g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Ingar Sletten Kolloen

Hamsun. Sværmer og erobrer

PRIS kr. 398,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Fremragende norsk biografi om det håbløst besværlige national-ikon Knut Hamsun." - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"Det lykkes Kolloen at trække det uhyrlige geni tæt på læseren i levende situationer, nærbilleder af hans forfærdende charme og renlivede kynisme og de daglige ofre på kunstens alter. (...) Man undgår ikke at fængsles af skæbnespillets logik, af den ubønhørlige konsekvens i hans livssyn." - Torben Brostrøm, Information

Kolloens redigerede udgave af det roste tobindsværk Hamsun. Svermeren og Hamsun. Erobren, som blev belønnet med De Norske Bogklubbers Læserpris.

Knut Hamsun er på en gang en af litteraturens mest dyrkede og myteomspændte forfattere og en af Norges mest forhadte og udstødte. Han var den fattige dreng med kun 252 skoledage bag sig, som skrev sig ind i verdenslitteraturen og påvirkede flere generationer af europæiske og amerikanske forfattere. Han var digteren, der skabte den nye, moderne roman - og føreren, der svigtede sit folk.
Knut Hamsuns liv rummer alt en romanforfatter kan drømme om: et intenst familiedrama, et politisk drama af dimensioner og et drama om det kunstneriske genis skæbne i Norge.
Hamsun havde et nervesystem uden isolering, og han betalte en høj pris for at kunne skabe. Mange, som kom ham nær, fik store skader, ikke mindst kvinderne. Han var besat af at digte, og han gjorde det med romaner som Sult, Mysterier og Pan. Siden skrev han romaner, der bekæmpede tidsånden, og som han blev belønnet med Nobelprisen for i 1920 med Markens grøde.
Da den mægtige digterhånd ikke magtede mere i 1930'erne, hævede han den og hilste Adolf Hitler. Sin nobelprismedalje skænkede han til Joseph Goebbels. Og således steg han ud af sin digtning og ind i verdensdramaet.

Uddrag

Atlanterhavet hugger sig dybt ind i Norge. Men ingen fjord når ind til landets indre, til fjeldriget hvor gamle sagn forklarer hvordan de underjordiske og menneskene har fundet frem til en barsk måde at leve sammen på uden at have kontakt med hinanden. For de underjordiske og menneskeslægten kan overhovedet ikke have nogen form for samvær med hinanden.
Henrik Ibsen var 34 år gammel da han i sommeren 1862 begav sig ind i fjeldriget, først med Norges eneste jernbane de godt tres kilometer fra Olso til Eidsvoll, derfra med dampskib ind over landets største indsø Mjøsa til Lillehammer, og videre ind i Gudbrandsdalen. Efter næsten 120 kilometer til fods og af og til med hestevogn lagde Ibsen vejen op gennem den længste sidedal i området, Ottadalen, og ind i Jotunheimen, for at høre historier om hvordan mænd, kvinder og børn var blevet lokket ind i bjerget af de smukkeste skabninger eller af løfter om rigdom og guld. Bygdefolket fortalte Henrik Ibsen hvordan deres forfædre havde skudt mod fjeldvæggene med kugler af sølv dyppet i vand fra døbefonter, og ringet med kirkeklokkerne hver midnat for at hjælpe de bjergtagne ud af troldkongernes hjem. Kun nogle få var sluppet ud med forstanden i behold. En af dem var en dreng om hvem der gik utallige historier, og som havde udført det mesterstykke at narre selveste Dovregubben. Ibsen brugte drengens rigtige navn som titel på sit skuespil, Peer Gynt.
Mellem fjeldene i Jotunheimen forsøgte nogle tusinde mennesker at holde sig i live. De havde ikke mange dage til at forberede vinteren. For agerbrugerne mellem fjeldene undslap aldrig vinteren. Hvis de løftede blikket fra plovfurerne i maj måned, stirrede de lige ind i vinteren. Hvis de rettede ryggen over de spirende midsommeragre, så de stadig spor af vinteren oppe ad fjeldsiderne. Allerede i august måtte de dag og nat vogte sig for de første strejf af vinteren, som krøb ned mod dalbunden. Der var kun én ting at gøre for måske at hindre frosten i at ødelægge det korn som de alle sammen skulle leve af. De tændte små halmbål der afgav meget røg, og hvis de var dygtige og heldige med vindforholdene, lagde denne sig som et beskyttende slør over kornet. Det var især nattefrosten de frygtede. Jernnætterne.
På den fjerde dag i jernnatmåneden i august i 1859 blev Knut Hamsun født mellem disse fjelde, der er de højeste i Norge. Det største af dem alle, Galdhøpiggen, 2.469 meter, Glittertind, Nautgardstind, Kvitingskjølen, Lomsegga ... alle over to tusind meter og alle inden for en radius på mellem 15 og 40 kilometer.
Da Henrik Ibsen tre år senere begav sig ind i dette fjeldrige, havde Knut Hamsuns forældre netop opgivet den barske kamp for tilværelsen mellem fjeldene. Knap to måneder tidligere havde de taget børneflokken på fem med sig og havde begivet sig ud på en lang rejse, til kystlandet nord for polarcirklen.
Det gik sådan til:

