Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 249,00 |
|
"Et af de mest systematiske forsøg på at beskrive globaliseringen konkret i bogform, jeg endnu har set (...) Et frisk pust i den mugne underskov af skeptikere. Bogen anbefales til alle, der er trætte af at høre ordet 'globalisering' uden rigtig at forstå, hvad det betyder ude i virkeligheden." - Esben Kjær, Politiken
"Anderledes befriende at læse (...) Deres budskab om, at globaliseringen er os alle sammen, og at Danmark er placeret særlig lunt i svinget, bliver fremført med stor entusiasme (...) udfylder på blændende vis en tom plads på hylden med globaliseringslitteratur." - Dennis Nørmark, Jyllands-Posten
"Et nuanceret og konkret bud på, hvordan verden påvirker Danmark - og hvordan Danmark påvirker verden." - DJØF-bladet
"En medrivende skildring af den globaliserede verden (...) Bogen er en kærkommen erindring om, at globaliseringen ikke i sig selv er ond eller god - resultatet afgøres af de mennesker, der blander sig og tager ansvar(...) Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der vil se globaliseringens virkelighed i øjnene." - Frank Jensen, MF, politisk ordfører og formand for Socialdemokraternes globaliseringsudvalg
"En velkommen bog." - Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad
I et forsøg på at forstå hvad der sker med den globaliserede verden, begav Camilla Mehlsen og Filip Lau sig ud på en længere rejse. De ville med egne øjne se og opleve drivkræfterne bag den globale fabrik og den internationale arbejdsdeling.
INDLEDNING
Verden er snart så lille, at den kun fylder 63 kvadratkilometer. 'The World' er navnet på en samling øer, som ingeniører og arkitekter opfører ved ørkenemiratet Dubais kyst. Set fra oven ligner øerne et verdenskort. Når 'The World' står færdig i 2008, vil man kunne se øerne fra det ydre rum med det blotte øje. (...)
'The World' er et billede på, at verden skrumper gevaldigt. Billige flybilletter, nye kommunikationsteknologier og flere engelske ord giver os oplevelsen af, at fjerne egne og kulturer kommer tættere på. Men hvad er det, der gør verden mindre? Hvem står bag denne proces? Svaret findes i det fortærskede begreb globalisering. For de fleste af os er globaliseringen næsten blevet usynlig, fordi så mange hændelser, teknologier og processer fletter sig ind i hinanden - uden at vi bider frygtelig meget mærke i det i hverdagen. Men globaliseringen er ikke en abstrakt størrelse. Den er drevet af Søren, Mette, Lars, Jørgen og Camilla - og alle de andre globalister, der er med i denne bog. Og globaliseringen handler også om dig, for den er et resultat af dine valg, dine indkøb og film- og internetvaner. Hver eneste gang du køber et par sko, en mobiltelefon eller noget andet, der er produceret på den anden side af jorden, sender dit køb en trykbølge af positive og negative effekter tilbage til den store globale fabrik, der forsyner din hverdag med dimser og modetøj.
Det kan ikke overraske, at størstedelen af skoene på danske fødder ikke længere bliver produceret i Danmark eller i Europa for den sags skyld. Skoene bliver lavet af syersker i Kina, Indonesien, Vietnam eller Thailand. Man kan undre sig over, at det kan være en god forretning at få syet og samlet skoene forskellige steder på den anden side af jorden, få dem pakket i kasser, transporteret dem den lange vej til Europa på containerskibe og i lastbiler og få dem distribueret til den lokale skohandler. Det lyder som en omstændelig og kostbar proces. Men spørger du skoproducenterne, er det den eneste måde, man kan drive en god forretning på. Hvis ikke det havde været for den billige arbejdskraft i Asien og den effektive fragt over verdenshavene, var de fleste skoproducenter gået nedenom og hjem. Sko er selvfølgelig bare et eksempel ud af mange. Man kunne lige så godt undre sig over, hvordan hårtørrere og kummefrysere bliver til. De bliver i princippet til på samme måde. Udviklet et sted, produceret et andet, samlet et tredje og havner så i din lokale forretning.
Sko er et fremragende eksempel på en vare, som har været igennem globaliserings-maskinen. Det er et eksempel på udflytning af arbejdspladser og på international arbejdsdeling. Det viser en side af globaliseringen, som skræmmer mange i Danmark og resten af verden: Globalisering bliver lig med lukning af fabrikker i Danmark, massefyringer og arbejdsløshed. Men er det virkelig så enkelt? Eller så skidt? Alt for ofte bliver globaliseringen præsenteret som en trussel. Medierne er fyldt med historier om, hvordan Danmark sakker bagud i globaliseringen, og at vi taber terræn til Indien, Kina, USA og Finland. De andre er hurtigere end os, de bliver bedre uddannet end os, og de er generelt mere sultne end os. Man kan let få indtryk af, at vi ligger et sted i periferien af udviklingen mod en mindre verden. Men det er absurd at betragte globaliseringen som noget ustoppeligt, som vi ikke har indflydelse på. Selvfølgelig har vi det. Danskere og danske virksomheder er om nogen med til at præge udviklingen mod en mere global verden, på godt og ondt. Vi ligger ikke i periferien af udviklingen, vi ligger tværtimod lige midt i brændpunktet.
Fra side 7-9.
"Et af de mest systematiske forsøg på at beskrive globaliseringen konkret i bogform, jeg endnu har set (...) Et frisk pust i den mugne underskov af skeptikere. Bogen anbefales til alle, der er trætte af at høre ordet 'globalisering' uden rigtig at forstå, hvad det betyder ude i virkeligheden."
- Esben Kjær, Politiken
"Anderledes befriende at læse (...) Deres budskab om, at globaliseringen er os alle sammen, og at Danmark er placeret særlig lunt i svinget, bliver fremført med stor entusiasme (...) udfylder på blændende vis en tom plads på hylden med globaliseringslitteratur."
- Dennis Nørmark, Jyllands-Posten
"Et nuanceret og konkret bud på, hvordan verden påvirker Danmark - og hvordan Danmark påvirker verden."
- DJØF-bladet
""Camilla Mehlsen og Filip Lau har i bogen Globalisterne skrevet en medrivende skildring af den globaliserede verden (...) Bogen er en kærkommen erindring om, at globaliseringen ikke i sig selv er ond eller god - resultatet afgøres af de mennesker, der blander sig og tager ansvar(...) Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der vil se globaliseringens virkelighed i øjnene."
- Frank Jensen, MF, politisk ordfører og formand for Socialdemokraternes globaliseringsudvalg
"En velkommen bog."
- Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |