Senest viste titler

Christina Nordstrøm og Kirsten Nordstrøm Hansen Hestepigen Maja

C. S. Lewis Hesten og drengen - Narnia bd 3

Rupert Isaacson Hestedrengen

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(1 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Charlotte A. E. Glahn

Hestetips






PRIS kr. 149,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

En lille handy brugsbog for ryttere og hestejere, lige til at putte i staldkassen. Bogen giver fiduser til og gode råd om det at have med heste at gøre - lige fra hvad staldapoteket bør indholde over ridehusregler og hovpleje, til hvordan man får sine ridestøvler til at skinne. "Tips" og "værd at vide" inden for stald, fold, pasning, daglig omgang med hesten, sundhed og udstyr. Illustreret.

Uddrag

Ridehusregler
Mange ridesteder har deres egne veldefinerede ordensregler for ridning i ridehus, og det siger sig selv, at man skal overholde disse, hvis man vil holde sig på god fod med stedets øvrige ryttere. Reglerne gælder for alle, både nybegyndere og erfarne, og den knap så erfarne skal absolut ikke føle sig forpligtet til at ride rundt i en lille cirkelvolte inde på midten, bare fordi en anden er ved at træne noget, der ligner Grand Prix. Man må tage hensyn til hinanden!

Har ens ridested ikke defineret egne regler, er følgende regler ret universelle:

  • Bank altid på, inden du åbner døren ind til ridehuset, og afvent andre rytters klarmelding, inden du trækker hesten ind.
  • Når to ryttere mødes på hovslaget, holder man til højre, så man undgår kollision.
  • Rider du bag en langsom hest er det bedre at lave en volte end at ride udenom.
  • Den hurtigste gangart har fortrinsret på hovslaget.
  • Skridt gerne inden for hovslaget, og øv altid parader inden for hovslaget eller i midten af ridehuset. (NB. Visse steder er det dog omvendt - man skridter på hovslaget og rider andre gangarter og øvelser inden for).
  • Skridt gerne af ude i terrænet, hvis det er muligt.
Færdselsregler
Færdselsloven definerer en hest med rytter som "et køretøj". Dvs. at man skal ride i højre side og følge de almindelige færdselsregler. Man må ride på alle offentlige veje undtagen motor- og motortrafikveje og må til gengælde ikke ride på cykelstier, gangstier eller fortove. Efter mørkets frembrud skal man bære lygte og reflekser.

Ridning i naturen
Kend dit lokalområde - hvor må man ride, og hvor må man ikke? Det kommer alle ryttere til gavn, hvis man forsøger at opføre sig så hensynsfuldt som muligt, når man rider i terrænet.

Pas på med at hilse
Når du trækker en tur med hesten (eller rider for den sags skyld) og kommer forbi en fold med andre heste, er det en dårlig idé at lade hestene hilse på hinanden, selv om de frygtelig gerne vil. I hestes hilseritual indgår ofte, at hestene hviner og slår med forbenet, og der er derfor stor risiko for, at en af hestene får et ben i hegnet.

Godbidder
Hvorvidt man vil give sin egen hest godbidder i tide og utide er op til den enkelte, men man bør vise hensyn til andre. Man bør således altid spørge hestens ejer, om man må give hesten godbidder, og man bør være lidt diskret, hvis man insisterer på at give sin egen hest godbidder i stalden. Ofte fører det til unødig uro, hvis en hest bliver hyggefodret, så alle andre kan se det - det er derfor en god regel at give godbidder inde i boksen. I øvrigt skal man huske, at en hest, der ofte får godbidder, næsten uvægerligt vil blive en 'tiggerhest'.
En god grund til at være selektiv med godbidderne er, at hesten opfatter godbidden som en belønning; i adfærdstræningen kalder man det positiv forstærkning, og det er en af de mest effektive metoder til indlæring hos heste. Men det kræver naturligvis, at godbidderne gives præcist og med omtanke, da hesten ellers ikke opfatter den positive forstærkning. F.eks. skal man ikke give en angst hest godbidder, da den derved vil forbinde godbidden med det at være angst, og måske senere faktisk vise angst for at få en belønning.

Fra side 26-28

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  80 sider
ISBN: 9788702037067
Gyldendal 2005
Omslag: Lise-Lotte Holmbäck
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os