Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 175,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Gennem 23 år fra 1920 skriver julemanden hver december et brev med skitser til forfatterens fire børn. Han fortæller om sin ven og hjælper Nordpolsbjørn og om livet på Nordpolen
Julemandens Hus, Nordpolen
22. december 1920
Kære John
Jeg hørte dig spørge din far, hvordan jeg ser ud, og hvor jeg bor. Jeg har lavet en tegning af mig selv og mit hus til dig. Pas godt på billedet. Lige nu er jeg på vej mod Oxford med alt mit legetøj - noget er til dig. Forhåbentlig når jeg frem i tide; det sner kraftigt på Nordpolen i nat. Kærlig hilsen Julemanden.
Nordpolen
Juleaften 1923
Min kære John
Det er meget koldt i dag, og min hånd skælver kraftigt - jeg er også nittenhundrede og fireogtyve, nej! syvogtyve! år gammel juledag - langt ældre end din oldefar, så jeg kan slet ikke få pennen til at holde op med at ryste. Men jeg hører, du er blevet så dygtig til at læse, at det ikke skulle være noget problem for dig at tyde mit brev.
Jeg sender dig mange kærlige hilsner (og ligeledes mange til Michael) og nogle Lotts Klodser oveni (som kan blive til endnu flere til næste år, hvis du giver besked i god tid). Efter min mening er de både smukkere og stærkere end Picabrixklodserne. Så jeg håber, at du vil synes om dem.
Nu må jeg videre. Det er en vidunderlig nat, og jeg skal rejse mange hundrede mil, inden det bliver morgen - der er så meget at nå.
Et koldt kys fra
Julemanden
Kære Michael Hilary
Jeg har meget travlt i år; slet ikke stunder til brevskrivning. Mange kærlige hilsner. Håber, at maskinen kører ordentligt.
Pas godt på den. Et stort kys.
Kærlig hilsen
Julemanden
23. december 1924
Kære John
Ønsker dig glædelig jul. Har kun tid til et kort brev, min kane venter. Der er massevis af nye strømper at fylde i år. Håber, du bryder dig om stationen med tilbehør. Et stort kys.
Kærlig hilsen
Julemanden
Fra side 6-10
| Om bogen |
| Læs uddrag |