Fra side 13-14

Om Ingar Sletten Kolloen

Ingar Sletten Kolloen er født 1951 i Norge. Han har bl.a. været forlagsredaktør, journalist og kommentator, og i en periode leder af kulturredaktionen på Aftenposten.
I 2003 og 2004 udgav han det store tobindsværk Hamsun. Sværmeren og Hamsun. Erobreren, der solgte i mere end 150.000 eksemplarer i hjemlandet, og som indbragte ham de norske bogklubbers Leserpris.

Læs mere om Ingar Sletten Kolloen

Anmeldelser

"Fremragende norsk biografi om det håbløst besværlige national-ikon Knut Hamsun. (...) En af mange kvaliteter ved Kolloens biografi er, at han faktisk har skrevet en forfatterbiografi, der ikke forsøger at færdigfortolke forfatterskabets tekster biografisk. Hamsuns enorme værk omtales bog for bog, men som led i kortlægningen af hans liv som digter, privatmand og politiker. Læseren kan dermed selv vende tilbage til teksterne uden et eller andet facit og hvor som helst konstatere, at de er andet og så meget mere end blot krypterede meddelelser fra Hamsun: De er litterære kunstværker. (...) Den ubehagelige konklusion er, at hverken skønånderne eller det nationalt-sindede Norge kan svælge i Hamsuns uovertrufne mesterskab som skribent uden at lade sig anfægte af hans konsekvent gennemførte fascisme. (...) Dette er ganske vanskeligt at forholde sig til, og det siger noget om mesterskabet i denne biografi, at det på samme tid kan lade enkeltværkerne stå som litterære mesterværker, der ikke udtømmes ved deres biografiske sammenhæng, og dog vise, hvordan de i deres sammenhæng med forfatterens liv peger på en helt igennem ubehagelig, men uudryddelig fascistisk streng i alt, hvad denne store mand sagde og gjorde."
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"Hovedærindet for Kolloen er at sætte værkerne i relief ved at gå tæt på tilblivelsen af dem. Hvilke processer og metoder drev dem frem? Og hvor krydser mennesket og digteren hinanden? Han vil kaste lys over den komplicerede underbevidsthed, som digteren skrev på, provokerede, men ikke selv kontrollerede, i modsætning til den ekstreme selvbevidsthed, han promenerede i en ubøjelig magtfuldkommenhed. (...) Det lykkes Kolloen at trække det uhyrlige geni tæt på læseren i levende situationer, nærbilleder af hans forfærdende charme og renlivede kynisme og de daglige ofre på kunstens alter. Det lykkes til gengæld ikke at skabe nogen sympati, hvad ideen næppe heller er. Man undgår ikke at fængsles af skæbnespillets logik, af den ubønhørlige konsekvens i hans livssyn."
- Torben Brostrøm, Information

Om bogen

Læs uddrag

Læs om Ingar Sletten Kolloen

Anmeldelser

1. udgave
Indbundet , 550 sider
ISBN: 9788702044089
Gyldendal 2007
Oversat af: Niels Lyngsø¤Karen Fastrup

Bøger af Ingar Sletten Kolloen