Senest viste titler

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(1 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

René Offersen

Imperator

Sagen uden om Brixtofte




PRIS kr. 59,00
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Den belyser nogle problemer i det danske retssystem, som alle 179 politikere i Folketinget burde tage op til alvorlig overvejelse." - Jens Holsøe, Politiken

Sagen om Peter Brixtofte og Farum er en historie om storhed og fald. Om dyre rødvine og prægtige visioner. Men det er også en historie om alle mod én. Brixtoftes forsvarsadvokat, René Offersen, fortæller historien om manden, der var borgmester, folketingsmedlem og minister, og som nu står tiltalt for groft mandatsvig med en strafferamme på 12 års fængsel.

Politisk, juridisk og mediemæssigt er sagen uden fortilfælde, og der er grund til at forvente, at systemet i bred forstand gør sit yderste for at sikre en proces, som alle bagefter kan være stolte af eller i det mindste være bekendt.

Imperator handler ikke om Brixtoftes skyld eller uskyld. Bogen handler om en sag, hvor mange grundlæggende retssikkerhedsprincipper har været prøvet, og hvor langtfra alle holdt. Nogle personer og institutioner var medvirkende til princippernes fald. Andre så blot den anden vej, imens det skete.

Uddrag

Denne bog handler ikke om, hvorvidt Peter Brixtofte er skyldig eller ej. Det spørgsmål afgøres af domstolene. Jeg har fuld tillid til, at Peter Brixtofte vil få retfærdige domme. Bogen handler om sagen uden om Brixtofte. Det er meget sjældent, der rejses en straffesag mod en politiker med tiltaler for forhold begået som led i den pågældendes politiske aktiviteter. Der findes få fortilfælde om især ministeransvar. Peter Brixtofte er alene tiltalt for gerninger, han skulle have begået som borgmester i Farum. Sagen er på alle måder usædvanlig og dermed juridisk og politisk interessant. Det forpligter i sig selv til at gøre sit bedste. Det forpligter bestemt også, at sagen i eftertiden vil få sit eget kapitel. Der er for mig ingen tvivl om, at politikere, jurister, journalister, debattører, og hvem der nu ellers beskæftiger sig med samfundsforhold, igen og igen vil vende tilbage til sagen fremover. Derfor er der grund til at forvente, at systemet i bred forstand i sådan en sag gør sit yderste for at sikre et forløb, som alle bagefter vil være stolte af og i al fald kan være bekendt. Med systemet tænker jeg ikke kun på det offentlige, men også på pressen og den vigtige opgave, som pressen har i forhold til det offentlige. Jeg synes ikke, systemet har grund til at være stolt af forløbet. Om systemet som det mindste kan være forløbet bekendt, vil jeg lade være op til læsernes afgørelse.

Den omfattende medieinteresse for sagen er en anden grund til, at jeg har skrevet bogen. Fra mit sted som forsvarer for Peter Brixtofte er der meget, der har taget sig anderledes ud end det indtryk, pressen har efterladt fra sin vinkel og med sin viden. Jeg vil gerne fortælle den historie, som jeg har oplevet sammen med de fem andre forsvarere. Hvis nogen af de andre forsvarere synes, at der er noget, der mangler at blive sagt eller er uenige i min udlægning, er Peter Brixtofte indforstået med, at de tager til genmæle.

Peter Brixtofte har været bekendt med projektet om at skrive en bog fra dets fødsel engang i september 2005 og har accepteret, at bogen udgives. Det betyder ikke, at Peter Brixtofte er enig i alt, hvad jeg skriver. Der er ting, han har oplevet anderledes, og som han ville beskrive på en anden måde. Og der er udeladt emner, han ville have taget med. Han ville nok i høj grad have skrevet om sagens strafferetlige substans, herunder skyldbedømmelsen. Sagens strafferetlige substans og skyldbedømmelsen vil jeg ikke behandle her, men procedere for domstolene og kun der.

Fra side 5-6

Anmeldelser

"René Offersens bog er selvfølgelig et partsindlæg og må læses som sådan. Men den belyser nogle problemer i det danske retssystem, som alle 179 politikere i Folketinget burde tage op til alvorlig overvejelse."
- Jens Holsøe, Politiken

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  211 sider
ISBN: 9788702046748
Gyldendal 2006
Oversat af: null
 
 
 
 
Bøger af René Offersen
 
René Offersen

Udbudsprocessen

Læs mere

PRIS kr. 370,00
Imperator - epub
e-bog  DOWNLOAD
epub
René Offersen

Imperator - epub

Læs mere

PRIS kr. 139,00
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os