G.DK

Om bogen

?Gud? kalder familien deres mandlige overhoved, og på mange måder opfører han sig også som en sådan. Overdådigt nådigt og overdådigt grumt. Gud bor i parcelhus i Risskov med sin kone, den svenskfødte Gerd Lillian, og deres fire sønner. Den yngste af dem, som i enkelte scener navngives Jens, har nu skrevet denne roman om sin far. Og det er, som han selv udtrykker det, blevet en bog, hvor Gud går igen på det groveste - og tysteste. Det er en bog uden regnskaber, der skal gøres op. En forunderlig uforbeholden fremlæggelse, hvor der alligevel tales helt lige ud af posen. Det er også et stykke ømt og grumt parcelhusdanmarkshistorie, hvor man drømmer om egen jord under egne negle og et familieliv der bare kører. GUD TALER UD blev modtaget med strålende anmeldelser ved udgivelsen i 2004: "Man kunne citere længe og langt fra dette genistykke af en bog." ? Erik Skyum-Nielsen, Information "En søn har leveret et portræt af sin far, der vil noget og kan noget. Resultatet kalder på absolut og entydig respekt." ? Leonora Christina Skov, Politiken

Uddrag

Gud har eksproprieret sin søns jordhule. Den er også fantastisk konstrueret. Man går ned via en lem i loft et som består af en papplade med græs på. Den er bygget med de bare hænder og standser først ved hegnet ud til vejen. Det er den perfekte Gude-bunker, fi nder Gud som har beordret sin søn til at bygge den ud med en decideret central hvori der kan nydes mad og bunkers-væske. I denne bunker kan Gud i princippet bo. Men eft er et døgn som nedgravet føler han sig som et levende lig. Den er alligevel ikke helt så komfortabel som Maginotlinjen.

Men godt forsøgt, min søn, siger Gud og uddeler den orden han har konstrueret til lejligheden. En halvt fyldt rød sodavand i snor "For tapper indsats og bistand til faders overvågning af verdens angst og Risskovs løgne".

Fra side 29.

Om Jens Blendstrup

Anmeldelser

"Der er, som man kan høre, en sikker poetisk rytme og suverænt indfanget mundtlig tone i Jens Blendstrups indfølte beretning. En smuk personlig stil, der sætter ham i stand til at springe direkte fra scener af høj komik til nænsom registrering af den fine hvide smerte hos hans dødsmærkede fader."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

"Blendstrup skriver så fintmærkende, at man langtfra behøver at have personlig erfaring med en parcelhusbeboer, der har solgt sin sjæl til papvinen, for at mærke indvirkningen helt ud i fingerspidserne."
- Leonora Christina Skov, Politiken

"Prosastykkerne er ofte sproglige perler, hvor den religiøse og liturgiske retorik blandes helt umarkeret med hverdagssprog og får det komiske og groteske i begge sprogområder til at stikke ud."
- Kasper Lezuik Hansen, Kristeligt Dagblad

"... guddommelig læsning, dejsende mellem vanvid og vemod. (...) Man kunne citere længe og langt fra dette genistykke af en bog ..."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

"Jens Blendstrups roman om en far, der opfatter sig selv som Gud, er et must for alle, der kender en mand over 60 år."
- Kasper Lezuik Hansen, Kristeligt Dagblad

"En søn har leveret et portræt af sin far, der vil noget og kan noget. Resultatet kalder på absolut og entydig respekt."
- Leonora Christina Sko, Politiken