Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 295,00 |
|
En indføring i, hvordan man læser, hvorfor man skal tage sig tid til det, og hvad bøger kan berige tilværelsen med. Oversat fra amerikansk efter How to Read ? and Why af Christian Bundegaard
Der er god grund til at læse, men der findes ikke én vej til at blive en god læser. Vi har adgang til uendelige mængder af information, men hvor finder man visdommen? Hvis man er heldig, har man en god lærer, der kan hjælpe én, men til syvende og sidst må man klare sig selv. At være en god læser er en af de største glæder, man kan være ene om. Der er ikke noget, man får det bedre af; det er i det mindste min erfaring. Læsning henviser én til Det Andet, enten hos én selv, hos en af ens venner eller hos én, der kunne blive ens ven. Skønlitteratur er andethed og dulmer dermed ensomheden. Vi læser ikke blot, fordi vi ikke kan nå at lære ret mange mennesker at kende, men også fordi venskaber er så sårbare, så let svinder ind eller går tabt, med tiden, med afstanden, på grund af uoverensstemmelser eller alle de sorger, familie- og kærlighedslivet byder på.
Denne bog handler om, hvordan man bliver en god læser, og hvorfor det er vigtigt. Den inddrager et væld af eksempler: digte, noveller, romaner og skuespil. Udvalget skal ikke betragtes som en rettesnor for, hvad man bør læse, men snarere som en illustration af, hvorfor man bør læse. En god læser bliver man ved at læse. I sidste ende, når ens selv har fået form, er man sin egen metode. Litteraturvidenskaben, som jeg kender den, burde være eksperimentel og pragmatisk snarere end teoretisk. De litterater, som jeg regner for mine læremestre - og det er især Doktor Samuel Johnson og William Hazlitt - vil med deres kunst gøre det implicitte i en bog eksplicit. I det følgende vil det vigtigste være at opdage og indse, hvad der kan og bør gøres eksplicit, hvad enten det drejer sig om et digt af A.E. Housman, et skuespil af Oscar Wilde, en novelle af Jorge Luis Borges eller en roman af Marcel Proust. For mig fører spørgsmålet om, hvordan noget skal læses, nemlig altid tilbage til hensigten med at læse det. Hvordan noget skal læses, hænger således nøje sammen med, hvorfor det bliver læst. Viginia Woolf siger i det afsluttende korte essay i Second Common Reader, "How Should One Read a Book": "Det eneste gode råd, man kan give angående læsning, er, at man ikke bør lytte til gode råd." Derpå tilføjer hun imidlertid adskillige forbehold, hvad angår denne læserens frihed, og ender ved det store spørgsmål: "Hvor skal man begynde?" Hvis man skal have mest muligt ud af sin læsning, "gælder det om ikke at spilde kræfterne". Indtil vi bliver os selv fuldt og helt, vil det således sikkert være udmærket med et par råd angående læsning. Ja, måske er det endda ret vigtigt.
Virgina Woolf havde selv søgt råd hos Walter Pater (hvis søster hun havde haft som vejleder), hos Doktor Johnson, Thomas De Quincey og William Hazlitt, om hvem hun bemærkede, at "han er en af disse sjældne mænd, der har tænkt så meget, at de ikke behøver at læse". Virginia Woolf tænkte uophørligt, men hun holdt aldrig op med at læse. Hun havde selv en hel del gode råd at give andre læsere, og jeg har med glæde taget imod dem og brugt dem i denne bog. Hun minder os om, at "der til stadighed er en dæmon inde i os, der hvisker: "Jeg elsker, jeg hader", og vi kan ikke få den til at tie". Jeg kan ikke få min dæmon til at tie, men i denne bog vil jeg kun lytte til den, når den hvisker: "Jeg elsker", for jeg er ikke ude på at polemisere, jeg vil bare lære læseren at læse.
Fra bogens forord
| Om bogen |
| Læs uddrag |