g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Cormac McCarthy

Ikke et land for gamle mænd

PRIS kr. 69,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Ikke et land for gamle mænd er ubarmhjertig og nådesløs."- Kim Skotte, Politiken

"Mistrøstig mesterkrimi om ondskab og menneskegrænser (...) en undergangswestern af forfærdeligt format, fortalt så sikkert og skært som en klagende Ry Cooder-guitar."- Joakim Jakobsen, Weekendavisen

"Cormac McCarthy har udskiftet hestene med heroin i sin nye barske roman, der henrykker (...) en medrivende, tankevækkende og glimtvis sorthumoristisk roman. (...) Et af de mest kultdyrkede og potente amerikanske forfatterskaber ..."- Tonny Vorm, Information

I Texas tæt ved grænsen til Mexico opdager Llewelyn Moss nogle firhjulstrækkere holde midt ude i det øde landskab. Da han nærmer sig, finder han en stribe døde mænd på jorden, en stor ladning heroin - og en kuffert med 2 millioner dollars i kontanter. Han er udmærket klar over, at hvis han tager den kuffert, så er hans liv forandret en gang for alle.

Uddrag

Jeg sendte en ung mand i gaskammeret i Huntsville. Èn og kun én. Det var mig der anholdt drengen, mig der vidnede imod ham. Jeg var oppe og besøge ham et par gange. Tre gange. Den sidste gang var den dag da han skulle henrettes. Jeg havde ikke behøvet at gøre det men jeg gjorde det. Jeg havde bestemt ikke lyst til at gøre det. Han havde myrdet en fjortenårig pige og jeg skal gerne indrømme at jeg ikke havde spor lyst til at besøge ham eller til at overvære hans henrettelse men jeg gjorde det. Aviserne beskrev det som et drab begået i affekt men han sagde til mig at det ikke havde noget at gøre med "affekt". Pigen var hans kæreste selv om hun ikke var ældre end hun var. Han var nitten. Og han sagde til mig at han havde tænkt på at dræbe nogen så langt tilbage han kunne huske. Han sagde at han ville gøre det igen hvis de slap ham fri. Han sagde at han godt vidste han ville komme i helvede. Det sagde han selv til mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal udlede af det. Det ved jeg virkelig ikke. Jeg havde aldring forestillet mig at jeg ville møde et menneske som ham og det fik mig til at tænke på om han måske repræsenterede en ny slags mennesker. Jeg så på da de spændte ham fast til stolen og lukkede døren. Han blev muligvis lidt bleg om næbbet men det var også alt. Jeg tror oprigtigt at han vidste at han ville befinde sig i helvede i løbet af højst et kvarter. Det tror jeg virkelig. Og jeg har tænkt meget over det. Han var ikke svær at tale med. Han kaldte mig Sherif. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham. Hvad siger man til et menneske der selv indrømmer ikke at have nogen sjæl? Hvorfor overhovedet sige noget? Det har jeg tænkt en hel del over. Han skulle imidlertid vise sig at være det rene ingenting i sammenligning med dem der fulgte efter.
Det siges at øjnene er sjælens spejl. Jeg ved ikke hvad hans øjne spejlede og jeg vil tro at jeg helst vil være fri for at vide det. Men der er opstået et andet syn på verden og der er kommet andre øjne at betragte den med, og det er den vej det går. Det har bragt mig til et punkt i min tilværelse som jeg aldrig havde forestillet mig at jeg ville komme til. Et sted derude findes ødelæggelsens sande og levende profet og jeg nærer intet ønske om at tage et opgør med ham. Jeg ved at han er virkelig. Jeg har set hans gerninger. Jeg har kikket ind i de øjne én gang. Jeg har ikke tænkt mig at gøre det en gang til. Jeg har ikke tænkt mig at spille stor i slaget og ranke ryggen og gå ud for at konfrontere ham. Det skyldes ikke kun at jeg er blevet gammel. Jeg ville ønske at det var grunden. Jeg tør ikke engang påstå at det skyldes at vi alle har grænser for hvad vi er villige til at gøre. For jeg har altid vidst at man måtte være parat til at dø når man påtog sig et arbejde som mit. Det har altid været tilfældet. Ikke for at få det til at lyde glorværdigt eller noget men det ved man. Hvis ikke, så ved de det. De kan se det på brøkdelen af et sekund. Men jeg tror det handler om hvad man er parat til at blive. Jeg tror at en mand må være parat til også at sætte sin sjæl på spil. Og det er det jeg ikke er parat til at gøre. Nu tror jeg at jeg vist aldrig har været parat til at gøre det.

Fra side 5-6.

Anmeldelser

"Ikke et land for gamle mænd er ubarmhjertig og nådesløs."
- Kim Skotte, Politiken

"Mistrøstig mesterkrimi om ondskab og menneskegrænser (...) en undergangswestern af forfærdeligt format, fortalt så sikkert og skært som en klagende Ry Cooder-guitar."
- Joakim Jakobsen, Weekendavisen

"Cormac McCarthy har udskiftet hestene med heroin i sin nye barske roman, der henrykker (...) en medrivende, tankevækkende og glimtvis sorthumoristisk roman. (...) Et af de mest kultdyrkede og potente amerikanske forfatterskaber ..."
- Tonny Vorm, Information

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

2. udgave
Hæftet , 256 sider
ISBN: 9788702067910
Gyldendal 2008
Omslag: Sven Reiner Johansen
Oversat af: Jan Hansen

Andre bøger af Cormac McCarthy