g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Jim Benton

Kære dumme dagbog, mine bukser er besat

Kære Dumme Dagbog 2

PRIS kr. 79,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Dette er Jamie Kellys fuldstændigt langt ude og sindssyge - men ærlige (og nogle gange ondskabsfulde) dagbog. Jamie lover, at alt, hvad der står i dagbogen er sandt - eller så sandt, som hun mener, det skal være. Jamies bukser er BESAT AF EN OND ÅND! De så ellers helt uskyldige ud - ja, faktisk superlækre - men alle ulykkerne begyndte, netop da bukserne kom ind i hendes liv. Det er dem, der er skyld i, at Margaret fra klassen pludselig er røget så højt op på popularitetsskalaen, at Jamie og Isabella er rykket faretruende tæt på bunden af skalaen. Margaret er endda rykket højere op end Angeline, alle tiders mest perfekte pige. Mon universet kan holde til denne omvæltning? Og hvad med bukserne? Vil Isabellas og Jamies ondskabsknusende karatespring oven på bukserne være nok til at uddrive den onde ånd? Supersjov og crazy version af den ofte fortalte historie om det hårde liv som skolepige, betweenage-datter og hundeejer.

Uddrag

Søndag den 1.

Kære dumme dagbog
I aften efter maden kom mor og jeg til at "diskutere" mode. Selvfølgelig har hun overhovedet ingen ide om, hvilke trends, der er på min skole. Jeg sagde til hende, at hun umuligt kan vide, hvor vigtige trends kan være, og hun sagde, at tøj var præcis lige så vigtigt, da hun gik i de mellemste klasser. Så sagde jeg, at jeg godt kunne forestille mig, hvordan hun sikkert altid gjorde sit bedste for at gøre indtryk på Fred og Wilma Barney og resten af slænget fra stenalderen, men at tiderne var skiftet.

Og det er bare noget at grunden til, at jeg sidder på mit værelse temmelig meget tidligere end planlagt. Her er ordvekslingen, der kom efter min joke om, at mor er lige så gammel som en stenaldermand:
"Hvordan tror du lige, det får mig til at føle mig?" spurgte mor.
"Dum?" gættede jeg.
Det viste sig, at mor havde forestillet sig et andet svar, og jeg har en lille smule tid til at regne ud, hvad det var, nu hvor jeg sidder her på mit værelse cirka fem timer tidligere end normalt. Jeg tror også, at det måske gjorde det værre, at far sad og prøvede ikke at komme til at grine.
Nogle gange er dagbøger meget lettere at tale med end mødre. Jeg kan ikke forestille mig, at mor ville give mig lov til at skrive hende i ansigtet, og jeg tror, at det ville ende i en større brydekamp, hvis jeg stak et bogmærke ind et sted.

Fra side 15-17