Kære Dumme Dagbog, problemet med det her sted er, at det er her, jeg kommer fra
Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 79,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Dette er Jamie Kellys fuldstændigt langt ude og sindssyge - men ærlige (og nogle gange ondskabsfulde) dagbog. Jamie lover, at alt, hvad der står i dagbogen er sandt - eller så sandt, som hun mener, det skal være. I denne bog er Jamie oppe imod Angeline, skolens smukkeste, populæreste og mest perfekte pige - som Jamie synes er en grim møgtøs! - og hendes troldeagtige lille fætter som skal komme på besøg. Vil Jamie overleve? Vil hun blive sindssyg? Vil hun sende sin mors væmmelige gryderet til de sultende børn i Langbortistan? Supersjov og crazy version af den ofte fortalte historie om det hårde liv som skolepige, betweenage-datter og hundeejer.
Kære den, der læser min dumme dagbog
Er du sikker på, at du har lov til at læse i en andens dagbog? Måske har jeg sagt til dig, at du godt må, så er det i orden. Men hvis du er Angeline, har jeg IKKE givet dig lov, så hold op.
Hvis det er mine forældre, så JA, jeg ved godt, at jeg ikke må kalde folk for idioter og fjolser og spader og tåber og spaghetti og alt det, men det her er en dagbog, og jeg har i virkeligheden slet ikke kaldt dem noget. Jeg har skrevet det. Og hvis I straffer mig for det, så ved jeg, at I har læst i min dagbog, hvilket jeg ikke giver jer tilladelse til.
Af alle min kræfter lover jeg hermed, at alt i denne dagbog er sandt, eller i hvert fald så sandt, som jeg synes, det behøver at være.
Underskrevet,
Jamie Kelly
PS: Hvis det er dig, Angeline, som læser det her, så HA HA! Jeg fik dig! For jeg har skrevet det hele med giftigt blæk på en særlig slags giftigt papir, og du må hellere løbe ud og ringe 112 med det samme!
PPS: Hvis det er dig, Hudson, som læser det her, så har jeg et middel mod giften, og det er let tilgængeligt for dig via et enkelt telefonopkald hjem til mig. Men nævn ikke det med giften for mine forældre, hvis de svarer. Jeg tror, de måske vil have det ret sært med, at jeg forgifter folk.
fra side 11-13
| Om bogen |
| Læs uddrag |