Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(1 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Louis Jensen

Hundrede helt & aldeles firkantede historier






PRIS kr. 249,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Louis Jensens historier kan varmt anbefales til både børn og voksne. De er et helt originalt bidrag til dansk børnelitteratur og har efter min mening allerede klassikerstatus." - Karin Esmann Knudsen, Berlingske Tidende

"Det er illustrationskunst i verdensklasse (...) Lilian Brøgger overskrider mange grænser, og hendes billeder er lige så uendelige som ordene. En lykkelig hånd har ført disse to fantasifulde sjæle sammen, selv om de kommer fra hvert sit poetiske ringhjørne. Nu er de sammen om at sætte eventyret endeligt fri." - Steffen Larsen, Politiken

"Hundrede helt og aldeles firkantede historier er sjette bind i Louis Jensens ubændigt mirakuløse 100 historie-serie (...) Uskyldige og kokette og barokke og grumme, så koncentreret og i al hast åbne historier." - Lars Bukdahl, Weekendavisen

Der var engang kun ét stort bogstav. Det fyldte alting og var alle steder. Så gik der hul på bogstavet, og nu faldt alting ud: stjerner, planeter og måner. Og en himmel faldt ud, og mus og fisk og blomster og træer og mennesker faldt ud hulter til bulter, og hundrede historier faldt ud og lige ind i bogen her.

Uddrag

En fem hundrede og første
gang havde min kæreste en
alt for lang næse. Når jeg
cyklede ud til hende i sko-
ven, kunne jeg aldrig få et
rigtigt kys. Næsen var altid i
vejen. Så tog jeg min økse
med. Så lagde jeg øksen på
bagagebæreren. Grøn var
skoven. Højt sang fuglene.

En fem hundrede og anden gang
faldt en forfatter i søvn oven på sin
blyant, og nu drømte han mange
vidunderlige historier. Så snart den
ene var færdig, vinkede den en ny
frem. Forfatteren tænkte, at han
umuligt kunne huske alle historier-
ne, men da han om morgenen så
sig selv i spejlet, opdagede han, at
blyanten havde skrevet alle histori-
erne op på hans skind: næseskin-
det, albueskindet, maveskindet,
rygskindet og i ørets krinkelkroge.

En fem hundrede og tredje
gang var der en hund og en
poetisk ost, og så var osten
oven i købet rund. En nat tog
den tilløb og sprang op på
himlen, for det var det aller-
mest poetiske: at hænge på
himlen i den mørke nat som en
måne. Men faldt den ikke ned
igen? Nej! Hvorfor ikke? Den
stærke stank holdt den svæven-
de, men hvor blev hunden af?

Fra side 6-8

Anmeldelser

"Louis Jensens historier kan varmt anbefales til både børn og voksne. De er et helt originalt bidrag til dansk børnelitteratur og har efter min mening allerede klassikerstatus. Man kan som læser gå ind hvor som helst, både i de firkantede historier og i illustrationerne, og man tilbydes en æstetisk oplevelse, hvor man også selv kan være medskabende. Et fantasifuldt kaos udfolder sig inden for den særdeles lækre indpakning og det stramme koncept, en firkant på hver side og et opslag med illustrationer for hver tiende historie. Forventninger brydes, kendte forestillinger vendes på hovedet, og et enkelt billede kan åbne for de største spørgsmål. Det er frydefuldt."
- Karin Esmann Knudsen, Berlingske Tidende

"Det er illustrationskunst i verdensklasse (...) Lilian Brøgger overskrider mange grænser, og hendes billeder er lige så uendelige som ordene. En lykkelig hånd har ført disse to fantasifulde sjæle sammen, selv om de kommer fra hvert sit poetiske ringhjørne. Nu er de sammen om at sætte eventyret endeligt fri."
- Steffen Larsen, Politiken

"Hundrede helt og aldeles firkantede historier er sjette bind i Louis Jensens ubændigt mirakuløse 100 historie-serie (...) Uskyldige og kokette og barokke og grumme, så koncentreret og i al hast åbne historier."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Indbundet ,  128 sider
ISBN: 9788702045994
Gyldendal 2007
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os