Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 375,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"I sandhed profetisk og lysende som skribent." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"En eksemplarisk demonstration af kritik i almindelighed og attituderelativistisk kritik i særdeleshed som nysgerrig, vidende, reflekteret, sensitiv på højeste niveau." - Lars Bukdahl, Weekendavisen
Fra midten af 60erne og frem til sin død i 1991 var Hans-Jørgen Nielsen en af de vigtigste debattører, essayister og anmeldere herhjemme. Nøje registrerede han tidens æstetiske, kulturelle og politiske bevægelser. Denne bog koncentrerer sig om den del af hans kritiske produktion, der handler om æstetiske og kulturelle emner. Samlingen er redigeret af Tania Ørum, Morten Thing og Thomas Hvid Kromann.
Hans-Jørgen Nielsen var fra midten af 1960-erne til sin død i 1991 en af de vigtigste kulturskribenter, kulturdebattører og kritikere i Danmark. Han introducerede nye strømninger, deltog i debatter, skabte opmærksomhed om sine æstetiske og kulturpolitiske mærkesager og søgte at formidle et bredt felt af kulturelle emner til det læsende publikum. Han anmeldte således ikke blot litteratur, billedkunst, radio-tv, musik, film, og flere andre kunstarter og æstetiske blandformer, men skrev også om mode, pop og anden populærkultur og var dermed en af dem, der var med til at slå bro over kulturkløfter og skel mellem høj og lav kultur.
Med denne bredde i sit engagement og med sin sproglige nerve og evne til at transmittere sansninger og oplevelser i tilgængelig form talte han til mange mennesker. For generationsfæller kom han ofte til at stå som den, der formulerede fælles erfaringer. For modstandere var han en vedvarende provokation, der ikke gik af vejen for konfrontation og polemik, men også kunne mødes i dialog (f.eks. med så modsat et gemyt som Henrik Stangerup). En del af dem, han overså eller kritiserede, har husket det længe. Frem til sin død i 1991 fulgte Hans-Jørgen Nielsen udviklingstendenserne både i Danmark og internationalt og registrerede med seismografisk følsomhed tidens æstetiske, kulturelle og politiske bevægelser i en lang række artikler og essays spredt i mange forskellige publikationer.
På den måde bliver denne samling af Hans-Jørgen Nielsens kulturessayistik ikke blot et portræt af manden, men også af de epoker i dansk kulturliv, han deltog så aktivt i og fulgte så tæt.
Hans-Jørgen Nielsens første fremtræden på den kulturelle scene var Haiku (1963), en samling af 150 gendigtninger af japansk poesi ledsaget af en introduktion, der både peger på zenbuddhismens og den ordknappe haikudigtnings betydning for hans livsholdning og efterfølgende forfatterskab, men som også foregriber den konkrete poesi, han debuterede med som digter i 1965.
I 1960erne var Hans-Jørgen Nielsen talerør for de nye efter-modernistiske strømninger i kunsten, der brød igennem i litteraturen omkring 1965 ? lige i hælene på den modernisme, der sent kom til Danmark med Rifbjerg-generationen i slutningen af 1950erne og begyndelsen af 60erne. "Modernismens tredje fase" kaldte Hans-Jørgen Nielsen sin generation med en af de mange betegnelser, han opfandt, som har givet genlyd længe efter. Modernismens tredje fase var 65-generationen i den forstand, at disse kunstnere fortsat mente, der var nyt at skabe, blot på andre præmisser end de umiddelbart foregående generationer af først Heretica-modernister og dernæst Konfrontations-modernister. Bl.a. søgte tredjefasefolkene at afmytologisere kunstnerrollen, at slå bro fra finkulturen til lavkulturgenrer som tegneserier, tv, kriminallitteratur og popmusik og at tilegne sig nye teknologier og medier. Det var alle disse områder og nybrud, som samtidig foregik internationalt, Hans-Jørgen Nielsen med ildhu søgte at introducere, forklare og forsvare op gennem tresserne.
I sin tidlige virksomhed som kulturskribent var Nielsen bannerfører og fortaler for den eksperimenterende del af sin generation af forfattere, som også var tæt forbundet med folk fra andre kunstarter, bl.a. kredsen omkring Den eksperimenterende Kunstskole, Fluxus, filmkollektiver ABCinema og ny kompositionsmusik. Han kastede sig passioneret ud i både hidsig polemik og pædagogiske forsøg på at forklare nye hjemlige og internationale strømninger, kunst- og tankeformer. Og på den måde, blev han i meget høj grad den kritiker og kulturskribent, der kom til at tegne det æstetiske og holdningsmæssige nybrud i anden halvdel af 1960'erne.
Fra side 9-10.
"I sandhed profetisk og lysende som skribent."
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"En eksemplarisk demonstration af kritik i almindelighed og attituderelativistisk kritik i særdeleshed som nysgerrig, vidende, reflekteret, sensitiv på højeste niveau."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |