Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 179,00 |
|
Her kommer et glædeligt og længe ventet gensyn med søde Anna, Kaptajn Bimse og hr. Johnson og deres fantastiske flyvemaskine. Denne gang går turen til Ottomanien, hvor Kejser Otto - med den skønneste talefejl - regerer. Ny og selvstændig fortsættelse af ?Kaptajn Bimses jul?. Her er en Reuter i sit allerluneste og humoristiske hjørne. Peter Plys i tonen ? parret med Olsen Bandens gakkede galskab. Hele bogen er stemningsfuldt gennemillustreret af Annette Reuter. Der er udkommet 4 andre bøger i serien. Alder: Højtlæsning for de 5 til 9-årige.
Historien om Anna og Kejseren af Ottomanien begyndte på en gul blæsevejrsdag i oktober måned.
Anna sad på sit værelse i færd med at samle de ting, hun skulle have med på weekend: Hovedpuden og knibtangen var allerede pakket, så nu manglede hun bare æsken til rokketanden, sommerens sidste vingummi, gaven til farfar og posen med rosiner.
Hun løftede hr. Johnson op i vindueskarmen.
- Kan du se det, hviskede hun, bladene drysser af træerne, alting skrumper i oktober, og mens dagene skrumper, pakker vi vores sydfrugter og starter en lang og farefuld rejse mod nord.
Anna satte sig foran spejlet og åbnede munden. På forreste række midtfor sad verdens mest irriterende rokketand, som ikke havde rokket sig en millimeter i flere måneder. Anna havde ellers hevet og skubbet og gnavet og tygget, for det var nemlig tandens skyld, at hun sagde thskorstensfejer i stedet for skorstensfejer og thsveskegrød i stedet for sveskegrød. - Men i dag er jeg ligeglad, sagde hun, for i dag er jeg overglobetrotteren, og du, Johnson, du er undertrotteren, og vi har andet at tænke på end løse tænder. Om en time siger vi farvel til vore kære, som ikke aner, om de får os at se igen. Men det rører os ikke en pind at rejse mutters alene ud i verden, måske en lille pind, allerhøjst en splint.
Anna lukkede øjnene og kunne allerede høre toget, når det buldrede gennem Europas mørke: Gunggaddagung-gungaddagung, kilometer efter kilometer, længere og længere ud i det uvisse, hvor der lugtede af kogt skinke, sur selleri og slatne slikporrer.
Hun tog hr. Johnson op på skødet
- Er der nerver på, Johnson? hviskede hun, jeg synes, du ser så bleg ud. Det er godt, vi har hinanden. Ved du, hvorfor vi har vores gule tøj på? Det er, fordi vi er to små birkeblade, som snart skal flyve op over alle bjerge.
Hendes mor stak hovedet indenfor.
- Så tror jeg, vi har fået det hele med, og husk så, syv stationer, så er du i Humlebæk.
Anna sendte hende et bittert smil.
- Kalder du det Humlebæk?
- Det hedder Humlebæk.
Fra side 9-11

| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Bjarne Reuter |