g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Herman Bang

Haabløse Slægter

PRIS kr. 199,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Bogen rummer vor litteraturs mest indtrængende analyse af Oedipus-komplekset, dets forudsætninger og virkninger, og giver man Bangs jævnaldrende, Sigmund Freud, ret i at dette kompleks, bindingen til moderen og angsten for faderen, ligefrem er grundstrukturen i følelseslivet, kan man også give Bang ret i at hans helt er en repræsentativ skikkelse." - Villy Sørensen

Delvis selvbiografisk roman om en ung mand, der føler, at han er det sidste skud på en degenereret slægts stamme. Første bind i en række nye udgaver af Herman Bangs romanhovedværker i anledning af 150-året for forfatterens fødsel.

Uddrag

FØRSTE BOG
"SOM MAN SAAR-"

PROLOG

Det var en gammel Slægt, meget gammel, graa af Ælde i Landet. Stamtavlen fortalte desuden, at den en Gang havde haft Forleninger baade paa Fyen og Sjælland, men det var rigtig nok længe siden, og i de sidste Par Hundredaar var det gaaet tilbage med Storheden. Adelskabet var gaaet i Glemme, og Berømmelsen var hendød med Adelskabet. Familjen levede ubemærket, nogle drev Handel, andre drev Haandværk, der var vel og saa studerte Folk imellem, thi Slægten var stor; men intet ragede op, alt var det ganske middelmaadigt og stilfærdigt. De fleste havde vel endogsaa glemt deres store Stammenavn.
    Men hen imod Slutningen af det forrige Hundredaar kom en enkelt Gren af Ætten til Kræfter. Den ene Linje lod sit Adelsskjold fornye ved Reskript. Den anden nøjedes med at forynge det ved Daad.
    Det var som Jurister, denne Linje udmærkede sig: dens Medlemmer svang sig op til de højeste Poster, høje Titler og Kors fra alle Lande bleve atter Attributer til Navnet. Det var strenge, viljehaarde Mænd, som forstod at arbejde, og som vidste, hvad de vilde. De skyldte deres Jernflid og deres stærke Hjerner deres Lykke.
    Men ved Siden af Dygtigheden, jævnsides med den anstrængte Flid gik i hele Slægten en vis urolig Excentricitet, en Hang til Overdrivelse i alt, som skaffede sig Udslag paa forskellig skiftende Vis. Fornyeren af Slægtens Anseelse var ivrig Pietist, han skrev gudelige Bøger og tugtede sit Legeme med al Slags Poenitentse. Hans Hustru var letsindig og flagrende; hun elskede at give og stjal fra sin Mand for at tilfredsstille sin Lidenskab. Undertiden under den daglige Husandagt lo hun over til Børnene ligesom et Barn og kastede Papirskugler paa Tjeneren. Hun skrev ogsaa Vers, hvor der var megen Tale om Hyrder og smukke Hyrdinder af noget letfærdige Sæder. Hendes Lidenskaber vare overmaade heftige i alt.
    Det var Stamforældrene.
    Deres Datter gjorde dem, som det synes, adskillig Sorg. Hvorledes det egentlig har forholdt sig, er ikke godt at sige. Vist er det, at Frøkenen var, hvad man sædvanlig kalder noget let paa Traaden. Saa blev hun nok forført af en adelig Officer og forskudt af Faderen; men Moderen understøttede dem troligt - de blev siden gifte - indtil de forsvandt i Mørket.
    Sønnen gik i Faderens Spor og bragte det lige saa vidt. Han havde Faderens Jernflid, hans hurtige Blik og hans Begavelse. Arbejdede desuden med et videre Syn i en yngre Tid. Han gik hæderligt ind i Rækken af de stærke Mænd, som gav Begyndelsen indtil Midten af dette Hundredaar dets ejendommelige Præg. Fra Moderen havde han arvet en stærk Uro, han maatte altid være sysselsat, altid have fuldtop at gjøre. Saa skrev han Vers i sine ledige Timer; de var ikke gode, men skønt en Minister under Kristian VIII havde en Del at bestille, skrev han saa stor en Mængde, at han maatte gemme sine Produktioner i Klædekurve. Han havde ogsaa arvet mer fra Moderen: han var lige saa ødselt givende som hun og lige saa heftig. Desuden var han en forfængelig Mand, der holdt af at ses og nævnes.
    Slægtsvaabenet blev broderet paa alle Vognpuder, han lod bringe Orden i sin Stamtavle og vilde hæve sin Familje ved at slutte Forbindelse med den "nye" Adel. Heri støttedes han af sin Hustru. Han havde ægtet hende sent som en ansét Mand, og det var vel et Spørgsmaal, om den smukke Kvinde havde ægtet Manden eller Navnet og dets Fremtid. Ikke desto mindre blev Ægteskabet lykkeligt: han ødslede paa hendes Hjem en den Gang næsten ukendt Luksus og overdængede hende med Smykker, Silkekjoler og Vers. Det var hans Glæde. Hun modtog alt med den samme Ligevægt og søgte kun at lægge en Dæmper paa Excellencens Uro.

Fra side 7-8.

Anmeldelser

"Bogen rummer vor litteraturs mest indtrængende analyse af Oedipus-komplekset, dets forudsætninger og virkninger, og giver man Bangs jævnaldrende, Sigmund Freud, ret i at dette kompleks, bindingen til moderen og angsten for faderen, ligefrem er grundstrukturen i følelseslivet, kan man også give Bang ret i at hans helt er en repræsentativ skikkelse."
- Villy Sørensen

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

5. udgave
Indbundet , 353 sider
ISBN: 9788702058246
Gyldendal 2007
Omslag: Imperiet

Haabløse Slægter

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser