Senest viste titler

Ed Victor Ltd. Nigella Ekspres

Johannes V. Jensen Kongens fald - zip

Thomas Thurah Anker Jørgensen

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Lotte Garbers

Hun har det hele






PRIS kr. 99,00
 

Om bogen

Camilla er i begyndelsen af trediverne. Hun er barn af frigørelsen og velstanden, og nu har hun selv lige stiftet familie. Men med god mand, god uddannelse, godt job og et hus det rigtige sted gør det alligevel ondt de helt basale steder: i kærligheden, i parforholdet, i seksualiteten.
Hun plages af følelsen af ikke at slå til og angsten for at binde sig for livet. Og hun drømmer om det farlige, om at turde give los ...

Lotte Garbers' hjemmeside

Uddrag

1998

- Velkommen! I kommer nok i god tid.
Camilla fornemmede, at Kristian krammede moren. Faren bemærkede, at svigersønnen bar slips, og hun forsøgte at tage Marcus fra brystet uden at spilde mælk på sin nye lyseblå kjole. Moren spurgte Kristian, om hun ikke nok måtte titte bare en enkelt gang ind til hende, og om dåbskjolen var i orden.
Kristian svarede hende ikke, i stedet sagde han hej til Dorte, hendes bedste veninde, der dunkede ham i ryggen, mens hun besværede sig over sin for stramme nederdel.
Så stod moren der og forstyrrede hendes forsøg på at få Marcus til at tage lidt af det andet bryst også, så han kunne holde sig til efter dåben.
- Ih, hvor er han kær. Og du har stadig masser af mælk?
- Mor! Lad mig lige være.
- Du ser dejlig ud.

- Jeg mangler fire kilo.

Hendes mor stak hovedet helt hen til Marcus. Hendes hår lugtede af hårlak. Det betød noget særligt, når moren tog den høje, tynde gulddåse frem og sprayede løs mindst 25 cm fra håret. Så skulle hun være finere, end hun brød sig om, sagde hun. Men hun var altid grundig, når hun gjorde sig i stand.
Hun havde fået mange rynker og grå hår. Farvede hun det mon? En gang ville enten hendes storesøster Malene eller hun selv have fortalt moren, at den græsgrønne silkedragt, hun havde på, var yt. Men det gjorde de ikke mere, og hun var efterhånden blevet 63, og faktisk klædte den hende. Hvor meget af dagen ville Camilla mon ødelægge, hvis hun kommenterede de grå hår? Tanken var fristende, bare lige for at markere, at det der med vægten, det var følsomt.
kirkeklokkerne begyndte at slå. Hun tænkte på dem, der endnu ikke var kommet. Moren kiggede ud ad glughullet.

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
2. udgave
Hæftet ,  208 sider
ISBN: 9788702010992
Gyldendal 2002
Omslag: Liselotte Holmbäck
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os