Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 69,00 |
|
Ægteskabsnormerne i indvandrerkredse med de forskellige grader af tvang ligger langt fra dansk mentalitet.
Dramatiske beretninger om ulykkelige piger finder let vej til pressens spalter og bringer sindene i kog. Det er imidlertid ikke kun piger, der er 'ofre', når etniske forældre disponerer giftermål med familie i hjemlandet.
Kærlighed kan ikke arrangeres viser, at også for de unge mænd kan det være kompliceret at skulle leve op til det etablerede familiemønster.
Mohammad Rafiq, der selv har været arrangeret gift, fortæller her sin personlige historie, der fra en maskulin synsvinkel afspejler, hvordan det er at være fanget i et forældrestyret ægteskab. Hvor høj en pris, man kan komme til at betale, viser også andre beretninger om unge indvandrere, der er/har været fanget i 'forældrefælden'.
Desuden har Rafiq talt med unge i Pakistan og i Tyrkiet og dokumenterer, at de unge, der vokser op i byerne dér, har langt friere muligheder, når det gælder valg af ægtefælle.
Det er vigtigt, mener Rafiq, at man i indvandrermiljøet i Danmark indser, at udviklingen i hjemlandene for længst har passeret de normer, som er standarden i Danmark.
| Om bogen |