g.dk

Samlet vurdering:

(6 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Kim Leine

Kalak

PRIS kr. 299,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Kim Leine viser uforglemmelige kvaliteter med sit selvportræt om incest og narkomani (...) Kim Leine bryder grænsen mellem virkelighed og litteratur ned med denne erindringsroman, som dels slår igennem med litterær kvalitet, dels med fatalistiske og forbavsende besindige skildringer (...) Det er en stor debut." - Klaus Rothstein, Weekendavisen

"Man tror på Kim Leine, hans virkelighed, hans Grønland og er glad for, at han skrev denne bog. Det er ikke let at skulle leve med hans bagage, men han har fået og forfinet en stor gave: Sproget. (...) Kim Leine beskriver et liv, som er vedkommende og griber læseren, på et sprog der rækker ud over det dokumentariske. (...) Kan varmt anbefales." - Marie Tetzlaff, Politiken

"Noget af det mest vedkommende og anderledes, jeg længe har læst. Den er lavmælt og underspillet på en fantastisk måde. Den gør ondt at komme igennem, men føles nødvendig. Den er gennem- og indtrængende." - Christa Leve Poulsen, Børsen

"Det er ægte talent..." - Jonas Hindsholm Bentzen, Frederiksborg Amts Avis

"...lidt af et mirakel, som mange læsere bør nyde godt af." - Martin Hansen, MetroXpress

"Kim Leine fortæller om et offer og en misbruger, men undervejs bliver offerfortællingen også en historie om at finde stemme gennem et fremmed og gæstmildt sprog (...) Kalak er en gengave til den venlige koloni og et gavmildt sprog." - Marianne Ping Huang, Information

"Fascinerende debutroman fra én, der ved, hvad han skriver om (...) en stor fornøjelse at læse (...) de 350 sider er hurtigt gået." - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

Kim vokser op i den yderste norske provins i en Jehovas Vidne-enklave, der holder drengen i ualmindelig stramme tøjler og ser sig selv som en lille ø af frelste, der vil blive reddet på Dommedag, mens resten af verden må gå under.
Da Kim er fem år, udstødes hans far af menigheden og flytter til København. Han kommer til at stå som et symbol på frihed og udsyn og en vej væk fra den store straffende Gud, og da Kim som 17-årig ser sit snit til at flygte, rejser han straks ned til faren.
Det viser sig dog hurtigt, at faren er meget langt fra det glansbillede, Kim har skabt. Han bor sammen med Svend, og allerede et par dage efter ankomsten påbegynder han et voldsomt seksuelt misbrug af sønnen - et misbrug, der fortsætter i årevis.
Kim uddanner sig til sygeplejerske og ønsker sig så langt væk som muligt fra skammen og finder ud af, at Grønland må være stedet.
Herefter følger en tour de force gennem det moderne Grønland med tilfældig sex, druk, vold og stoffer, alt imens Kim lidt efter lidt bliver en kalak - en vaskeægte grønlænder.

Læs 1. kapitel af bogen her.

Se interview med Kim Leine.
Kræver Windows Media Player.

Uddrag

    I depotrummet finder jeg sprøjte, kanyler, spritservietter og staseslange. Jeg skælver igen. På personaletoilettet låser jeg mig inde og bliver siddende og lytter. Var det skridt jeg hørte ude på gangen? Nej, alt er stille. Desuden kan jeg ikke trække den længere.
    Jeg åbner pakken med petidin. Ti skinnende ampuller ligger på rad og række. Med sitrende fingre fisker jeg to op, knækker halsen. Vakuummet bliver brudt med et blop. Jeg stiller ampullerne på kanten af vasken. Så lytter jeg igen. Denne gang er der ingen tvivl. Sandaler der klaprer nærmere, tøver, forsvinder. Men nu kan jeg ikke stoppe. En faldende mand kan ikke fortryde.
    Jeg fjerner emballagen fra resten, monterer sprøjte og kanyle og stikker den ned i den ene ampul, trækker stemplet tilbage med tommelfingerneglen og suger stoffet op i sprøjten, støvsuger bunden, indtil jeg er sikker på at jeg har fået det hele med. Selv den mindste nanodråbe jeg efterlod ville hjemsøge mig bagefter. Jeg gentager proceduren med den anden ampul. Med pegefingeren knipser jeg luftblærer væk og trykker langsomt på stemplet, indtil sprøjten er lufttom.
    Med sprøjten mellem tænderne strammer jeg gummislangen om overarmen og pumper lidt med hånden for at få venen til at svulme. Jeg vrider en spritserviet åben og stryger den mod huden i albueleddet. Huden er ekstra følsom på dette sted, spritten kold. Venen er trådt frem af sine gemmer, ikke helt så monumental som den engang var, men stadig anvendelig. Jeg banker gentagne gange på den med pege- og langfinger, pensler igen med servietten.
    Klar.
    Så retter jeg kanylen mod venen og udsætter den for et forsigtigt tryk. Huden fjedrer elastisk under nålen, men vil ikke give efter. Jeg trykker hårdere. Venen ruller frem og tilbage. Jeg sidder bøjet over mig selv, i siddende fosterstilling. Huden nægter at gennembrydes.
    Hvordan kom jeg egentlig hertil? tænker jeg.
    Første klip: En femårig, norsk dreng der grinende drejer slibestenen for sin bedstefar.
    Andet klip: En desperat junkie med modvillige vener på et toilet i Nuuk.
    Jeg har ikke hørt skridtene. Men denne skarpe banken på døren kan jeg ikke undgå at høre. Og stemmen kræver et svar.
    Kim!
    Jeg farer sammen og punkterer venen.

