Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 279,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Hjemsted er historien om at rejse til Ribe, og alle tror man skal til Rio. Når man går over en bro og pludselig hører om en mand, der boede i en høstak.
Gerd Laugesen tager til Hjemsted for at finde hjem ? og finder Hjemstedgaard, hvor der sidder to små hunde i vinduet og venter på, at deres ejer skal vende tilbage fra havet. Hun går på opdagelse i en egn, et land, som er Danmark, men som er meget anderledes i forhold til det hun kender.
Hjemsted handler om de mennesker, forfatteren møder på sin vej ? og om alt det, de fortæller - og den ene historie fører videre til den næste. Ud i det ukendte, på tværs af grænser, mens fortid og nutid knyttes sammen.
Gerd Laugesen (f. 1979) er cand. mag. i Kultur ? og Sprogmødestudier og Journalistik fra RUC. Hun har bl.a. skrevet for Jyllands-Posten, Information, Kristeligt Dagblad, Holbæk Amts Venstreblad. Hun har i 2011 udgivet en digtsamling med titlen Har du set min kjole, men debuterede med reportagebogen Møder i 2009.
Om den skrev pressen bl.a.:
"De små fortællinger og samtaler er præget af en underfundig sprogbrug, tværgående beskæringer, et humoristisk overskud og pointerede afslutninger. Møder er mikrojournalistisk på digter-præmisser, og en mere virkelig form på virkeligheden finder man næppe." - Jyllands-Posten
"Via sin poetiske gonzostil og i underfundige dialoger formår Gerd Laugesen at tegne en serie fine skæbneportrætter af de mennesker, hun møder." - Ekstra Bladet
"Omsorgsfuldt lukker hun sine personer ud af de båse, som andre ønsker at parkere dem i. I en tid hvor både gruppeidentiteterne og fordomsfuldheden trives, er hendes debutbog velgørende læsning." - Politiken
| Om bogen |