g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

J. K. Rowling

Harry Potter og Fønixordenen 5

Harry Potter bind 5

PRIS kr. 249,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Dumbledore sænkede hænderne og kiggede undersøgende på Harry gennem sine halvmåneformede brilleglas. "Det er på tide," sagde han, "at jeg fortæller dig, hvad jeg skulle have fortalt dig for fem år siden, Harry. Vær sød at sætte dig ned. Jeg vil fortælle dig det hele." Harry Potter er desperat efter at komme tilbage til Hogwarts og finde ud af, hvorfor Ron og Hermione har været så hemmelighedsfulde hele sommeren. Men det femte år på Hogwarts bliver hverken let eller behageligt for Harry. Ministeriet for Magi nægter at tro på Harrys og Dumbledores forsikringer om, at Voldemort er vendt tilbage. Ministeren sender en repræsentant til skolen, som skal sørge for at udbrede Ministeriets holdning og lukke munden på Harry - med alle midler. Og med katastrofale følger ...

Uddrag

Dudley bakkede ind i muren langs stien. Harry pegede direkte mod Dudleys hjerte med sin tryllestav og følte fjorten års had mod sin fætter vælde op i sig - hvad ville han ikke give for at kunne slå til nu, for at kunne kaste en så eftertrykkelig besværgelse over Dudley, at han ville være nødt til at kravle hjem som et umælende insekt med følehorn voksende ud fra panden ...
"Vov ikke nogensinde at tale om det igen," snerrede Harry. "Er det forstået?"
"Peg et andet sted hen med den tingest!"
"Jeg sagde, er det forstået?"
"Peg et andet sted hen med den!"
"ER DET FORSTÅET?"
"FÅ DEN TINGEST VÆK FRA ..."
Dudley udstødte et sært, chokeret gisp, som om han var blevet overhældt med iskoldt vand.
Der var sket noget med natten. Den stjernespækkede, indigoblå himmel var blevet kulsort og uden lys - stjernerne, månen og de uldent lysende gadelygter for hver ende af gyden var forsvundet. Den fjerne rumlen af biler og den hviskende lyd fra trækronerne var borte. De var omgivet af totalt, uigennemtrængeligt, lydløst mørke, som om en kæmpes hånd havde kastet en tyk, iskold kappe over gyden.
I brøkdelen af et sekund troede Harry, at han var kommet til at udføre magi uden at ville det, selvom han havde anstrengt sig af alle kræfter for at lade være - men så kom han til fornuft - han havde ikke magt til at slukke for stjernerne. Han så til begge sider for at få øje på noget, men mørket pressede mod hans øjne som et vægtløst slør.
Dudleys rædselsslagne stemme brød stilheden.
"H-hvad gør du? Hold op med det!"
"Jeg gør ikke noget! Ti stille, og lad være med at bevæge dig!"
"Jeg k-kan ikke se noget! Jeg er b-blevet blind! Jeg ..."
"Jeg sagde hold mund!"
Harry stod bomstille og spejdede med useende øjne mod venstre og højre. Kulden var så intens, at han rystede over hele kroppen; gåsehud var brudt ud på hans arme, og nakkehårene havde rejst sig ? han spærrede øjnene vidt op og stirrede blindt omkring sig. Det var umuligt ... de kunne ikke være her ... ikke i Little Whinging ... han spidsede ører ... han ville være i stand til at høre dem, før han så dem ...
"Jeg siger det til far!" klynkede Dudley. "H-hvor er du? Hvad gør du ...?"
"Luk så munden?" hvæsede Harry, "jeg prøver at hø..."
Men så tav han. Han havde netop hørt, hvad han frygtede.
Der var noget i gyden ud over dem selv, noget der trak vejret med lange, hæse, rallende åndedrag. Et frygteligt rædselschok ramte ham, mens han stod skælvende i den iskolde luft.
"H-hold så op! Lad være med det! Jeg s-stikker dig en, det lover jeg dig!"
"Dudley, hold ..."
WOMP
En knytnæve ramte Harry på siden af hovedet og slog ham ud af balance. Små hvide lys dansede for hans øjne. Dette var anden gang inden for en time, at Harry følte det, som om hans hoved var blevet splittet i to; det næste sekund landede han hårdt på jorden, og hans tryllestav var slået ud af hans hånd.
"Din idiot, Dudley!" råbte Harry med tårer i øjnene af smerte.
Han kom fumlende op på hænder og knæ, mens han famlede febrilsk frem for sig i det sorte mørke. Han hørte Dudley stæse af sted, støde mod hegnet langs med gyden, snuble.
"DUDLEY, KOM TILBAGE! DU LØBER DIREKTE MOD DEN!"
Der lød et frygteligt skrig, og lyden af Dudleys løbende skridt ophørte. I samme øjeblik mærkede Harry en krybende kulde bag sig, der kun kunne betyde én ting. Der var mere end en.

Fra side 22-23.