Fra side 9-16.

Læs hele 1. kapitel af Kalak her.

Om Kim Leine

Kim Leine er født i 1961 i Norge og kom til Danmark som 17-årig. Han er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i Grønland i 15 år. Han vendte tilbage til Danmark i 2004. Hans første bog er Kalak (2007).

Læs mere om Kim Leine

Anmeldelser

"Kim Leine viser uforglemmelige kvaliteter med sit selvportræt om incest og narkomani (...) Kim Leine bryder grænsen mellem virkelighed og litteratur ned med denne erindringsroman, som dels slår igennem med litterær kvalitet, dels med fatalistiske og forbavsende besindige skildringer af den seksuelle kriminalitet, den grønlandske selvmordskultur og 'verdens mest gavmilde pusher, det danske sundhedssystem'. Men midt i besindigheden finder man en anklage, som gør bogen så påtrængende vigtig. (...) Det er en stor debut."
- Klaus Rothstein, Weekendavisen

"Man tror på Kim Leine, hans virkelighed, hans Grønland og er glad for, at han skrev denne bog. Det er ikke let at skulle leve med hans bagage, men han har fået og forfinet en stor gave: Sproget. (...) Kim Leine beskriver et liv, som er vedkommende og griber læseren, på et sprog der rækker ud over det dokumentariske. (...) Kan varmt anbefales."
- Marie Tetzlaff, Politiken

"Jeg kan kun sige, at den er noget af det mest vedkommende og anderledes, jeg længe har læst. Den er lavmælt og underspillet på en fantastisk måde. Den gør ondt at komme igennem, men føles nødvendig. Den er gennem- og indtrængende."
- Christa Leve Poulsen, Børsen

"'Kalak' er norsk-fødte Kim Leines debut, og det må man mere end én gang undervejs lige bladre om for at få bekræftet, for den tager sig ikke sådan ud (...) Selv de mest hjerteskærende ting serveres praktisk talt uden betoning, men med en selvfølgelighed, der får dem til at ramme dobbelt så hårdt. Det er ægte talent, som altså kommer til udtryk og måske får det hele til at ende godt."
- Jonas Hindsholm Bentzen, Frederiksborg Amts Avis

"Kalak er en god historie. Der er masser af blodigt dramatiske og hjerteskærende sørgelige hændelser at fylde siderne ud med. Så meget tragisk liv at det forbløffer, at det er lykkedes Kim Leine at formidle det i en god roman. (...) En bog det har krævet stort mod at skrive. At han overlever sine trængsler og formår at skrive bogen er lidt af et mirakel, som mange læsere bør nyde godt af."
- Martin Hansen, MetroXpress

"Kim Leine fortæller om et offer og en misbruger, men undervejs bliver offerfortællingen også en historie om at finde stemme gennem et fremmed og gæstmildt sprog (...) Kalak er en gengave til den venlige koloni og et gavmildt sprog."
- Marianne Ping Huang, Information

"Fascinerende debutroman fra én, der ved, hvad han skriver om (...) en stor fornøjelse at læse. Kims omflakkende liv, hans vej ind under huden på et Grønland, de fleste danskere kun lige skraber overfladen på, hans heftige sexliv, hans mærkelige blanding af mægtig energi og dybt såret hjælpeløshed, hans deroute ja, det bliver man altså virkelig optaget af, og de 350 sider er hurtigt gået."
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten