Senest viste titler

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(3 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

J.K. Rowling

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer 2

Harry Potter bind 2




PRIS kr. 199,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Den 12-årige Harry Potter har trolddomsevner. Derfor er han blevet optaget på troldmandsskolen Hogwarts, som ligger i en parallelverden. Men nu indtræffer der uhyggelige og mystiske hændelser på troldmandsskolen.

Uddrag

Harry var ved at blive meget kold og meget sulten.
"Jeg kan snart ikke klare mere af det her," mumlede Ron mellem sine klaprende tænder, idet orkestret igen begyndte at spille, og spøgelserne atter svævede ud på dansegulvet.
"Lad os gå," sagde Harry, der var helt enig.
De sneg sig nikkende og smilende tilbage mod døren og skyndte sig ud. Få minutter senere var de på vej op gennem trappegangene med de sorte lys.
"Måske har de ikke spist al buddingen endnu," sagde Ron håbefuldt og tog føringen ad de sidste trin op til indgangshallen.
Og da var det, at Harry hørte det.
"... flå ... flænse ... dræbe ..."
Det var den samme stemme, den samme iskolde, morderiske stemme, som han havde hørt i Glitterik Smørhårs kontor. Han standsede fortumlet og gik hen til kampestensmuren, lagde øret til og lyttede koncentreret. Så trådte han et skridt tilbage og kiggede op og ned ad gangen.
"Harry, hvad er det dog, du ...?"
"Det er den stemme igen - prøv lige at være stille et øjeblik ..."
"... ååååh så sulten ... så lang tid ..."
Stemmen blev svagere. Harry var sikker på, at den bevægede sig bort - opefter. En blanding af spænding og rædsel greb ham, idet han stirrede op mod det mørke loft; hvordan kunne den bevæge sig opefter? Var det et genfærd, som ikke lod sig standse af kampestensvægge og solide lofter?
"Denne vej," råbte han og begyndte at løbe op ad trapperne og videre ud i indgangshallen. Men herude kunne man ikke gøre sig håb om at høre noget på grund af støjen fra festen inde i Storsalen. Harry løb lynhurtigt op ad marmortrappen til første sal med Ron og Hermione lige i hælene.
"Harry, hvad skal vi ..."
"SCHH!"
Harry anstrengte sine ører. Fjernt oppe fra etagen over dem kunne han høre stemmen, som stadig blev svagere og svagere:
"... Jeg kan lugte blod ... JEG KAN LUGTE BLOD!"
Det vendte sig i maven på ham. "Den vil dræbe nogen!" råbte han og styrtede endnu en etage op uden at tage sig af Ron og Hermiones forvildede ansigter. Han tog tre trin ad gangen og forsøgte imens at lytte efter stemmen.
Harry løb febrilsk hele anden etage igennem og standsede ikke op, før han havde været inde i hver eneste korridor og krog. Ron og Hermione halsede stadig efter ham, sveddryppede og forpustede.
"Harry, hvad i alverden sker der?" spurgte Ron og tørrede sig med ærmet over panden. "Jeg kunne da ikke høre noget ..."
Men pludselig udstødte Hermione et gisp og pegede ned ad gangen.
"Se!"
Noget skinnede på væggen nede i gangens anden ende. De nærmede sig langsomt, mens de anstrengte øjnene for at se, hvad det var. Meterhøje bogstaver var blevet smurt ud over væggen mellem to spidsbuede vinduer. Lyset fra nogle brændende fakler fik det til at se ud, som om ordene dansede og ulmede.

HEMMELIGHEDERNES KAMMER ER BLEVET ÅBNET.
TAG JER I AGT, I, SOM ER ARVTAGERENS FJENDER.


Fra side 138-140.

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
2. udgave
Indbundet ,  344 sider
ISBN: 9788700459946
Gyldendal 2000
Oversat af: Hanna Lützen
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os