun ikke "lignede" sin mors familie, og at de ikke brød sig om hende. Hun gjorde oprør mod deres ringeagt og angst for det erotiske og mod den uafladelige agtpågivenhed, hvormed de havde håndhævet den og berøvet hendes barndom dens retmæssige fylde. I dette oprør, det centrale drama i hendes liv, var hendes far hendes forbundsfælle og inspirationskilde. Mens han levede, hvilket kun var kort, frelste han hende rent fysisk fra Westenholzerne, og efter sin død blev han ved med at fungere som sendebud for livets farligere magter. Ja, når Karen Blixen bruger ordet "liv", er det ofte synonymt med ordet "far".
    Men hun arvede også mange egenskaber fra sin mors familie, og navnlig besad hun deres undertiden tyngende fordringer til sig selv. Westenholzerne nærede en ubetinget tro på værdien af det selvgjorte, og selv Kristus' eksempel drejede sig for dem, som fromme unitarer, om entydigt moralsk format, noget erhvervet og ikke noget medfødt. Livet forekom umoralsk uden et eller andet kald samt et utrætteligt arbejde på at realisere det. Alle børnene søgte at finde et sådant kald. Karen Dinesens bror Thomas søgte det i kamp; han meldte sig som frivillig i den første verdenskrig og fik tildelt Victoriakorset. Hendes yngste søster Elle søgte det gennem ægteskabet og gennem socialt arbejde og udgav flere bind opbyggelige parabler. Hendes ældste søster Ea viede sit liv til klassisk musik og senere til moderskabet; hun døde ung. Anders, den yngste, som var mindre begavet end de andre og mindre velformuleret, betragtet som lidt uheldig; han levede stille på en af familiens gårde, og de andre behandlede ham nærmest som en bondeknold. Tanne var nok den mest ærgerrige og mest selvkritiske af søskendeflokken. For hende havde livet en række ophøjede mål og opgaver, og de fortællinger, hun i en alder af seksogfyrre begyndte at skrive, "indfriede" - i hendes bedstemoders forstand - et gammelt løfte.

Fra side 19-20

Anmeldelser

"En funklende biografi over ildfuglen i dansk litteratur. Et vældigt billedtæppe, hvor Karen Blixens skæbne går som glødende tråde over de fantastiske fortællingers urolignende baggrund."
- Bris, B.T.

"En smuk præstation."
- Margaret Drabble

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

7. udgave
Indbundet , 608 sider
ISBN: 9788702059236
Gyldendal 2007
Omslag: Imperiet
Oversat af: Kirsten Jørgensen

Bøger af Judith Thurman