Din indkøbskurv
PrintJuttas år
|
PRIS kr. 299,00 |
|
Om bogen
"En førsteklasses underholdningsroman, der emmer af fortælleglæde. Skulle man sammenligne med noget, må det blive 'Matador'" - May Schack, Politiken
En kollektivroman, et psykologisk og socialrealistisk epos og en røverhistorie om Ærø i årene 1939-45.
Hovedhistorien udspiller sig i Flakhavn, øens købstad, i årene 1939-45, men med afstikkere til både Frankrig i 1600-tallet, til Amerika i slutningen af 1800-tallet og til Litauen under nazisternes magtovertagelse. Det vrimler med personer, høj og lav, mand og kvinde, ung og gammel, alle har de håb og drømme og de mest jordbundne forventninger til livet og dets hemmeligheder. Hver enkelts livshistorie oprulles og kommenteres undervejs af de andre, idet synsvinklen skifter og udvider sig og undertiden drejes, indtil puslespillet går op.
Hvert kapitel fremstår som en novelle i sig selv, og hele vejen igennem holder forfatteren tungen lige i munden, smiler lidt og afslører, hvad der gemmer sig i skuffer og skabe og under almindelighedens overflade i denne underholdende og sikkert sammenholdte kollektivhistorie.
Uddrag
Jutta
Flakhavn, 12. november 1939
Kære Albertine, kære søde tante,
Dit brev ligger her ved siden af mig på fars gamle chatol, og der er ikke gået en dag, uden jeg har tænkt på, hvordan du mon har det. Men det er først nu, efter vi er kommet i orden herovre, at jeg kan sætte mig roligt ned og skrive.
Måske ved du allerede fra Hedvig, hvordan det gik med flytningen fra Fredericia. Sådan en utrolig mængde ting! Alt det jordiske gods, man har skrabet sammen, næsten uden man ved det, og vi har kun boet der i fire år. Hvordan ville det så ikke være, hvis det var et helt liv. Da er det godt at have en som Hedvig ved sin side, som forstår at skelne.
Hvis det havde stået til mig, havde jeg nok givet halvdelen væk eller havde stillet det ud på fortovet, så hvem, der ville, kunne tage det, og det skulle ikke undre mig, om jeg havde ladet alt det forkerte havne i skidtstranden.
Samtidig har jeg det vist med at fortabe mig i ting, som slet ikke har nogen betydning. Kassen med julepynt fra vores første jul i Slagelse for eksempel. Jeg fandt den, da jeg var oppe på loftet for at hente øl til flyttemændene. Eller farmors håbløse, hæklede mellemværk, som vi alle sammen har i skuffer og skabe, mine glansbilledalbum og kladdehæfterne fra realen og dagbogen, som du gav mig til min 14-års fødselsdag. Der var en lille hængelås på, og nøglen plejede jeg at have i en kæde om halsen. Nu er nøglen for længst væk, men hængelåsen sad der stadig. Og min allerførste balkjole med en stofblomst på skulderen. Blomsten var blå, changerende alt efter, hvordan man valgte at se på den, men nede i bunden havde den en konstant dybblå farve, og på hvert blad var der en stivnet dugdråbe. Kjolen fejlede ingenting. Kun var der antydning af hvide svedskjolder under ærmerne. Der må have været fyret godt op i sin tid i Borgerforeningens store sal i Fåborg, men jeg husker nu mest, hvordan jeg blev varm over hele kroppen, dengang lancier´en begyndte, og Justus stilede direkte over mod mig og tog min hånd.
"Den kjole kan du vist ikke være i mere!" sagde Hedvig i forbifarten, da hun var på vej over for at redde kassen med glassene, som en af flyttemændene baksede med.
Den klirrede nu ikke den mindste smule, så fine havde hun pakket alting ind i avispapir, og uden på hver kasse havde hun skrevet med stor og tydelig skrift, hvad der var i, og hvor det skulle hen. Om det hørte til i bryggers, anretterværelse, spisestue, kontor, dagligstue eller gæsteværelse. Alt det vidste hun, der var, selv om hun aldrig havde set vores nye hjem.
"Men når man bliver postmester sådan et afsidesliggende sted, er der naturligvis et gæsteværelse!" sagde hun.
Vi bliver nok snart nødt til at invitere faster Hedvig.
Det var en af de første rigtige sommerdage, da vi sejlede herover. Ikke en vind rørte sig, sundet var blikstille, og vi kunne sidde på soldækket og drikke kaffe og spise smørkage. Justus var lige så forventningsfuld som jeg, skønt han allerede havde været der to gange, men det var, fordi han glædede sig til at vise mig det hele. Da vi havde drukket kaffen, og Justus havde pillet det sidste lille stykke glasur op fra tallerkenen, lænede han sig tilbage og foldede hænderne om nakken.
"Endelig er man færdig med alt det rakkeri med posttoget, det usle baglokale på stationen, hvor der altid lugtede af æggemad, og den langtrukne pinefulde hvinen fra assistent Feddersens Kongepen. Nu får man sit eget kontor!"
Justus har det med at omtale sig selv som "man", det ved jeg ikke, om du husker, Albertine, selv om jeg nok ikke skal lægge noget dybere i det. Så lettede han sig lidt på stolen trak tegnebogen op af baglommen og gik ind for at betale.
Fra side 9-10.
Om Jette Kjærboe
Hun debuterede i 1986 med romanen Gennembruddet. Hendes litterære produktion omfatter desuden romaner som Kvinden i vinduet og Madonna-Maleren (2001). Juttas År fra 2006 er en selvstændig fortsættelse af den store slægtsroman Albertines fortællinger (1992).
Anmeldelser
"Man er i godt selskab med Jette Kjærboe, der skriver med et overskud af ren fortælleglæde og en sans for de morsomme detaljer (...) Bliver De nysgerrig? Det håber jeg. Romanen der er kunsthistorikerens Jette Kjærboes syvende bog, skildrer en verden af i går. Dens lethed og charme, parret med en god portion viden om menneskers motiver, gør den til en førsteklasses underholdningsroman. Skulle man sammenligne den med noget, må det blive tv-serien 'Matador'"
- May Schack, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Jette Kjærboe |
| Anmeldelser |
1. udgave
Hæftet , 464 sider
ISBN: 9788702049466
Gyldendal 2006
Oversat af: null
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik
Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk
En herregårdshistorie
PRIS kr. 175,00
Arvetanten
PRIS kr. 299,00
Min ukendte far
PRIS kr. 199,00
Peterskirken
PRIS kr. 349,95
Signe
PRIS kr. 299,00