Senest viste titler

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Christina Nordstrøm og Kirsten Nordstrøm Hansen

Hasard - den brune hingst






PRIS kr. 199,00
 

Om bogen

Hasard er den vanskeligste og mest urolig hingst på travbanen, men i Thors hænder bliver han from som et lam. Thor er ulykkelig, da Hasard bliver solgt til Tyske opkøbere. Han holder helt op med at komme på væddeløbsbanen, men han følger stadig med i, hvordan Hasard klarer sig som væddeløbshest. Men efter et stykke tid er Hasard pludselig væk fra resultatlisterne.

Hvad er der sket med den smukke brune hingst? Thor er sikker på, at der er noget helt galt, så da han får mulighed for at besøge Hasard i Hamburg, sammen med hesteopdrætterens datter, Freja, slår han til med det samme...

Uddrag

En svag skælven løb gennem hesten, der stod i den mørke boks og ventede på morgenfodringen. Den bevægede sig lidt uroligt, mens kendte lyde trængte ind til den gennem den lukkede halvdør. Gruset på staldterrænet knasede under en bil, der kørte ind på området. Længere væk gøede en hund, og et sted var der en, der lo.
Hesten hørte det hele. Det rørte den ikke. Den følte sig tryg i den boks, der i begyndelsen havde været på nippet til at give den klaustrofobi. Nu tilhørte boksen den, og der var aldrig noget, der havde gjort den ondt, når den stod der. Det var et sikkert sted midt i en verden, der ellers nok kunne byde på lidt af hver.
Utålmodigt skrabede den med det ene ben i halmen. Så løftede den hovedet og lyttede efter drengen, som altid var den, der kom med foderspanden, når det var løbsdag.
Hesten gjorde sig ingen tanker om, hvordan den kunne vide, det var løbsdag. Sådan var det bare. Den stolede på sine instinkter.
Endnu fortalte lydene derude ikke, at drengen var på vej. Hesten fortsatte derfor med sin indendørs yndlingsbeskæftigelse. Den gumlede videre på den sidste rest af det duftende hø, som drengen den foregående aften havde givet den.
Af og til vippede den med et øre i retningen af halvdøren. Selv om det så ud, som om den mørkebrune hest stod og halvsov, mens den gumlede, undgik selv den mindste lyd ikke dens ører. Endelig skete der noget, der for alvor fangede dens opmærksomhed. Blandt tusind forskellige lyde hørte den dem, den havde ventet på. Den holdt op med at tygge på høet, og da drengen åbnede halvdøren, var hesten ikke spor forbavset. Den havde for længst hørt ham, og den stod præcis på samme sted, som den havde gjort det, da drengen aftenen før havde sagt godnat. Tilfredshed og ... måske var det glæde? skød gennem det store dyr. Den bøjede hovedet og ventede på hånden, der blidt ville kærtegne den.
- Står du der og venter? hviskede drengen og kløede blidt hesten under pandelokken. Hesten svarede med et langt hengivent blik. Så puffede den blidt til ham med sin silkebløde mule. Det var, som om den ville spørge, hvor morgenmaden blev af.
- Nu skal jeg nok hente den, hviskede drengen, og efter et sidste kærtegn i hestens brede pande, skyndte han sig tværs over staldterrænet for at komme over til trænerens stald, hvor også foderrummet var.

Fra side 7-9

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
1. udgave
Indbundet ,  130 sider
ISBN: 9788702055559
Gyldendal 2007
Oversat af: null
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os