g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Åsne Seierstad

Hundrede og én dag

Beretning fra Bagdad

PRIS kr. 199,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Fra januar til april 2003 - i hundrede og én dag - arbejdede Åsne Seierstad som reporter i Bagdad for skandinaviske, tyske og hollandske medier. I sine avisartikler og tv-reportager berettede hun om begivenhederne i Irak før, under og efter de amerikanske og britiske styrkers angreb. Denne bog beskriver arbejdsvilkårene i en krigszone og giver et indblik i de udfordringer, hun mødte undervejs. Nogle af de oprindelige artikler, som hun skrev hjem fra krigen, gengives i bogen, men de indsættes her i en ny sammenhæng.

Uddrag

Først var lyset. Det trængte gennem øjenlågene, kælede sig forbi søvnen, smøg sig ind i drømmen. Det var ikke som det plejede, ikke hvidt og køligt, men gyldent.

Missende øjne skimter et vindue med lange tylgardiner, to mønstrede lænestole, et vaklevornt bord, spejl og skab. En spraglet skitse på væggen. Et marked hvor skygger af kvinder i lange, sorte sjaler glider gennem mørke gyder.
- Jeg er i Bagdad!

Sådan er morgenlyset altså her. Smygende.

Næste åbenbaring venter på den anden side af de lette gardiner: Tigris.

Udsigten er hentet fra Bibelen. Som om jeg har været her før, i klasseværelset da jeg fik læst bibelhistorier op som lille. Den bugtende flod, sivene langs bredden, små øer af vajende grønt ude midt i strømmen, palmerne som rager stolte op og spejler sig i vandoverfladen.

Nedefra lyder en skala af bilhorn, fra dumpe brøl til skarpe, lyse hvin. En kø af biler snegler sig forbi under altanen. Gaden følger Tigris' bred.

Jeg var kommet i ly af natten. Tolv timer tog det at krydse ørkenen fra den jordanske til den irakiske hovedstad. Mørket havde sænket sig længe før vi ankom til Bagdad. Nogle spredte gadelygter udsendte et blegt lys. I udkanten af byen måtte vi skifte bil, den jordanske jeep havde ingen tilladelse til at køre ind i selve bykernen. Vi krydsede floden uden at bemærke det.
Eufrat og Tigris - udgangspunktet for alt. Selve syndfloden stammer herfra, fra landet mellem de to floder - Mesopotamien. Tigris var en lunefuld flod. Arkæologer har udgravet det som engang var byer på flodsletten, under lag af ler. Katastroferne førte til beretningen om Guds straf - oversvømmelsen som skulle dække hele verden.

De hængende haver blomstrede af vandet fra Tigris' bred. Her et sted lå Edens have. Ikke langt borte blev Babelstårnet rejst. Herfra blev Abraham og Sara fordrevet.

Ved nærmere eftersyn er buskadset langs Tigris ikke så paradisisk. Med sine brungrønne totter er flodbredden karrig og udtørret. Det eneste grønne er palmebladene som vajer dovent på toppen af brune stammer. Selve byen går også over i brunt, konturerne af husene udviskes og forsvinder i disen som hænger tungt på himlen. Skellet mellem Bagdad og ørkenen forsvinder i horisonten. Som i mange andre verdensbyer begynder også Bagdads historie med en flod.

- Dette er stedet hvor jeg skal bygge. Hertil kan alt sendes på Tigris, på Eufrat og via et net af kanaler. Kun et sted som dette kan holde liv i min hær og en stor befolkning, skal kejser al-Mansur have sagt midt i 700-tallet. Det var sommer og han var på rejse i sit rige. Ved landsbyen Qasr al-Salam slog han lejr, bad aftenbønnen og faldt i søvn. Da han vågnede var han ifølge legenden blevet velsignet med den "sødeste og blideste" søvn i verden. Han blev hvor han var og kunne lide alt hvad han så. Kejseren tegnede selv skitsen og bevilgede penge til at byen hurtigt skulle rejses. Den første sten lagde han egenhændigt og sagde: Byg, og Gud være med jer!

Bagdad blev anlagt på en strategisk handelsvej mellem Iran i øst, kornrige områder i nord, Syrien og Egypten i vest. I henhold til traditionen blev byen anlagt for at skabe afstand mellem de styrende og de styrede. Den skulle udtrykke kejserens ophøjede glans og pragt og holde afstand til folket. Langs Tigris' vestlige bred blev paladserne rejst, med markederne og boligkvartererne på den anden side.