g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Michael Cox

Hævnerens fortælling

PRIS kr. 299,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Overbevisende thrillerdebut i den klassiske engelske tradition (...) en stor roman om familieintriger og mord i Victoriatidens England (...) rig på spændende og godt tegnede personer, hvis historier snor sig ind og ud imellem hinanden i en herlig uendelighed." - Thomas Harder, Politiken

"Læs den sent om aftenen, helst når det stormer udenfor!" - Independent

"Da jeg havde dræbt den rødhårede mand, gik jeg hen til Quinn og bestilte østers til aftensmad."

Sådan begynder fortællingen om Edward Glyvers hævn. Glyver vokser op i små kår i victoriatidens England, men han er ambitiøs og overbevist om, at han er skabt til noget stort. Kun én mand står i vejen for opfyldelsen af hans glorværdige skæbne, en mand, der har været hans plageånd hele livet. Og Glyver har besluttet at slå ham ihjel.

Men har man som Glyver aldrig myrdet før, må man øve sig, f.eks. på tilfældige mænd i Londons tågede gyder. Blodet løber i rendestenen, kniven forsvinder ned i kloakken, og Glyver går hen for at spise østers, beroliget og beslutsom.

Uddrag

Exordium

Da jeg havde dræbt den rødhårede mand, gik jeg hen til Quinn og bestilte østers til aftensmad.
     Det havde været overraskende - næsten lattervækkende - nemt. Jeg fulgte efter ham i en vis afstand og havde inden da iagttaget ham på Threadneedle Street. Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg besluttede, at det lige netop skulle være ham og ikke en af de andre, som mit søgende blik havde fæstet sig ved i aftenens løb. Jeg havde vandret rundt i kvarteret i over en time med det ene formål at finde en mand, jeg kunne slå ihjel. Pludselig fik jeg øje på ham foran indgangen til en bank midt i en klynge fodgængere, der ventede på, at gadefejeren skulle gøre sit arbejde færdigt. På en eller anden måde adskilte han sig fra flokken af ens klædte kontorister og forretningsmænd fra City, der kom strømmende ud af bygningen. Han stod og betragtede menneskemyldret, der omgav ham, som om han gjorde sig visse overvejelser. Jeg troede et kort øjeblik, at han skulle til at vende om; men i stedet for tog han handsker på, gik væk fra fodgængerfeltet og fortsatte med raske skridt hen ad fortovet. Et par sekunder senere begyndte jeg at følge efter ham.
     Vi gik i et roligt tempo i vestlig retning i det råkolde oktobervejr gennem tiltagende tåge. Da vi var kommet ned ad Ludgate Hill og skråede over til Fleet Street, gik vi et stykke videre, indtil han omsider, efter at have gjort holdt for at få en forfriskning i et kaffehus, drejede ind i en smal gyde, der førte ud til The Strand, med høje mure uden vinduer i begge sider. Jeg kastede et blik op på et falmet skilt - "Cain Court" - og standsede et øjeblik for at afføre mig mine handsker og tage en kniv med lang klinge frem fra inderlommen i min overfrakke.
     Mit offer gik intetanende videre, men inden han var nået helt hen til trappen i den fjerne ende af gyden, havde jeg lydløst indhentet ham og stukket mit våben dybt ind i nakken på ham.
     Jeg havde regnet med, at han omgående ville falde forover på grund af kraften i stødet, men underligt nok gik han i knæ med en sagte gispen og armene ned langs siderne, mens hans stok skramlede ned på brostenene, og han blev siddende i denne stilling i nogle sekunder som en henrevet gudsdyrker foran et alter.
     Idet jeg trak kniven ud, trådte jeg lidt frem. I det samme lagde jeg for første gang mærke til, at hans hår, der hvor jeg kunne se det under hatteskyggen, var påfaldende rødt ligesom hans veltrimmede kindskæg. Et kort øjeblik, inden han roligt gled om på siden, så han på mig, og han ikke alene så på mig - jeg vil sværge på, at han også smilede, selv om jeg nu må indrømme, at det sandsynligvis snarere var en uvilkårlig krampetrækning, der skyldtes, at jeg trak kniven ud.
     Han blev liggende i det blege gullige skær fra en gaslygte over trappen i den smalle gyde i en pøl af mørkt blod, der langsomt blev større, og som dannede en besynderlig kontrast til hans hårs og kindskægs mere gulerodsrøde farve. Der var ingen tvivl om, at han var død.
     Jeg blev stående et øjeblik og så mig om. Var der måske en lyd et sted bag mig i gydens mørke skygger? Havde nogen set mig? Nej, der var helt stille. Jeg tog handskerne på igen, lod kniven falde ned i en rist og gik hurtigt ned ad trinnene og lod mig opsluge af det anonyme menneskemylder på The Strand.

Fra side 17-18

Om Michael Cox

Michael Cox, f. 1948, er tidligere redaktør på Oxford University Press.
Han har redigeret en lang række antologier, bl.a. The Oxford Book of Victorian Detective Stories (1992) og The Oxford Book of Spy Stories (1997). Hævnerens fortælling er hans skønlitterære debut og solgt til udgivelse i hele Europa.

Læs mere om Michael Cox

Anmeldelser

"Overbevisende thrillerdebut i den klassiske engelske tradition (...) en stor roman om familieintriger og mord i Victoriatidens England (...) rig på spændende og godt tegnede personer, hvis historier snor sig ind og ud imellem hinanden i en herlig uendelighed (...) Det hele er skildret med stor energi og en smittende fortælleglæde og med en overlegen sproglig elegance, som Claus Bech har fordansket med sikker hånd og tungen lige i munden."
- Thomas Harder, Politiken

"Læs den sent om aftenen, helst når det stormer udenfor!"
- Independent

Om bogen

Læs uddrag

Læs om Michael Cox

Anmeldelser

1. udgave
Indbundet , 598 sider
ISBN: 9788702040104
Gyldendal 2007
Oversat af: Claus Bech

Andre bøger af Michael Cox