Here We Go Gathering Cups in May: Liverpool in Europe, the Fans' Story
Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 79,00 |
|
"En stor forfærdende roman om livet i forstæderne. - Henrik Wivel, Weekendavisen
Vi er i Venby - en lille forstad til Stockholm, som lige så godt kunne have heddet Rødovre eller Brønshøj. Vi er i slutningen af tresserne.
Det svenske folkhemmet er ved at gå op i fugerne af berusende fremtidsånd og traditioner, der går under. Også i den lille satellitby sætter de nye tider sig kraftigt igennem, og byen har vokseværk i en sådan grad, at den er delt i to. Mellem de to bydele løber en usynlig grænse, som især opretholdes af de lokale børn, der bekriger hinanden. Og alle midler tages i brug i den daglige kamp mellem dem og os.
Og heller ikke de voksne holder sig heller tilbage.
En bittersød beretning om en brydningstid, fortalt med nærvær, humor og sans for hverdagens tragedie.
(juni 1969)
Morderen har allerede ventet Mörks garage i timevis. Mörks garage har ingen vinduer, nøjagtig som det er tilfældet med hans egen garage. Alt er lukket til fra gulv til loft med vægge, der er dækket af tilsyneladende endeløse rækker af hylder med bøtter med maling og fernis, pensler og malebakker - alt i nydelig orden.
Morderen har låst sig inde i denne garage. Alligevel er det, som om han samtidig befinder sig i verden udenfor.
I verden udenfor er det sen eftermiddag, en dag i begyndelsen af juni med kraftig vind og højtliggende skyer på vandring under en klar, blå himmel. Lyset skifter uafbrudt. Dog er det næsten smerteligt skarpt mod øjnene. Dog er det dunkelt, skjult i skyggeløs skygge. Vinden bevæger sig rastløst gennem træerne, der kanter villabyens gader, men gaderne henligger usædvanligt mennesketomme denne dag, fordi næsten alle de børn, der normalt løber omkring her og leger og råber til hinanden, er på skoleudflugt.
Klassetur vil der senere komme til at stå i aviserne. I virkeligheden var det flere klasser fra Venby Skole, der havde slået sig sammen til én stor udflugtsgruppe, for at den ambitiøse nye geografi- og historielærer lektor Gordon Palmqvist - i fritiden passioneret amatørgeolog og -palæontolog - kunne få lejlighed til at vise eleverne, hvordan landskabet omkring netop denne del af den altomfattende nordiske endemoræne, og i samme forbindelse også senere, mere civilisatoriske efterladenskaber i form af stenalderbopladser og runesten, så ud i virkeligheden. For at give dem en følelse af slægtskab, kort sagt.
Men seværdighederne er nu beskuet og busserne langsomt på vej tilbage gennem det høje, skiftende, glasagtige tunnellys.
På vej tilbage fra sit kontor i Enskilda Banken i Granbacksringen er også bankbestyrer Henrik Mörk, indehaveren af den garage, i hvilken morderen har forskanset sig.
Mörk er tilhænger af orden. Det er i hvert fald sådan, han ser sig selv. Denne smukke junieftermiddag tillader den ellers så pligtopfyldende og pedantiske bankmand sig at være en lille smule bittersødt nostalgisk. Han tænker på, hvordan alle disse hjem, alle disse villaer, der gemmer sig bag stakitter af træ eller smedejern, først fuldbyrdes med billedet af Bilen, som står der i ensom majestæt i indkørslen. Selv styrer han sin Volvo Amazon ned forbi Venby Skole og derfra din på den smalle Fyrvaktarvägen.
Ved afkørslen en halv kilometer længere fremme, ved Blomqvists ICA-butik, holder udflugtsbusserne stille med blinklysene tændt. Vi har god tid, meddeler lærer Palmqvist, mens han stoleryg for stoleryg bevæger sig ned gennem midtergangen i bussen.
De børn, der ønsker det, kan stige af allerede her.
Inde i garagemørket kontrollerer morderen en sidste gang de redskaber, han har udvalgt til sin dåd. Her er Remingtongeværet, han købte ude på Solvalla, og som nu er afsikret og allerede har patronerne i løbet. Her er benzindunken og den tot tvist, han har hentet ned fra hylden over plæneklipperen. Her er æsken med tændstikkerne.
Måske mærker han, allerede før det er fysisk muligt at gøre den slags observationer, at ofret er på vej. Umiddelbart efter høres lyden af en bilmotor, der nærmer sig, en bildør, der smækkes i, lyden af hurtige skridt mod asfalten, lågen, der bliver åbnet.
Morderen kryber sammen.
Fra side 7-8.

"En stor forfærdende roman om livet i forstæderne.
- Henrik Wivel, Weekendavisen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Steve Sem-Sandberg |
| Anmeldelser |