Senest viste titler

Finn Warburg I fulde åndedrag

Jan Fog i samarbejde med Karin Heurlin I første række

Lise Lotte Frederiksen redaktør I en nøddeskal

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(1 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Christoph Hein

I hans tidlige barndom en have






PRIS kr. 69,00
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Det dilemma, han fremstiller, kunne ikke være mere aktuelt (...) Oversættelsen er så præcis og omhyggelig, som Heins omhu og præcision fortjener." - Thomas Bredsdorff, Politiken

" * * * * * Christoph Hein skriver smukt demokratisk. Usentimentalt. Med plads til læseren og respekt for det fordomsfri. Jeg kan ikke mindes at have læst en så loyal og gribende skildring af et ældre ægtepar, som for at sige det mildt har deres at kæmpe med (...) stor politisk kunst, som enhver demokrat må blive inderligt anfægtet af." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten

Et moderne dilemma

Den unge mand, der levede en lykkelig barndom, er død. Skudt af politiet under en antiterroraktion. Hans far kan ikke komme over sønnens død og plages af tvivl: Var det justitsmord? Har den retsstat, som han altid har troet på og forsvaret, måske handlet kynisk og uretfærdigt? Han har intet andet valg end at udfordre staten.

Uddrag

For fem år siden havde deres søn mistet livet under en skudveksling med betjente fra grænseværnet. De hørte om hans død i nyhederne, da de sad ved aftensmaden. I den første melding forlød det, at han var hårdt såret, en betjent skulle være blevet dræbt under skyderiet.
Efter at deres søn Oliver var forsvundet, efter at han var gået under jorden, havde de på intet tidspunkt talt sammen om det, de begge frygtede, nemlig at de end dag skulle få at høre, at deres søn, der i flere år havde været eftersøgt som terrorist, var blevet skudt under en aktion. Hver gang speakeren i radioen eller damen i fjernsynet med udeltagende, alvorstung stemme talte om et nyt terrorangreb, havde de siddet åndeløse og lyttet, og selv sent om natten havde de lukket op for at høre seneste nyt. Efter den slags nyheder havde Richard Zurek næste morgen købt flere forskellige aviser i supermarkedets aviskiosk, han have købt dem der, fordi pigerne i den afdeling af supermarkedet ikke kendte ham, og fulde af ængstelse bladede de hastigt de mange sider igennem hjemme, hele tiden forberedt på at se deres søns billede, læse hans navn, få at vide, at han var blevet arresteret.
Den aften havde de hørt nyheder hver halve time og prøvet at komme i telefonisk kontakt med de relevante instanser for at få mere præcise oplysninger, men ingen kunne fortælle dem mere, end de allerede vidste fra radioen, og ingen var i stand til eller villig til at meddele dem, hvilket hospital deres sårede søn var blevet bragt til.
De sad sammen hele natten, gang på gang stirrede deres søn på dem fra fjernsynsskærmen. Pressen havde åbenbart kun to fotografier af Oliver, for det var hele tiden de samme to politifotos, der blev vist, mens speakeren meddelte, at en af terroristerne var blevet såret eller endda hårdt såret og nu befandt sig i politiets varetægt sammen med to medskyldige. Og hele tiden blev der talt om en politibetjent, der skulle være blevet skudt, men man fik ikke at vide, hvad han hed, og der blev heller ikke vist noget billede af ham. De havde håbet, at deres søn ikke var hårdt såret, og at han hurtigt ville kunne udskrives fra hospitalet, selv om de også godt var klar over, at han ikke ville blive udskrevet til friheden. Den aften havde Richard Zurek sagt til sin kone, at skæbnen muligvis havde været nådig og måske endda havde ment ham det godt, for han ville bestemt blive idømt en straf på flere års fængsel, men derefter, som et menneske med en større grad af modenhed, måske få bedre hold på sit liv. Når han kom hjem efter udstået straf, ville han sikket være en nedbrudt mand og måske forbitret og fortvivlet, men så forhåbentlig parat til at affinde sig med et liv, der i dag forekom ham uantageligt og foragteligt. Så foragteligt, at han havde indladt sig med folk, der ret beset var forbrydere, uanset hvad de selv anså sig for. Hans kone havde bare grædt.

Fra side 30-31

Om Christoph Hein

Foto: Sven Paustian
Christoph Hein, f. 1944, tysk forfatter. Han er især kendt for romanen Den fremmede ven (1982, da. 1985), der vha. brechtske Verfremdungseffekter kritiserer det moderne velstandsliv. Han hørte s.m. Christa Wolf til den gruppe DDR-forfattere, der skelnede mellem DDR som stat og som mulig utopi, og som efter genforeningen kritiserede det nye Tysklands magtapparat.

Læs mere om Christoph Hein

Anmeldelser

"Synsvinklen er genial (...) Christoph Hein stiller sig (...) ved siden af den afdøde unge mands far(...) Hein aflokker sit stof alle den moralske realismes mange muligheder. Ikke et dilemma slipper hr. Zurek for, ikke et eneste smuthul står ham åbent (...) Det dilemma, han fremstiller, kunne ikke være mere aktuelt (...) Oversættelsen er så præcis og omhyggelig, som Heins omhu og præcision fortjener."
- Thomas Bredsdorff, Politiken

" * * * * * Christoph Hein skriver smukt demokratisk. Usentimentalt. Med plads til læseren og respekt for det fordomsfri. Jeg kan ikke mindes at have læst en så loyal og gribende skildring af et ældre ægtepar, som for at sige det mildt har deres at kæmpe med (...) stor politisk kunst, som enhver demokrat må blive inderligt anfægtet af."
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten

 
Om bogen
Læs uddrag
Læs om Christoph Hein
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  197 sider
ISBN: 9788702044164
Gyldendal 2006
Oversat af: Hanne Lund
 
 
 
 
Bøger af Christoph Hein
 
Christoph Hein

Erobring

Læs mere

PRIS kr. 99,00
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os