g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Pablo Henrik Llambías

Hun har en altan

Noveller

PRIS kr. 78,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Vil man have et signalement af 90ernes på én gang sårbare og selvbevidste mand, vil novellesamlingen 'Hun har en altan' være et godt sted at starte." - Marie Tetzlaff, Politiken

"Skrive kan han i hvert fald, og det så klaphatten flaprer i suset og mavemusklerne tér sig uroligt. Hans sørgmodigt ironiske stil vibrerer af indre nerve, og han udnytter klogt en åbenbart veludviklet sans for aflytning af replikker." - Erik Skyum-Nielsen, Information

Paperbackudgave af Pablo Henrik Llambías' debut fra 1996.
En samling originale, underfundige og poetiske noveller med en gennemgående hovedperson; en tænksom ung mand, som man følger i stort og småt. Fra hans forelskelse i kvinden med altanen, på rejser rundt i verden - f.eks. til Frankrig, Grækenland, USA og Australien, hvor han bl.a. møder Olivia Newton-John, der lever alternativt på den australske bush - til den undren og glæde ved livet, som opstår, da kæresten bliver gravid.

Om Pablo Henrik Llambías

Pablo Henrik Llambías er født 1964 og en af sin generations største kunstneriske begavelser. Han har studeret på Det Jyske Musikkonservatorium, på Københavns Universitet og på Kunstakademiet, og han har ikke alene skrevet bøger, men også arbejdet med musik og video m.m. Hans første bog var Hun har en altan, 1996. Senere har han bl.a. skrevet Rådhus, Den dag vi blev frie, A.P.O.L.L.O.N., Trojaner, Et ukendt barn og ... rasende ....

Læs mere om Pablo Henrik Llambías

Anmeldelser

"Vil man have et signalement af 90ernes på én gang sårbare og selvbevidste mand, vil novellesamlingen 'Hun har en altan' være et godt sted at starte. Novellerne har en gennemgående jeg-fortæller, og allerede fra side 58 bryder han for femte gang hulkende sammen og må trøstes af sin kæreste, som altså har en altan, men nok så vigtigt også gammeldags kvindelig stille styrke.
Det kunne være klamt, det med den grædende mand, men virker tværtimod som en ærlig modvægt til det unge (over)mod, denne selvsikre novellesamling ellers strutter af. Modet rækker altså også til at blotte sig."
- Marie Tetzlaff, Politiken

"Llambías har hver gang som regel to historier, han vil fortælle: én der er sjov og som præcist udleverer vor forvirrede tid, og så én der er mere trist, fordi den viser iagttagerens, fortællerens, egen angst for livet.
Vigtigt er det imidlertid at understrege, at denne indre spænding forandrer sig op gennem bogen. Nok har værket som samlet udsagn, at mennesket, især vel sagtens de yngre af idag, i al for høj grad tager deres eksistens for givet og glemmer al taknemmelighed for det under, som livet mest af alt er. Men under bogens tidskritik går også en boblende understrøm, af kærlighed og forventing. Filmene leverer fantasien, guidebøgerne iscenesætter rejsen, journalisterne skriver historierne, vor hjernes indre marked har forlængst produceret og irrealiseret alt. Men det barn, fortælleren venter med sin kæreste, hende der har titlens altan, det har de på en eller anden måde slumpet sig til at lave selv. (...) Skrive kan han i hvert fald, og det så klaphatten flaprer i suset og mavemusklerne tér sig uroligt. Hans sørgmodigt ironiske stil vibrerer af indre nerve, og han udnytter klogt en åbenbart veludviklet sans for aflytning af replikker."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

"Det gør ikke noget at verden (og kunsten) ikke hænger sammen, for den hænger også altid sammen, og det gør ikke noget, at verden (og kunsten) ikke hænger sammen, for den hænger altid også sammen. Derfor er det heller ikke bevidstløst at Pablo Henrik Llambías kalder disse fragmenter af fragmenter af et omtumlet års tid i en ung mands liv for noveller, det er meget bevidst, meget meget bevidst, det er nærmest beslutsomt: Sådan er novellen nu, og sådan er vores liv nu, og det er forbandet, og det er helt fint."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen