Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 49,00 |
|
Gennem de senere år har mange mennesker i Vesten fokuseret på islam som forklaringen på og årsagen til mange af verdens problemer. Men religion er også vigtig i Vesten - vigtigere end vi måske ofte vil være ved, når vi samtidig er kritiske over for muslimerne. Forfatterne stiller i denne debatbog skarpt ind på bl.a. religionens indflydelse i den danske debat, europæisk identitet og amerikansk udenrigspolitik.
Verden har alle dage haft et religiøst misbrugsproblem: Gud og religion er blevet taget til indtægt for alt fra forbud mod førægteskabelig sex, drageflyvning, abort og alkohol til opfordringer om at sætte livet på spil i en 'højere sags tjeneste'. Gud er blevet brugt som trumf mod videnskab og rationalitet. Gud bruges som argument for blodig terror. Forestillinger om Gud er blevet brugt til at drive en kile ind mellem lande og folkeslag. Gud er blevet brugt til at retfærdiggøre ledere, der har haft svært ved at retfærdiggøre sig selv.
Det er ikke nyt. Heller ikke godt.
Men det er nyt, at Gud og religion i dag oplever en renæssance, der griber dybt ind i vores hverdag og i politisk debat om emner af kolossal betydning for verdens udvikling. På nogle områder har vi sat kursen tilbage mod en tankegang, der har mere til fæles med Middelalderen end med den Oplysningstid, som lagde grundstenen til det moderne samfund.
Fra USA til Asien griber Gud og religion dybt ind i den politiske proces og er med til at forme vores syn på ikke bare os selv, men også på vores fjender. I USA råder en dybt religiøs præsident over verdens eneste supermagt. I EU diskuterer man religionens - kristenhedens - rolle i den europæiske identitet. I Arabien bruger herskere islam til at legitimere diktatur. Indien har været i hænderne på et religiøst hinduparti, der nu er stødt fra magten; det er dog stadig en kolossal magtfaktor. I ikke så få lande bliver religion på samme tid brugt som argument for magthaveres undertrykkelse og som diverse oppositioners argument for - med forskellige midler - at bekæmpe de selv samme magthavere. Gud er tilbage i politik - selv den amerikanske efterretningstjeneste CIA taler om det.
Fra USA til Europa og Asien griber Gud og religion således dybt ind i vores debatter om så forskelligartede ting som stamcelleforskning og adgang til homoseksuelle ægteskaber og livet i de stadig mere multikulturelle samfund. Amerikanske og arabiske fundamentalister udfordrer konstant Darwins evolutionsteori og forsøger at få Gud tilbage i forklaringen af Jordens opstandelse. Gud bruges som argument imod visse typer biologisk forskning, amerikanske abortlæger forfølges, retten til familieplanlægning er af religiøse grunde begrænset i store dele af Mellemøsten og Asien, ligesom adgangen til abort er begrænset selv i EU-lande som Polen og Portugal. Samtidig står vi i Europa med et presserende behov for at få vores samfund til at rumme religiøs mangfoldighed, især med det voksende antal muslimske medborgere.
Fra USA til Afrika griber Gudsopfattelser og religion også ind i den måde, hvorpå vi tackler verdens største humanitære problem lige nu, hiv/aids-katastrofen. Så voldsom er katastrofen, at den med i alt 39 millioner hivsmittede truer med at lægge store områder i Afrika øde, uden at det har fået konservative religiøse kræfter til at opgive kampen imod ét af de midler, der virkelig kunne gøre en forskel: Kondomet.
Tiden er derfor inde til at forholde sig langt mere aktivt til den religiøse dimension af vor samtid - og til at sætte - og flytte - nogle grænser mellem stat og religion. Det er ikke et valg mellem to eller flere 'ismer', vi lægger op til. Demokrati er ikke en religion, og menneskerettigheder er ikke en tilfældig ideologi. De er begge redskaber for en forsonlig samfundsudvikling, der kan sikre, at vi hver især kan have vores private Gudsopfattelse, men også sikre fælles spilleregler for nødvendige løsninger på politiske, økonomiske og sociale problemer.
Fra side 7-9
| Om bogen |
| Læs uddrag |